Forfatter: Nette

  • Grunden til stilheden… havebog på vej

    Der er stille her på bloggen for tiden og det er der en rigtig god grund til…

    Jeg er ved at skrive min første have inspirationsbog, og det gør at der er mange ting jeg skal holde styr på, og så lader jeg dig lidt i stikken…! Det er sikkert dumt, men jeg kan ikke være begge steder på en gang i mit hoved…! Nå pyt du overlever vel til min havebog udkommer, om ikke så forfærdelig længe…!

    Dog skal du lige have lidt september stemning fra haven, til at nyde mens jeg er lidt offline.

    klematis fra min mormor

    Denne smukke klematis har jeg arvet efter min mormor, den er virkelig smuk i septembersolen

    klematis fra min mormor
    Det er 2. gang i år at den blomstrer og den har en helt fantastisk farve…

    Vindruer Himrod
    Denne grønne drue har vi i pavillonen – Himrod grøn stenfri – uuuuhhhm som den smager.

    Skøn stokrose
    Min sart røde stokrose som jeg er meget meget glad for.

    Skønne høstanemoner i mørk pink
    Jeg har både den helt almindelige lyse høstanemone og så denne skønne mørke pink, så dejlig med så mange dejlige blomster.

    Jeg håber du kommer og kigger forbi igen når jeg er oppe på fulde omdrejninger…

    Indtil da kan du have det rigtig godt – hvem ved måske varer det ikke så længe 🙂

  • Så er det opklaret…

    …så fandt jeg navnet på min nye og flotte solhat. Det er Magnus og han er da smuk ikke?
    Han sidder i mit nye staudebed.

    Echinisea purpurea "Magnus"
    Echinacea purpurea “Magnus”

    Han må være en rigtig dameven for han havde sneget sig over til damerne Echinasea purpurea “White Swan”; han har forelsket sig i hele 4 af dem på en gang. Det kan jeg nu også godt forstå at han har, for de er da kønne.

  • En sneglebuket…

    …ja, altså! det er ikke en buket med snegle, bare rolig… 😉

    Men det er faktisk hvad der er kommet i min solsikke, ved at sneglene guflede løs i en selvsået en af slagsen, i min haven.

    I foråret under en af sneglejagterne fandt jeg nogle godt i gang med at fortære en solsikke, det synes jeg var rimeligt træls for jeg synes det var hyggeligt at solsikken selv havde fundet sin plads i haven og den passede faktisk perfekt der hvor den kom op.

    Selv om den var næsten spist i 1 m højde, lod jeg den stå, for den kunne sikkert godt skyde igen og komme med en blomst…

    Selvsået solsikke - flot buket

    …og det var lige hvad den gjorde, se lige her hvad der skete i stedet for…

    Fra basen blev der sendt flere skud ud og i stedet for en enkelt stor blomst kom der denne skønne buket… Den har været utrolig smuk i lang tid og er som du kan se ved at være på retur, eller om du vil ved at modne.

    Så nok bander vi alle over sneglene og deres grådighed, men her synes jeg faktisk det var rigtig dejligt at de hjalp mig til at få en smuk solsikkebuket… at de så fuldstændig har spist min mørkrøde jakobsstige i år, det er en helt anden sag… grrr. Den bliver nu flyttet i en krukke hvor jeg kan holde bedre øje med den.. så kan jeg styre de bæster.. tror jeg… 😉

  • Nyt staudebed…

    Vi har fået et nyt staude bed i hvide og blå farver.

    Vi har været så heldige igen at vores venner ville af med nogle stauder, denne gang staude salvie. Som danner kant rundt om hele bedet og de andre plantet indeni.

    Staude salvie - Salvia nemorosa Ostfriesland
    Salvia nemorosa Ostfriesland

    og de ville også gerne af med trekantsblomst, det er altså dejligt når man er heldig at få skønne stauder.

    Tradescantia andersoniana Rubra - Trekantblomst
    Tradescantia andersoniana Rubra

    Jeg byttet mig til andre ridderspore i blå og lilla nuancer men den har kun blade ingen blomster, samt hvide solhat White Swan.

