Forfatter: Nette

  • HUSK at fjerne sne…!

    Fjerne sne inden tø – HUSK DET!

    Det varer ikke længe inde tøvejret kommer.
    Med de snemængder der ligger på vores hække, buske og træer i øjeblikket, kan det få nogle slemme følgeskade. Sneen bliver tung og våd når den begynder at smelte. Derfor er det en rigtig god ide at komme skaderne i forkøbet. Fjern sne inden skaden sker.

    Hæk fyldt med sne - husk fjerne sne inden tø
    Flot ser det ud med frostsne på hækken.

    Sådan har min hæk set ud inden jeg fik fjernet al sneen, det kunne den helt sikkert ikke have klaret, uden at lide, når først det begynder at tø…! Det ser få flot ud, så længe det er fint puddersne.

    Selv vores buske som er godt dækket at sne, skal vi tænke på, at deres grene ikke knækker, når de bliver tunge af tøsne. Så husk lige at tage en tur rundt i have og ryk i grenene, så al sneen drætter ned… Eller bedre har du børn, så send dem ud og leg i sneen og bed dem om at børste sneen ned – det er der slet ingen tvivl om at de vil elske at gøre… 🙂

    fjerne sne så Ingen tø sne kommer til at ødelægge min hæk.
    ´Hat fjerne sne inden tø. Sådan så du ikke ødelægger din hæk

    Så er min hæk og jeg klar til tøvejr.

     

  • Alle snakker om det 12.12.12 – kl. 12.12

    Hvad lavede du i dag kl. 12.12 ? Jeg tog dette billede af en vissen og smuk frost klædt rose

    Rose i frost og sne d. 12.12.12 kl. 12.12

    Fantastisk flot vintervejr med skønt solskin og frost over det hele…

    Ha’ en skøn dag derude

     

  • Snebilleder meget tæt på…

    Vinteren  og især snebilleder tæt på er en sjov ting også når man leger med sollyset.

    Vinterbillede i makro

    Ja, jeg tog mange flere billeder i dag, da jeg var ude og gå… jeg kunne simpelthen ikke lade være…

    hvid sne og en meget blå himmel

    Himlen var klar og meget meget meget smuk, kontrasten med den hvide sne er så flot, når man går og kigger op i trækronerne eller i bevoksningen.

    Dyb blå himmel - med sne og solskin som effekter

    De sidste paradisæbler sidder stadig på træet og er temmelig dekorative i øjeblikket med de mange forskellige farver, som de har.

    De sidste paradisæbler

    Rhododendronen gemmer sig i sneen og kun blomsterknoppen titter frem.

    Et nyt forår på spring når vinterens sne og kulde bliver fortrængt af forår

    Jeg ville prøve mig med makro i dag og ja kvaliteten kunne være bedre, næste gang bruger jeg stativ, for det er ikke til at finde fokus helt nøjagtigt med håndholdt kamera.

    Snefnug på et bøgeblad

    Det er sjovt som man næsten kan se hvert enkelt iskrystal…

    iskrystaller og snefnug

    Men det sjove er at jeg kunne fange solens glimt i iskrystallerne…

    Sne og bøgeblad

    Det var så de sidste billeder af sne og fine iskrystaller tæt på, jeg vil sige tak for i dag med det sidste billede af dagens solnedgang bag skyerne.

    vintersolnedgang

     

     

     

  • Eventyrligt vinterlandskab – winter wonderland

    Det er rigtig blevet vinter på den helt eventyrlige måde. Der er faldet lækkert pudder sne over hele landet og det ligger så smukt på alting. I dag har solen været fremme og jeg skyndte mig ud med mit kamera, for det var ikke til at stå for det smukke landskab som vi kan opleve i øjeblikket.

    Vinterlandskabet dec 2012

    Landskabet var i morges helt indhyllet i tågedis. Det sker når solens varme og jordens kulde mødes og skaber de mest fantastiske tågebanker helt nede ved jorden.

    Smukt er det…!

    Stille frostklar formiddag ved Aalborg
    Udsigt over markerne fra banestien i Langholt, mod Aalborg

    Tidligere togbane nu rekreativ vandresti i Langholt
    Banestien, hvor toget i sin tid bragte passagerer fra Langholt til Vodskov og videre ud i den vide verden….!

    Så ufatteligt smukt et landskab
    Så enkelt og smukt på samme tid, virkelig eventyrligt at opleve

    Vinterlandskab helt eventyrligt
    Fuglene trykker sig i kulden og viger ikke fra hinanden.

