Kategori: Blomster
-

Solsikke næsten sort…!
Mørke solsikke har jeg set i handlen i flere år og i år skulle det altså prøves. Men at de kan blive næsten helt sorte eller meget meget mørkebrune det overraskede…
Jeg købte mig en frøpose fra Albertines Have, og såede mine første solsikke i mørke nuancer

Smukke nuancer i denne mørke solsikke. Så jeg har glædet mig til at få et flor af solsikker i min have i år, jeg har længe gået og kigget til den ene af solsikkerne som har meget meget mørk stængel og glædet mig til at se en af de gyldne solsikker med et strejf af mørkt i de fine i kronblade.
Men den første der sprang ud var bare en “lille” smule meget mere mørk en det der er vist på billedet…! Ja det synes jeg… men hva’ siger du?

Når du kniber den første knop af. Får du flere solesikke hoveder fra sammen sted. 
Den er da pænt mørk ikke..? der er hele 3 blomster sprunget ud nu, den ene har jeg taget ind i en vase for også at kunne se og nyde den herinde.
Du kan også se at selv om en enkelt er knækket på den grønne stængel så vokser den videre ved at bøje rundt og sende sin knop op nede fra… der er ingen smalle steder her… 🙂
Jeg har godt lagt mærke til rundt om på diverse medier at andre har haft solsikker i blomst i noget tid. Det er der en god grund til at jeg ikke har haft og det er fordi da den første blomsterknop viste sig da brækkede jeg den af…. ja du læste altså rigtigt jeg tog den første knop af mine solsikker… og du kan her se hvad der kom ud af det. Prøv lige at se alle de stængler der går op fra det sted jeg tog den første knop.. et er da ret godt at jeg kan få så mange blomster på en enkelt plante 🙂
Det gør dog at jeg ikke kan være med i forsøg om at have den højeste solsikke… det har jeg ikke noget problem med, så længe jeg får så mange blomster som det ser ud til på næste billede.
De mørke solsikker, har mangeforskellige farvekombinationer Der er i alt 5 solsikke planter men den eneste der er så mørk er den i forgrunden, så den skal jeg huske at gemme frø af for det vil altså være sjovt at have dem igen til næste år!

Jeg er noget spændt på hvilken farve denne knop har når den springer ud. Som du kan se så er den slet ikke nær så mørk som den i baggrunden. Gætter på den ligner mere dem der er på posen 🙂
Hvis du vil se hvorfor jeg kom i tanke om at nippe en første blomsterknop af min solsikke, så kan du læse om det her, hvor en “dræbersnegl” sidste år hjælp mig til en sneglebuket af solsikker !
Haveknus Annette
P.S. lige en update med et billede taget inde her til aften så du rigtig kan se hvor mørk solsikken den er, ikke engang bag på bladene har den anstrøg af gul… Den ville være perfekt til Morticia Addams fra The Addams Family

-
Aftentur i haven…
Aftentur i haven, med kameraet. Her er lidt af det kameraet fangede på vej rundt i haven…. Yep det gik selv…!

Dahliaen står i den skønneste indirekte sollys fra vinduerne. Det giver et specielt lys, som om jeg har brugt blitz… Men alligevel ikke, fordi det ikke er nær så hårdt lys, som en blitz ville være.

En af de skønne engelske roser, står og gør sig til i aftensolen… de klær’ hinanden rigtig godt… der er dog stadig noget ventetid, på de fleste af roserne her i haven. Det efterår vi fik satte en stopper for modningen af knopperne… Så de står fuldstændig bristefærdige rundt om i haven.

For første gang sidste år fik jeg kongelys – Verbascum phoeniceum Purpur- ‘Rosetta’ ind i haven, den er kommet her for at blive. Det er virkelig en smuk staude med en køn farve selv når solen leger med den.