    Echinisea purpurea "White Swan"
    Echinacea purpurea “White Swan”

    Hov jeg glemte da at der også er en rød duehoved i se den blomstre er den ikke flot.

    Rød duehoved -  Chelone obliqua
    Chelone obliqua

    Det skete alt sammen den samme weekend, jeg havde aftalt plantebytte om søndagen, men at lørdag formiddag også bød på en gang kaffe og hyggeligt samvær med gode venner og en bil fuld af stauder ja det gjorde slet ikke spor…

    Det bliver så flot til næste år, jeg glæder mig allerede…

    Echinisea purpurea

    Men se lige her en af de hvide solhat var en helt anden farve… er den ikke smuk – jeg skal nok få fat i det rigtige navn på den…

  • Vellykket havens dag…

    Det blev en vellykket havens dag med mange besøgende hos Solhøj Planter du får lige dagen i billeder her neden for.

    Havens dag hos Solhøj Planter

    Morten Krogh, fra Solhøj Planter vejleder en kunde

    Stemningsbillede fra Solhøj Planter i køkkenhaven

    Kig på planterne i drivhuset hos Solhøj Planter

    Kunder på tur i et af drivhusene

    Mange mennesker besøgte Solhøj Planter på Havens Dag

    Der handles og snakkes om planter

    Salg af planter til Havens dag

    Linda Krogh, fra Solhøj Planter har altid travlt til havens dag

    Der blev kigget på smukke til havens dag hos solhøj Planter

    “Nej, den der halskæder er altså meget pænere det er den du skal have…!”

    Du kunne også få krydderurter til Havens dag hos Solhøj

    Havens dag er et væld af planter og andet godt til haven

    liljer i lange baner til havens dag hos Solhøj Planter

    Liljer i lange baner til havens dag

    Salg af grøntsager hos Solhøj Planter

    Jo porrerne koster altså kr. 2,- pr. stk – kartofler kr. 0,50 pr. stk – det er altså billigt til havens dag

    Lækre grøntsager af egen avl hos Solhøj Planter

    Flotte grøntsager til havens dag hos Solhøj Planter

    Haavens dag - Holger sælger stenbeds- og alpineplanter til havens dag hos Solhøj Planter

    Holger sælger vanen tro sine flotte alpine planter.

    Havens dag - Linda Krogh fra Solhøj planter fortæller og vejleder kyndigt sine kunder

    Linda Krogh, nu ude i planteskolen og vejlede kunde inden køb af plante.

    Lidt sødt til ganen kan der ogå fås til havens dag hos Solhøj Planter

    Klintebolcher fra Møn sørger for noget til den søde tand… mums

    Drivhussnedkeren til havens dag hos Solhøj planter

    Drivhus Snedkeren skal lave et flot drivhus til Linda og Morten, så til næste år kan, du se det smukke hus til havens dag.

    Vikinge tømren var også med til havens dag

    Havens dag - stor flot guldsmed fra Eventyr Haver.

    Ja, vi var der selvfølgelig også med vores kobber insekter og springvand Du kan se mere på vores hjemme side eventyrhaver.dk

     

     

  • Vi nåede det trods elendige odds…

    Ja! tro det eller lad være, men vi nåede det altså…

    …selv om jeg havde fået at vide det ikke kunne lade sig gøre…

    …at det var for sent…

    …at sneglene også mente at de skulle forsøge at sætte en stopper for det…

    …mit projekt med den smukke smukke ærteblomster, jeg fandt på Chelsea Flower Show

    Diamond jubilee - duftende ærteblomst

    …se jeg faldt jo pladask for denne skønne sart rosa ærteblomst, den har hvide kronblade med en sart rosa kant der changerer ned i det hvide blad og giver kronbladene det smukke skær.

    Da jeg kom hjem fra Chelsea skyndte jeg mig at lægge frøene i vand og så dem, og inden vi 14 dage senere rejste afsted på vores haveturné i Cotswold i England, havde jeg nået at sætte de flotte spirer ud i haven.

