Siveslange, i bedet og vanding med siveslange er både nemt, vandbesparende og godt for jorden. Du kan helt sikkert spare en hel del på dit vandingsbudget ved at bruge siveslanger. Helt op til 70 % kan du spare på dit vandforbrug. Det er, uanset om det er opsamlet regnvand eller om det er vand fra vandhanen. Vand fra vandhanen, bør begrænses mest muligt. Da vi skal tænke på at det er rent drikkevand vi bruger til at vande jorden med.
Tag: rosenbed
-
Lilian Austin, en sej engelsk rose…
Den anden dag læste jeg på Face Book, om en der troede at hun havde mistet sin hvide rose. Hun skrev at hun ikke havde nået at hive den op endnu og blev jublende lykkelig, da hun opdagede at hendes rose var begyndt at skyde, selv om hun troede den var død..!
Det har fået mig til at tænke på at jeg lige vil fortælle dig om en af mine roser som jeg også troede var død og som jeg troede jeg havde fjernet. Jeg har måske skrevet om den før, men en dejlig og hårdfør rose kan ikke beskrives for tit 😉 Jeg vil fortælle dig om roser og deres utrolige viljestyrke til at vokse og skyde uanset hvor “døde” de næsten ser ud…!
Lilian Austin er en engelsk rose (hvem havde gættet det…) som jeg har flere af. Det er dog ikke en selvfølge at jeg har det, for de 2 første eksemplarer jeg havde, troede jeg nemlig også var døde, og den ene var dog. Men den anden var ikke, selv om jeg gravede den op og smed den væk….! Nede i jorden sad en lille stump rod tilbage og den skød året efter, der kom en enkelt lille skud med et enkelt blad og en lille bitte knop. Da jeg så dette tænkte jeg, den skal have en chance, for hvilken rose kan det mon være, der er så sej at den skyder fra roden… uden at jeg vidste hvilken det var der kunne finde på at dukke op der i rosenbedet.
Det var den engelske rose Lilian Austin viste det sig, og det er jeg sørme glad for, den synes jeg er rigtig flot med de 2 forskellige farver i varm pink og gul. Denne rose, er her hos mig, i hvert fald noget anderledes, for den er ikke podet, om det er et tilfælde skal jeg lade være usagt…! Men den udmærker sig ved at skyde direkte fra roden og dermed kan man meget nemt dele den. Jeg tror det var i 2005 eller 6 jeg opdagede den smukke lille rose kæmpe sig tilbage til livet og endnu engang gøre mig blød i mine rosenknæ 🙂 den fik lov til at vokse sig stor der hvor den besluttede sig for at overleve. Efter nogle år ville jeg flytte rundt på roserne i bedet og lave en større terrasse der hvor den stod. Den måtte op og det var her jeg opdagede den egenskab, at den bare kunne deles. Det vil sige den faldt simpelthen fra hinanden. Jeg fik delt de grene/rødder der var i 3 portioner og satte dem sammen med mine opstammede roser i indgangen. Lillian Austin er en rose der både lægger sig hen ad jorden og som vokser lidt op men ikke så meget, det er en forholdsvis lav rose, som jeg mente kunne passe særdeles fint ind under rosen Rosarium Uetersen, da de har samme varme pink farve. Det gik desværre ikke for Rosarium Uetersen er en såkaldt kaskade rose, som hænger med sine lange grene fyldt med blomster lige ned i hovedet på Lilian Austin, så de kom ufrivilligt op at slås 🙁 og det var synd for begge de smukke roser.
Rosarium Uetesen, den opstammede kaskade rose og Lilian Austin den “lille” rose i bunden.Året efter flyttede Lilian Austin så atter en gang og denne gang til sit blivende sted 🙂 Nu står den rigtig fint ind gennem hele vores indgang og er efterhånden blevet til 5 rosenbuske… ! ja hele 5 af slagsen har jeg nu og det er da et par år siden at de er sat der så nu kunne jeg helt sikkert få flere buske hvis jeg ville men det er jeg ikke interesseret i, hun står fint hvor hun står nu Lilian Austin. Vores indgang set sidste sommer med et væld at roser.
