Spring til indhold

Anlæggelse af rosenbed rundt om terrassen

Så kom roserne endelig sidste fredag, så det er vidst på tide at vise jer hvordan jeg planter roser og lykkes med dem her på vores sandede jord i det sydlige Vendsyssel 2 km fra Limfjorden i fugleflugtslinie.

Jeg skal med det samme indrømme at billederne ikke er de bedste, for tro det eller ej, men jeg havde selvfølgelig glemt at oplade batteriet på mit kamera. Det sker bare ik’ vel…. så jeg har taget billeder med mobilen…

Her kan du se plantehullerne gjort klar til roserne

Som du kunne læse i det forrige indlæg om roserne så gravede vi en hel del jord af og fyldte møg i. I dag fyldte vi så endnu mere hestemøg og jord i hullet sammen med kattegrus (her kan du også bruge Champost med lergranulat). Kattegrus fordi det er lavet af ler og ler holder på vandet så der ikke skal vandes alt for meget. Jeg køber bare den aller billigste fra Aldi; det virker akkurat lige så godt som planteskolernes meget meget dyre udgave. Jeg har, til hele dette bed med ca. 15 roser,  brugt ca. 2,5 pose ler. Det skal blandes med hestemøget for at det ikke lægger sig i en klump, det har roserne nemlig heller ikke godt af.

På billedet kan du se at vi har gravet alle hullerne med det samme for vi havde sat alle de engelske roser fra David Austin i vand, så de kunne trække vand, mens vi forberedte plantehullerne. Det blæste rigtig meget den dag og det var ret udtørrende, så vi skulle arbejde hurtigt for ikke at de små følsomme rødder skulle tage skade. Da først vi gik i gang fik jeg desværre ikke taget så mange billeder, men jeg håber du kan fornemme alligevel hvordan du skal plante roserne, men du sikkert allerede hvordan man gør…  😉 Først vande godt igennem så jorden er våd og roserne ikke skal kæmpe for at få suget det første livgivende vand til sig. Når roserne så er kommet i hullet, kommes en god blanding af hestemøg og jord i hullet og der vandes godt. Husk at podestedet, det tykke sted, hvor de friske rosengrene vokser ud fra planten, skal være ca. 10 cm under jordniveau for at den ikke skal fryse og gå til i sådanne vintre som vi har oplevet i  2009/10 og 2010/11. Når du følger denne måde at plante dine roser på, kan du simpelthen ikke give dem bedre betingelser. Du vil allerede her den første sommer få et flot brus af roser der dufter og blomstrer hvis du følger denne vejledning.

Plantning af klatreroser i stativ

Her på billedet kan du se hvordan jeg har tvunget rosen til at vokse inde i stativet så det er nemmere for mig at få klatrerosen til at blive tvunget rundt hele vejen op inde i stativet.

Sådan plante rdu en klatrerose i stativ

Her kan du også se hvor godt der er vandet inden rosen bliver plantet og at rødderne ikke må bøje i plantehullet, det har de ikke godt af, de risikerer at knække. Så er det bedre at klippe noget af rødderne.

Jeg har været så uheldig ikke at få podestedet med på det første billede, men du kan se det lige der hvor sedlen er på det andet billede og der skal så stadig en del jord på inden rosen er færdig plantet.

Jeg skal vise dig på et senere tidspunkt, hvordan jeg tvinger roserne rundt på stativet. Det er for at sikre blomstring helt nede fra og ikke kun i toppen at jeg gør dette.

2 tanker om “Anlæggelse af rosenbed rundt om terrassen”

  1. Nemlig! og det virker efter hensigten 😉

    Du kan sagtens komme det i jordforbedringen du lægger på hver år, ligesom andre med lerjord kommer hestemøg eller kommunekompost på, men det virker ikke helt så godt som hvis du kommer det ned til rødderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.