    Da jeg kom til BBC Gardeners World, var de med der også, dem jeg købte frøene af, og jeg måtte altså købe flere forskellige frø med hjem, så jeg havde flere jeg kunne så. Glad fortalte jeg om at jeg faktisk lige havde nået at forspire disse skønne duftende ærteblomster inden jeg tog afsted og lige havde plantet dem…

    Damen på standen kiggede på mig og så faldt kommentaren “Det er altså for sent på året til at du får noget ud af dem…!”  , jeg tænkte det kan ikke passe; jeg har da før sået ærteblomster sent som har blomstret helt hen i oktober. Glæden ved at tænke på at mine ærteblomster og hvor meget de voksede kunne hun nu ikke tage fra mig, så jeg glædede mig til at komme hjem og se hvor store de var blevet.

    Ak og ve… der var kun meget meget små stubbe, for de der meget irriterende snegle havde taget for sig af retterne og jeg må indrømme at jeg var bange for at det virkelig ikke skulle lykkes med at få de smukke ærteblomster at se i år…!

    ….Meeeeen så galt skulle det ikke gå, det viser sig nemlig at ved fælles hjælp og kærlighed er vi nået til enighed om at jeg nok skal få de flotte flotte blomster at se, indrømmet der er ikke mange, men der er mange knopper så jeg håber på at vejret de næste dage kan være med til at give mig endnu flere smukke ærteblomster, som jeg kan nyde i fulde drag 🙂

    Og hvad hedder skønheden så; DIAMOND JUBILEE er en ny ærteblomst fra i år 2012 til ære for Dronning Elisabeth’s 60 års regent-jubilæum…

    Diamond Jubiblee - sweet pea - duftende ærteblomst

    Diamond jubilee

    Diamond Jubilee - duftende ærteblomst

    En enkelt blomst i dag i min duftende ærteblomst Diamond Jubilee

    Læste du med så langt, så skal du da belønnes med at få linket til forædleren i England hvor du kan købe frøene.

    Eagle Sweet Peas – The Sweet Pea specialist – jeg siger det bare, pas nu på… !

     

     

  • Havens dag på søndag d. 9/9-2012

    Oplev havens dag hos Solhøj Planter

    Du ved det sikkert godt allerede, at der er havens dag på søndag, men har du også bestemt dig til hvad du skal se og opleve på søndag…?

    Morten Krogh fra Solhøj Planter får en hyggelig snak med kunder

    De sidste 3 år har vi været hos Morten og Linda Krogh, som har Solhøj Panter, en rigtig hyggelig planteskole med, sjældne buske og træer.

    Det er altid en hyggelig dag d. 2. søndag i september, når der kommer en masse mennesker for at opleve alle de forskellige udstillere som Linda får til at komme til deres hyggelige planteskole.

    Havens dag hos Solhøj planter - Den hyggelige planteskole

    I år kommer bl.a. alle disse dejlige haverelaterede firmaer:

    Drivhus Snedkeren, Ikast (Eksklusive drivhus i træ)

    Brædstrup Mini Motor, Brædstrup (Have værktøj og maskiner)

    Klintebolcher, Borre Møn (Gammeldaws bolcher og brændte mandler) ok ik’ have – man det smager så godt…

    Brædstrup Havekreds (Kaffe, kage og amerikansk lotteri)

    R. S. Glas, Tørring (Hjemmelavet glaskunst til haven m.m.)

    Blomsterbinder Irene, Varde (binder blomster fra haven og naturen)

    Per Vilsen, Åstruplund (Rosen stativer, gabioner og andet jern til haven)

    Uhre Pileflet, Uhre (div. pileflet)

    Idehaven, Brædstrup (div. småplanter til haven)

    Liljedamen, Frøstrup (Liljer)

    Plantestedet, Skanderborg (Stauder)

    Tove Holst, Vejle (Alpine planter)

    Eventyr Haver,

    Du kan møde os alle  fra kl. 10 – 15 på søndag d. 9/9

    Havens dag - Kobberinsekter fra Eventyr Haver

    Du kan få dig en snak om springvand, vand i haven, eller en snak om en haveplan med enten Torsten eller mig, Annette. Vi giver gerne gode råd om en udfordring eller et nyt tiltag til haven.