Så nu tilbage til det med at du nok kan forstå, at du skal give dine roser en ekstra chance, for de kan finde på at skyde i løbet af sommeren, selv om de ser helt døde ud, og hånden på hjertet ville du ikke være meget glad, hvis du havde gemt den og så den kvitterede med at blive en flot stor busk igen, for der er masser af grokraft i de rødder, som roser er udstyret med 🙂
Det var lige ugens tip angående roser, håber du kan bruge det 🙂
-
Anlæggelse af rosenbed rundt om terrassen
Så kom roserne endelig sidste fredag, så det er vidst på tide at vise jer hvordan jeg planter roser og lykkes med dem her på vores sandede jord i det sydlige Vendsyssel 2 km fra Limfjorden i fugleflugtslinie.
Jeg skal med det samme indrømme at billederne ikke er de bedste, for tro det eller ej, men jeg havde selvfølgelig glemt at oplade batteriet på mit kamera. Det sker bare ik’ vel…. så jeg har taget billeder med mobilen…
Som du kunne læse i det forrige indlæg om roserne så gravede vi en hel del jord af og fyldte møg i. I dag fyldte vi så endnu mere hestemøg og jord i hullet sammen med kattegrus (her kan du også bruge Champost med lergranulat). Kattegrus fordi det er lavet af ler og ler holder på vandet så der ikke skal vandes alt for meget. Jeg køber bare den aller billigste fra Aldi; det virker akkurat lige så godt som planteskolernes meget meget dyre udgave. Jeg har, til hele dette bed med ca. 15 roser, brugt ca. 2,5 pose ler. Det skal blandes med hestemøget for at det ikke lægger sig i en klump, det har roserne nemlig heller ikke godt af.
På billedet kan du se at vi har gravet alle hullerne med det samme for vi havde sat alle de engelske roser fra David Austin i vand, så de kunne trække vand, mens vi forberedte plantehullerne. Det blæste rigtig meget den dag og det var ret udtørrende, så vi skulle arbejde hurtigt for ikke at de små følsomme rødder skulle tage skade. Da først vi gik i gang fik jeg desværre ikke taget så mange billeder, men jeg håber du kan fornemme alligevel hvordan du skal plante roserne, men du sikkert allerede hvordan man gør… 😉 Først vande godt igennem så jorden er våd og roserne ikke skal kæmpe for at få suget det første livgivende vand til sig. Når roserne så er kommet i hullet, kommes en god blanding af hestemøg og jord i hullet og der vandes godt. Husk at podestedet, det tykke sted, hvor de friske rosengrene vokser ud fra planten, skal være ca. 10 cm under jordniveau for at den ikke skal fryse og gå til i sådanne vintre som vi har oplevet i 2009/10 og 2010/11. Når du følger denne måde at plante dine roser på, kan du simpelthen ikke give dem bedre betingelser. Du vil allerede her den første sommer få et flot brus af roser der dufter og blomstrer hvis du følger denne vejledning.
Plantning af klatreroser i stativ
Her på billedet kan du se hvordan jeg har tvunget rosen til at vokse inde i stativet så det er nemmere for mig at få klatrerosen til at blive tvunget rundt hele vejen op inde i stativet.
Her kan du også se hvor godt der er vandet inden rosen bliver plantet og at rødderne ikke må bøje i plantehullet, det har de ikke godt af, de risikerer at knække. Så er det bedre at klippe noget af rødderne.
Jeg har været så uheldig ikke at få podestedet med på det første billede, men du kan se det lige der hvor sedlen er på det andet billede og der skal så stadig en del jord på inden rosen er færdig plantet.
Jeg skal vise dig på et senere tidspunkt, hvordan jeg tvinger roserne rundt på stativet. Det er for at sikre blomstring helt nede fra og ikke kun i toppen at jeg gør dette.