    Vintersolen sørger for det smukke syn og varmedis

    Det var billederne fra min tur ud i det skønne skønne vintervejr, håber du nød dem. Når jeg sådan går en tur med mit kamera og ser, nyder farverne og detaljerne, så bliver jeg rigtig glad og varm om hjertet… sådan en tur kan virkelig få mig i rigtig godt humør. Ja min mave ligefrem bobler af glæde… Håber også at du kan mærke glæden i mine billeder og bliver glad når du ser dem, mærker stilheden og hvor skønt der er derude…!

    Tak fordi du kiggede med og ha’ en dejlig skøn 5. december
    Decemberhilsner Annette

  • Det er havedesign og haveplaner, der optager min tid…!

    Ja, det er havedesign, der har optaget min tid på det seneste, og jeg har været meget travlt optaget af kurser de seneste uger, men nu har jeg så endelig fået tid til at sidde ved tasterne igen.

    I sommer bestemte jeg mig for at sige ja til min første opgave som havedesigner, og det er jeg meget glad for at jeg gjorde. Mange har i tidens løb spurgt om ikke jeg også tegnede haver, og dertil har jeg altid svaret undvigende, fordi jeg ikke mente, at jeg havde viden nok til at gøre det. Nu har jeg så omsider taget skridtet og er gået i gang, og har løst opgaver for forskellige kunder.

    Haveplan til kunde i Horsens

    Hvorfor har jeg ikke gjort det før….? Nå ja, bedre sent end aldrig…!

    Jeg tegner haveplanerne i målfaste tegninger, og har du lyst til også at få en fuldstændig haveplan med planteplaner kan dette også lade sig gøre. Men du kan også få  en delplan med eksempelvis din forhave, et legeområde eller ny terrasse indretning.

     

     

  • En million milliard blade, solen og hygge…

    Som så mange andre har gjort det i dag, gjorde vi det også, tog en tur i skoven for at nyde det dejlige solskin og en af de sidste dage med de smukke blade på træerne…

    Vi kom til at  snakke om hvor mange blade der mon var, Marie siger ” Jeg kan i hvert fald godt se 100..!”

    Jo jo det er vi ikke i tvivl om, men du kan jo tælle dem og så finder vi ud af hvor mange der er…! 😉


    1, 2, 3…. den der har jeg talt, den der ligger der….!

    Der er altså en hel million milliard blade, det er der slet ingen tvivl om… og derved blev det, vi har i dag fundet ud af hvor mange blade der er i Hammer Bakker…! 😀

    Nogle af bladene sidder, som du kan se, stadig på træerne og er utroligt smukke, som solens lys fanger dem.

    Men blade kan bruges til andet end at ligge på jorden…

    Både Marie og Magnus hygger sig…

    at kaste med blade i skoven

    Magnus fandt hurtigt et træ et gemme sig bag og lod Marie om at kaste med bladene

    Magnus studerer nøje et grantræ på vores tur…

    Der hvor solen ikke var nået ned i dag var rimfrosten stadig tydelig og der var køligt i skyggen, så er det jo godt at vi kan gå os til varmen eller lige kaste med de visne blade…

    Kan du have en fantastisk søndag – Havehilsner Annette

     

  • Jordbær mellem fliserne….!

    Da jeg i juni var i England på haverejse, så jeg mange og spændende detaljer i alle de mange haver, som jeg besøgte. Denne sjove detalje så jeg på et besøg på Badminton Estate. Inde i deres “walled” køkken og urtegård fandt jeg denne sjove detalje med jordbær, der vokser imellem fliserne og på den måde laver et rigtig flot mønster i samspil med fliserne, som også er med til at sørge for at jordbærrene ikke bliver så beskidte af jord.

    flot mønster af jordbærplanter og fliser

    Dog er det nok skovjordbær de har brugt her, men det gør jo ikke spor da skovjordbær har en helt fantastisk smag, selv om de er små. De opfører sig dog som sin storebror jordbær med at sætte en masse udløbere, det ses tydeligt på billedet.

    Det er en smuk detalje at se fliserne og skovjordbærrene sammen

    Du må da indrømme at det ser flot ud oppefra…

    Nu havde de selvfølgelig en hel masse plads til at lave disse flader på, men et mindre stykke med fliser og planter kan også gøre det. Da hverken du eller jeg nok ikke lige er dem med de største jordbesiddelser til dette formål.

    Hvis du i stedet for skovjordbær bruger immerbær Fragaria vesca ‘Rügen’ slipper du for udløbere og kan lade dem vokse i sprækkerne mellem fliserne – her på billedet kan du se hvor lidt plads der faktisk skal til for at få dem til at vokse. Fliserne er også med til at holde på fugten i jorden under dem, så skovjordbærrene har noget at tære på i tørkeperioder.