Store fjerbuske er ikke lige noget for mig. Men denne lille lækre koreanske fjerbusk eller Aruncus aethusifolius som den hedder er en helt anden sag. Den har flot løv, som er næsten bronzefarvet om efteråret. Nu står den smukt mørkegrøn, med en mørk rød rand. Det er noget helt andet og så fylder den heller ikke så voldsomt som sine store slægtninge.
Det var det vi nåede i aftensolen i dag kameraet og jeg.
Haveknus Annette
-
Kugletidsel – Echinops ritro
Echinops ritro eller kugletidsel er smuk og har en utrolig flot farve, den skulle jeg have i mit rosenbed for den passer så flot sammen med roser….!
-
Årets først rose blev denne skønne Austin rose
Så er årets første rose sprunget ud her i det nordjyske… Det er en lille lækker sag af en David Austin rose eller engelsk rose om du vil…
-

Oase i storbyen London
Oaser i London findes over alt. Desværre er de mange gange aflåste, de små perler, der tilhører beboerne i ejendommene rundt om den…

Vi var derovre i sidste uge. På vores 15 min. gåtur, fra Chelsea Flower Show og til vores hotel, kom vi forbi denne skønne perle af en oase… Vi kunne ikke komme ind… men hvad gør det, når bare man kan tage billeder af herligheden. Dufte til de lavt hængende syrener… Nyd billederne, og nyd at det kan lade sig gøre midt i storbyen London. Lige midt i Pimlico området, kan du finde så skønne og dejlige frodige haver/parker.

Alle billeder er taget med min Iphone… 😀






-

Så er der plantet sommerblomster en masse
Der er plantet sommerblomster en masse i dag… Se lige her alle disse potter var fyldte med hjemme såede planter i morges…!

sommerblomsterne voksede i disse potter, indtil de i dag blev sat ud Det er da pænt mange potter synes du ikke… de fleste af dem havde 3 frøplanter i hver…! 😉 Jeg må indrømme da jeg var ude at handle i dag, var der ikke planter eller sommerblomster, der trak i mig ved indgangen til fakta… tænk sig jeg kan få nok… UTROLIGT det troede jeg absolut ikke jeg nogensinde skulle sige… 😉
Her kan du så følge med i hvilke forskellige sommerblomster og stauder der fik plads på vores høj i haven… Jeg ville fylde højen med blomster for at undgå at luge, så når planterne er blevet lidt højere skal der barkflis i bunden.

I den ende af høje der vender over mod det orange rosenbed og terrassen blev der sat lave tagetes og ind i mellem er der sat enkelte mørke solsikker rundt om hjertetræet…

Når tulipanerne og de andre løgvækster er visnet ned, er her masser af stolte kavelerer. Samt lidt dagliljer det skal nok blive rigtig fint.

I dette stykke og ved siden af er der sat masser af zinnia…

En stor flot ridderspore, som skulle være i blå nuancer sammen med bispehuer. Pilen peger på riddersporerne, som jeg har byttet med en facebook havenisse Bine.

Sommerblomster stolt kavaler og jomfru i det grønne. stolte kavelerer og en jomfru i det grønne….

2 skønne baljer fyldt med en sød rød dahlia – den samme slags i begge krukker
Ud over disse blev det også til lidt lysegule skælhoveder + det løse…. de fleste af de fine sommerblomster blev sat på bare plette på denne staudehøj i haven 🙂
Mon ikke jeg kan få en buket eller 2 her i sommer…. 😀
Haveknus og god lørdag til dig
Annette -
Vi ser rødt….
Vi ser rødt i rosenbedet og vi er vilde med det…! UHM røde tulipaner…!

De bliver bare flere og flere, så nu skal de dele og fyldes ud i hele det store rosenbed. Hvert år glædes jeg over de smukke og ret store røde tulipaner som vi har sat i rosenbedet… du kan se her at det går helt tilbage til før 2010 at de røde tulipaner kommer igen og igen… De er dog gået fra at være andre tulipaner til nu at være klædt helt i rødt.
Er de ikke fantastiske disse smukke store tulipaner
Selv i deres forfald er de helt utroligt fantastiske.