-
Rosenbedet det runde
Roserne til det runde rosenbed lader vente på sig og i dag ringede jeg så til David Austin roses for at høre om hvor de blev af… De manglede lige 2 slags rose for at kunne sende dem. Det ene hold var nu først til levering i november 2011, så det blev det andet hold også sat til. Så vi kan få lavet det rosenbed, færdigt inden det for alvor bliver sommer.
Dette er en af de dejlige roser som Annette har bestilt til det runde rosenbed, The Lady of Shalott. Her var det første hint om hvilke roser der skal i bedet og hvilke farvenuancer det kører i. Vi har lige fået en mail om at nu er roserne sendt, så nu er det kun et spørgsmål om dage inden de er her og vi kan lavet bedet færdigt.
-
Det møg, er nu godt! rosenbedet anlægges 2
Så kom der møg i vores rosenbed og det er sååå lækkert 😉 Ja altså hvis men er rose, regnorm eller mikroorganisme der skal leve af det… og sikken en fest der skal holdes. Vi har puttet ca. 30cm møg i før vi begynder at plante og vi holder det godt fugtigt så det kan blive omsat noget mere inden roserne kommer og skal stå her. Vi kommer også lergranulat i for at holde på fugtigheden så vi ikke skal rende og vande i tide og utide.
Vores erfaring med at plante roserne på denne måde, er at de bliver store og flotte, og giver en masse skønne velduftende blomster. Det hårde arbejde belønnes mange mange gange, når først du har hjulpet roserne godt på vej og det bliver lettere at have med dem at gøre.
Jeg har en lille overraskelse til dig for der skal være andet end roser her i denne duftcirkel, men det vil jeg ikke fortælle dig om før vi skal til at plante for det bliver ikke lige det du sikkert havde forestillet dig jeg vil sætte sammen med roser…
-
Nyt duftende rosenbed anlægges
Ja så får vi endnu et rosenbed, vi kan jo ikke lade være med at finde flere steder til roser, der kan altid klemmes en ned et eller andet sted. Dog er vi ikke i klemme hjørnet når vi laver denne duftcirkel.
Sidste forår fandt jeg i et gammelt blad en hel beskrivelse af hvordan en duftcirkel i roser skulle anlægges. Selve cirklen skulle være 5m i diameter og så blev jeg endnu mere vild med ideen – for det passede jo lige med at lave den rundt om vores store runde terrasse ved siden af pavillonen. Der er tit ikke langt fra ide til handling her i huset og andre gange tager det noget tid. Dette er et af de tilfælde hvor det tog noget tid…
Først for ca. 2 uger siden blev tanken taget op igen, fordi de roser jeg havde købt i efteråret ser ud til at have lidt en krank skæbne her i vinter. Vi satte dem i potter og det var lige dagen inden vi fik sne og frost som så blev liggende til for godt 3 uger siden, mere eller mindre… Så roserne ser meget medtaget ud og er vist desværre også døde. Da jeg så alligevel skulle bestille nye roser, ja så blev beslutningen taget om at vi da lige så godt kunne putte dem i jorden rundt om terrassen når nu vi så gerne vil have den der duftcirkel.
Så i stedet for at bestille 5 nye roser så er der blevet bestilt 19 nye roser til den nye duftcirkel, og hvilke roser skal du nok få at vide når vi kommer til at skulle plante dem…! Spændingen bliver udløst en gang i løbet af de næste par uger 😉
Men nu kommer vi til det forberedende arbejde som vi er godt i gang med. Som du kan se på billedet er vi i gang med at grave ud til at give roserne en dejlig madpakke i form af hestemøg og masser af det.
Vi graver først 50-60cm ned og løsner jorden i bunden af bedet, for at forberede bedet på den jordforbedring vi skal i gang med, i form af at fylde godt med hestemøg i sammen med lergranulat for at jorden skal have en chance for at holde på vandet i sådan en sandet jord som vi har her i haven.
Når vi har gravet hele den del af cirklen ud som skal plantes i begynder vi at køre møg i, det kan du læse mere om i næste indlæg om rosenbedet.