    Skovjordbær

    Immerbær er et fantastisk lille bær, som har en stor og aromatisk smag og er god til flere forskellige slags mad: ud over desserter kan jeg nævne salater, som tilbehør til ost eks. mozarella, som en snack i stedet for slik, de er små himmerigsmundfulde. Immerbær kan også høstes det meste af sæsonen, så det er hyggeligt lige at gå forbi og tage sig 1 elle 2 smagebær… mums.

    Her kan du se, hvordan det kan se ud, når fliserne og planterne får lov at bestemme selv. Som du meget tydeligt kan se her, er der ikke meget mere end almindelige fuger at vokse i mellem fliserne….

    Fragaria vesca - skovjordbær

    Sidegevinsten må absolut være, at der ikke skal luges i fugerne… 😉 og det er da en vældig god grund til at lave et sted med lidt immerbær eller skovjordbær i haven.

    Kan du have en dejlig fredag og skøn weekend – husk du får en hel time mere til havearbejde på søndag 😉 nyd den i fulde drag.

  • Så er vi klar til frost…. eller nogle er…!

    Så er alle de frost følsomme planter gravet op og pottet op, sat i drivhus… det er selvfølgelig ikke sikkert, men jeg tænder lidt lys for planterne i aften senere og i weekenden kommer de så i frostfrie omgivelser, så jeg er helt sikker på at have de skønne planter til næste sommer.

    Du få lige en kavalkade af billede fra i dag – se nogle tror at de stadig skal være klar til at springe ud og fortsætte… de roser er heldigvis gode til at trodse lidt nattefrost 😉

    Pavillonen er fyldt til randen med frost følsomme planter

    Agapanthus blomstrer helt vildt i november
    Vores Agapanthus er slet ikke klar til frosten – de har blomstret meget sent i år, men flot ser det da ud.

    Lady of Shalott blomstre på livet løs

    Digitalis blomstre stadig her sidst i oktober

    Aster i oktober en skøn efterårs blomst

    Lilian Austin rose - tænker ikke på vinter eller efterår endnu

  • Hvordan du skaber højde i haven….?

    Da vi flyttede ind for snart 9 år siden i vores hus og have, var der ikke mange høje træer eller buske.  Det eneste rigtig høje var vores grantræ ved vestgavlen – alt andet var lave buske, ud over 2 syrener.

    Espalie - afskærmning, i haven
    Som du kan se er alle planterne ret små i 2010, Espalier lavet af stolper og hegnstråd.

    Hvad gør jeg så, når jeg gerne vil skabe højde i haven og samtidig ved, at hvis jeg planter et træ, så går der en hulens masse år inden det har en højde, som jeg kunne tænke mig. Jeg kunne også plante en hæk hvis jeg vil have både højde og samtidig noget rumopdeling, der er mange ting man kan gøre, men et er sikkert det med at  få højden med det samme det er ikke nemt.
    Rumdeling - Espalie - afskærmning
    Torsten har lavet og sat en metal bue op som indgang. Vi ville lave en adskillelse mellem have og indgang, samt vores skygge terasse.

    Torsten og jeg har her i vores have skabt både rum og højde ved at lave forskellig espalier, hvor jeg har plantet vedbend på. Det tager selvfølgelig stadig tid at få det til at vokse op og tage fat, men du har med det samme fornemmelsen af rum og højde. Grunden til at valget faldt på espalier, er at jeg synes det ser flot ud med en grøn mur hele året og som ikke visner ned om vinteren og skærmer hele året.

    Rumdeling - Espalie - afskærmning
    Efter 2 år ser espalieret sådan ud, det går lidt langsomt her mod nord men det skal nok blive  helt dækket og rigtig godt.

    Vi lavede den mest simple løsning der kan laves, fordi vi havde materialerne, så det gav sig selv. Planterne blev vi foræret af vores genbo fordi de hev en masse vedbend op. Det er dejligt at lave ting i haven som har stor virkning, men reelt ikke koster en herregård og samtidig ser godt ud. Ja det må du jo bedømme om du synes, men vi er virkelig godt tilfreds med resultatet.

    Rumdeling - Espalie - afskærmning
    Set fra haven, Clematis er vokset godt op over metalbuen, og akebiaen er også vokset godt, og har blomstret en smule for første gang i år, 2012. Man kan lige skimte vores skyggeterrasse til højre.

    Rumdeling - Espalie - afskærmning
    Vedbenden er også vokset godt op og til næste år dækker den næsten helt.