….kan man andet end synes de er smukke?
Haveknus Annette
-
Skvalderkål har en fantastisk overmand…!!
Skvalderkål har en fantastisk overmand, det er denne skønne staude, som du kan dyrke både for den egenskab at den kan udkonkurrere skvalderkål, men også for det flotte dekorative løv og de mørke blomster.
-
Spireprøve, find ud af om dine frø kan spire…
Så skete det igen at jeg fandt nogle frø, et sted de ikke burde have været opbevaret…! UPS!! ja det sker for mig, så det sker helt sikkert også for dig… eller…? Så er gode råd dyre når man så står der med de små frø og tænker kan de nu spire dur de til noget??? …og for ikke at så og vente i ugevis med et forgæves resultat, så kan man lave en spireprøve…
Tallerken med spireprøven og de små grønne prikker…Det var Jette fra Fru Friis Frøbo der inde i hendes dejlige gruppe Drivhusglæder og haveguf på Facebook, fortalte om spireprøver… for vi havde begge uafhængigt af hinanden glemt de frø til den skønne sommerklatreplante Rosenslynge – Rhodochiton atrosanguineus – også kaldet prinsesseskørt.
Frøene er faktisk høstet i Fruens eget skønne driverhus sidste efterår. Da jeg var på et visit i Kolding. Så det var lidt sjovt at erfare, at vi begge havde glemt de små frøstande…!!!

Spireprøven er stadig under plastic, med de fineste små spirer. SpireprøvenJeg havde sået mine rosenslynge frø og håbet på det bedste, da Jette samme dag skrev om en spireprøve. Jeg tænkte, sådan en laver jeg også, tænk hvis de kommer før end de andre frø ved at blive behandlet godt. Så jeg lavede med det sammen en spireprøve på et stykke gennemvædet køkkenrulle. Jeg placerede køkkenrullenstykket på en tallerken, lukkede tæt med vitavrap, så intet vand kunne fordampe. Derpå stillede jeg tallerkenen lyst men ikke i direkte sollys. Derefter gik jeg og kiggede på tallerkenen hver dag… Kender du det, at der sker INTET, absolut INTET når man går og kigger…!
Vi skulle afholde kursus i fiberbeton i Nørre Snede i den forgangne weekend, så jeg har ikke kunnet kigge til de små. Da vi kom hjem, var der små fine grønne prikker under vitavrappen… Ja der var og nu får vi fine og flotte rosenslynger – Rhodochiton atrosanguineus – i haven i år, direkte importeret fra Kolding 🙂 – Så hvis dine frø ikke vil spire Jette, så vil jeg godt love at du kan få planter af mig når vi ses til blogtræf og plantemarked i Geografisk Have i Kolding d. 5 juni i år.

2 små og fine Rosenslynger er stærkt på vej – de andre i potterne inde i vindueskarmen er også på vej.Du kan selvfølgelig lave en spireprøve med alle dine frø, du har liggende og som kan være enten for gamle eller opbevaret forkert. Det er da en herlig ting, for så kan man liiiige afprøve om ikke der skulle være liv… og skønne planter at dyrke, samt nok så vigtigt, penge at spare ved ikke at være nødt til at købe nye og dyre frø.
-
Pat Austin rose, har X – faktor
Pat Austin rose, har X – faktor det er både sikkert og vist….

Når jeg sidder og kigger igennem mine rosenbilleder, er der altid en der gøre mere væsen af sig. Alle de andre i min samling af billeder, kan slet ikke nå den engleske Pat Austin rose.Pat Austin er nu også særlig fotogen. Det skal siges med de smukke brændte farver i orange og gul, som giver en helt speciel skøn farvesammensætning og oplevelse… Det må altså være derfor at både mit øje og kameraet altid finder denne roser i alle mulige stadier.

Pat Austin rose er som navnet antyder en engelsk rose for David Austin Roses. Jeg må sige at det er en stærk og dejlig rose at dyrke i haven. Mine 2 stk. er 10 år gamle og de beriger mig hvert år, med et væld af skønne smukke fyldte rosenblomster.

Pat Austin rosen dufter også dejligt, så den har alle de kvaliteter jeg synes skal være i en rose… Nemlig lang og god blomstring, smuk farve, fyldte blomster, dejlig duft. Så kan man da heller ikke ønske sig meget mere…

Uhm jeg glæder mig til et gensyn her til sommer.
Haveknus
Annette