Det andet vi har lavet i dag er at flytte en masse store stenbræk over på den anden side af pavillonen så vi ikke skal rende rundt og luge der hele sommeren, det er livet altså for kort til og jeg synes stenbræk er så skønne og så dækker det helt vildt godt for ukrudt når først det er vokset godt sammen og det tager ikke lang tid.
Som du kan se har vi lagt alt hestemøget ovenpå jorden, her udover at det også er kommet i plantehullerne. Der skal så til sidst toppes med barkflis, for at lave en pæn og nem afslutning.
-
Haven kalder og ukrudt luges
Bbbrrrrr det er koldt i dag, og alligevel har vi trodset kulden og været en tur ude for at luge for første gang i år…
Det blev en tur rundt i indgangspartiet som blev noget finere end det var, med begyndende spirer af ukrudt rundt omkring, det er da underligt at det også rør på sig når nu alle løgvæksterne også gør det…!
om jeg forstår hvad det ukrudt vil fremme i lyset…?? men se nu så fint der blev, tror også at det er den tid på året hvor det er nemmest at luge og det holder i længst tid 😉
I morgen skal vi en tur på rideskolen og hente møg, ja vi nåede det ikke i efteråret så vi gør det nu og så dækker vi det bagefter ned med kogleskæl, så det rigtig kan få ro til at blive omsat sammen med npk gødningen, se så skal I bare se løjer i rosenbedet i år, det er både sikkert og vist.
Selv de opstammede Uetersen roser får samme behandling. Det kan nok være at der sidder en eller anden og tænker det går ik’ det der, men ved I hvad, det er nu min erfaring at det kan sagtens gøres også om foråret, især når rideskolens møg er godt omsat, så er det ekstra lækkert 😉
Disse er dog ret friske fordi Kiri kom forbi med Fernando en dag og som sædvanligt lagde han et visitkort og fluks blev de lagt ud til roserne, Tulipanerne ser heller ikke ud til at have noget imod det 🙂
Sidste år bestemte jeg mig for at lade de skønne hyben sidde til fuglene for at de skulle spise dem i vinter. Så har de slet ikke rørt dem, hmmm… det vil sige at i år kniber jeg dem alle af, så jeg kan få mange flere roser til at blomstre end sidste år fordi jeg ville prøve med hyben. Bevares de var flotte, men ikke så skønne som roserne ville have været.
Nå men det var det jeg nåede i dag og det var ik’ så ringe endda, i morgen er der atter en dag og så tager jeg fat igen 🙂
-
Lady of Shalott – eventyrlig engelsk rose
Rosen i dag har jeg desværre ikke nået at have de helt store erfaringer med, idet jeg først modtog Lady of Shalott, her sidst i efteråret og lige med nød og næppe fik plantet den, inden sne og frost i november dækkede jorden…
Men så vil glæden da også blive dobbelt så stor når jeg her til foråret kan se de små spæde skud på en ny rose, hvis altså hun har overlevet vinteren i en stor potte og ikke er frosset væk!! Det håber jeg godt nok ikke, jeg har sådan glædet mig til at se denne skønne nye rose fra David Austin Roses her i min have.
Sagen er nemlig at det er en af de roser der blev præsenteret på Chelsea Flower Show i 2009.
Lady of Shalott skal efter sigende være en af de mest robuste og hårdføre roser som Austin Roses har fremstillet indtil videre, så den skal nok blive en af de engelske rosers favoritter både hvad farve og sundhed angår. Den er meget sygdoms resistent hvilket jo er en meget god ting og den har som de fleste andre engelske roser en meget flot og lang blomstringsperiode. Skulle efter sigende være en super god begynder rose, da den er meget nem at have med at gøre pga. den er så resistent.