  • Roserne er stadig godt i gang…

    Mine roser er stadig godt i gang, du kan tage med på en tur rundt i min have og se nogle af dem der stadig blomstrer…

    Jeg har lavet en lille film, som jeg håber du vil nyde, god fornøjelse 🙂

    Kan du have en rigtig god aften

    Oktober havehilsner Annette

  • Afskærmning af trampolinen i haven

    Afskærmning af trampolinen i haven…. Indrømmet de er ikke kønne de store skrumler til trampoliner,som ungerne elsker at hoppe på, og som findes i snart sagt hver en have. Næsten alle børnefamilie har en stående i haven. Trampolinerne er nærmest det mest uundværlige legeredskab. Der kan brændes rigtig meget krudt af på sådan en trampolin og leges mange lege, men derfor kan vi voksne jo godt blive trætte af at se på den og tænke at den kan afskærmes, så den ikke er helt så dominerende i haven.

    Færdige hæk rundt om trampolin
    Det færdige resultat af thujahæk plantet, 11. oktober 2012

    Jeg har længe været træt af, at trampolinen er noget af det første jeg ser, når jeg kommer ind i haven.  Så ønsket har været, at jeg kunne afskærme trampolinen, uden at det blev for dominerende og bastant. Først tænkte jeg et på espalier med æbler rundt om… Det vil både se flot ud og være praktisk mht. flere frugttræer i haven… Men det blev droppet fordi der ikke kan laves min. 1 m ud til espalieret – sikkerhedszone – udenom trampolinen. Et espalier er jo lavet med tværgående stålwirer til at binde grenene fra frugttræerne til, og det skulle jo nødigt blive mere farligt at hoppe på trampolinen…!

    Thujaplanterne vandes godt og op inden plantning
    Vanding af planter inden de plantes er vigtigt.

    Det er blevet diskuteret frem og tilbage hvad der så kan bruges til afskærmning af trampolinen. Især fordi vi ikke kan lave en så bred sikkerhedszone. Valget er faldet på stedsegrønne planter i stedet for et frugt espalier. De kan klippes som en hæk, og de skærmer hele året og er med til at give haven struktur. Så der kan være noget for både børn og voksne. Samtidig giver det den virkning, at der kommer et rum i haven, hvor ungerne kan hygge i, uden  vi voksne altid kigger dem over skulderen… Det er også et plus for dem at kunne sidde og snakke uforstyrret i deres eget univers, og trampolinen får et nyt formål.

    Stil først planterne op så du kan se om det er sådan din færdige hæk skal se ud.
    Sæt dine planter op rundt om trampolinen, inden du graver, så du kan se hvordan det kommer til at se ud og finde ud af hvor åbningen skal være ind på trampolinen. Det er nemmest at flytte rundt på dine planter og lave om, inden du graver dem ned.

    Jeg har tidligere vist dig hvordan du kan grave din trampolin ned, så den ikke fylder i højden. Det giver børnene mange flere muligheder når den er i niveau med og når trampolinen er i jordhøjde.

    Her i haven valgte vi som sagt løsningen med den stedsegrønne hæk. Det gav os den bedste løsning, med en blød “mur” rundt om trampolinen. Billederne her neden for og billedteksterne viser dig hvordan du måler op når trampolinen er gravet ned og på plads. Afstanden ind til trampolinen kan du lave så stor som du har plads til og derved få et større rum med plads til bedre faldunderlag i siderne.

    Sådan måler du op til at plante rundt om trampolinen
    Trin for trin hvordan du måler op og graver ned.

    Opmåling af afstand mellem hver plante og opmåling ind til trampolin. Jeg brugte en stok på ca. 50cm til at måle afstand mellem hver plante og ind til trampolinen. Det kan selvfølgelig variere med afstanden ind til trampolinen, alt efter hvor god plads der er, men ikke mindre end de 50cm. Dette gør at du for at få ens afstand hele vejen rundt og for at du får en cirkel der passer helt perfekt sammen med din trampolin. På den måde ser det færdige resultat flot og ensartet ud. Jeg lavede målene så jeg altid gravede for enden af stokken, i 1 spades bredde.

    Afstanden mellem planterne skal være max 50 cm og pinden du måler med ind til trampolinen skal have den længde du ønsker afstanden ind til trampolinen. Med disse 2 mål kan du også regne ud hvor mange planter du skal købe til dit projekt. Passer målet ikke hele vejen rundt, er det nemt at justere ved at lave åbningen større eller mindre. Hækkens højde bestemmer du selv. Du kan have en forholdsvis lav hæk på ca. 1m til 1,20 eller du kan vælge at lave et helt rum med en høj hæk, så børnene får deres private hyggerum. Du kan også nøjes med kun at have hæk noget af vejen rundt, det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan du vil lave din afskærmning af din trampolin.

    Forslag til andre planter der kan bruges til dette formål;

    Bøg
    Lærk
    Bjergfyr
    Vandgran
    Surbær / Aronie
    Liguster evt. stedsegrøn

    Held og lykke med dit projekt, når du går i gang.