Dog kan jeg fortælle at de blomster på billedet absolut ingen duft havde tilbage, da min næse var færdig med at dufte til dem… 😉 Nej hvor har de en dejlig duft og jeg glæder mig til at opleve min egen her ude i haven til sommer, kan slet slet ikke vente til sommer 😉
Farven kan bedst beskrives som en orange-pink overside af kronbladene og en varm gylden gul underside. Knopperne har en flot gul-rød farve som står virkelig flot til det mørkegrønne løv busken har. Rosen vokser lige som Golden Celebration med en overhængende vækst med buede grene, som er virkelig flot i et rosenbed eller i en høj krukke hvor den kan hænge ud over kanten.
Navnet kommer fra et af Alfred, Lord Tennysons favorit digte af samme navn, Lady of sharlott. The Lady of Shalott boede på et slot i nærheden af Camelot, hvor hun blev holdet fanget ved hjælp af en fortryllelse og den blev først ophævet da hun så Sir Lancelots reflektion i et spejl.
Se det er en rigtig eventyr rose vi har her, så det er da klart jeg er nødt til at have den i min have 🙂 det er du da også er du ikke???
- “Who is this? And what is here?”
And in the lighted palace near
Died the sound of royal cheer;
And they crossed themselves for fear,- All the Knights at Camelot;
- But Lancelot mused a little space
He said, “She has a lovely face;
God in his mercy lend her grace,- The Lady of Shalott.”
- “Who is this? And what is here?”
-
Engelsk rose Mary Magdalene
Denne uges fredags rose er den engelske rose Mary Magdalene, som er en fin rose med knapt så store hoveder som sine engelske slægtninge.
Mary Magdalene er en abrikosfarvet rose med lyserøde knopper i det begyndende udspring, derefter udfolder hun sig i fuld abrikosfarve og har en stærk duft af terose med et stænk af myrra. Mary Magdalene vokser som en lille lav busk med overhængende grene fyldt med skønne knopper og de dejligste små rosenhoveder, set i forhold til sine andre artsfælder inden for den engelske rosenfamilie. Hun er en sund og god rose som elsker at blive forkælet med ekstra gødning og opmærksomhed, så kvitterer hun med ekstra mange blomster lige til frost kommer.
Jeg har selv rosen Mary Magdalene i forgrunden af mit rosenbed, du kan se de fine blade fra mine lavendler der blander sig med rosenbladene, lavendlerne er afgrænsningen til græsplænen.
Så kan du lide roser i den abrikosfarvede skala, er hun et must have i dit rosenbed eller i en krukke.
-
Rosarium Uetersen slyngrose eller opstammet rose
Denne dejlige rose har de skønneste små fyldte blomster, som den velvilligt blomstre med fra juni til frosten sætter ind. Det er oprindeligt en klatrerose som også fås som opstammet, det er den udgave jeg har.
Rosarium Uetersen har en skøn farve som er dyb pink eller rosa, den dufter svagt men skønt.
Roserne sidder i de skønneste klaser, som giver hele rosen et dejligt præg med mange dejlige blomster på én gang. Jeg har selv rosen som en opstammet model og den kan jeg varmt anbefale, fordi den får et hængende præg og virkelig kommer til at ligne et hængende rosentræ. Jeg har den til at stå ud til vejen, det gør at rigtig mange ser den og siger at den er flot hele sæsonen.
Den hængende vækst ses endog meget tydelig her på billedet og samtidig hvordan roserne sidder i klaser som på en buketrose.
Her kan du tydeligt se, at det med at have en anden pink rose i bunden, ikke virkede særlig godt fordi de kom til at nå hinanden. I efteråret 2009 flyttede jeg rosen Lillian Austin ind mellem de andre roser i indgangspartiet, som slet ikke er lavet på dette tidspunkt – der mangler vores flotte høje blomstertårne hvor Pennylane klatrerosen vokser op ad. Så vi har renoveret dette bed og i år skal jeg nok tage nogle ny billeder så du har mulighed for at se hvordan det tager sig rigtig godt ud 🙂
Rosarium Uetersen er også en meget stor rosenhave der ligger i byen Uetersen, i Schleswig-Holstein Tyskland, den er helt sikkert et besøg værd med mere en 35.000 roser rundt om i haven. God fornøjelse hvis du tager en tur til Uetersen.