    Hængeppil - springvand med i TV serien Lykke

    Kunne du tænke dig at komme og hilse på nogle af alle udstillerne og drikke en kop kaffe i hyggeligt selskab, så skulle du lægge vejen forbi.

    lækre stauder lige til at gå hjem og plante - skønne efterårs fraver

    Udover alt det her så bliver der også bagt pandekager til børnene over bål, har de selv mod på at gøre det kan børnene også selv få lov til at bage deres pandekage.

    Til havens dag kan du selv bage en pandekage

    Der er lagt op til en hyggelig og festlig da i havens tegn hos Solhøj Planter… Vi ses da gør vi ikke ?

     

  • Springvand Titania – et egetræ i kobber

    Har du set vores springvand Titania, enten på i livsstilsmessen i København i  februar i år, eller i løbet af de sidste 2 år på Egeskov Slot, i den Hvide Have.

    Det kan blive dit hvis du synes du har pladsen til at sætte et smukt og unikt springvand, der hvor det fortjener at stå. Der er kun lavet dette ene eksemplar.

    Historien der hører med er:  Titania kobberegetræet er inspireret af det gamle egetræ, hvor alferne og Dronning Titania med familie, boede inden de fik det fine palads som Sir Neville Wilkinson, lavede til Dronning Titania og hendes hof, på opfordring af sin datter Gwendolyn. I sommerhalvåret udlånt til Egeskov Slot, så du både kan se springvandet og det smukke palads inde på Egeskov Slot.

    Titania i kobber - springvandet fra Eventyr Haver

    Her er taget et billede af vandkunsten hvor der ikke er vand på – selv da er det et utroligt flot kunstværk.

    Titania springvand eller vandkunst om du vil, er lavet med et stort antal håndklippede og håndlodde blade i kobber som giver træet sit helt udsædvanlige og flotte naturlige look. Træet er lavet i kobber og har en højde på 2,65m og bredden på den smukke krone er 1,50m.

    Det vil gøre sig utroligt flot i en have med den helt rette placering i et smukt bassin, eller i en reception, foyer, atriumgård eller firma domicil; der er mange steder det smukke kobberspringvand kan anvendes. Har du fået lyst til at se det og få det præsenteret, mødes jeg meget gerne med dig på Egeskov Slot for at fremvise det for dig.

    Du kan kontakte mig på info@eventyrhaver.dk eller på telefon 88303444.

    Se hvordan vi satte Titania springvandet op

     

  • Er det maj eller hva…?

    …ja i går kiggede jeg ud af vinduet og opdagede dette syn…! og så tænkte jeg om jeg havde set galt i kalenderne, klatrehortensiaen blomstrede

    Klatrehortensia i maj... nej august
    Hydrangea anomala ssp. petiolaris

    Ville du ikke bare også gerne have at det var maj og det hele på vej engang til lige som min klatrehortensia eller på den anden side vil jeg nu hellere have at tiden går sin gang og at det ind imellem er svært selv for naturen at kende forskel på årstiden.

    Tror nu det er maj med en blomsstrende klatrehortensia i august
    Klatrehortensia i blomst i august

  • Sommerfuglens yndlings restaurant…!

    Det er en af sommerfuglenes foretrukne yndlingsbuske, deraf navnet sommerfuglebusk, på dansk og på latin Buddleja Davidii.

    Torsten og jeg, blev foræret denne smukke sag sidste efterår, ejeren ville ikke have den for den fyldt for meget på de 100m2 have hun har til sin rådighed. Vi vidste jo ikke hvilken farve den havde så spændingen har været stor lige til nu. Det kan godt være vi fik navnet at vide men det havde fortabt sig i glemslens tåger…

    Sommerfuglens yndlings restaurant - buddleja Black Knight
    Buddleja davidii “Blak knight”

    Se ligne denne fantastiske smuksak, som er helt dyb dyb lilla med gul midte i hver enkelt blomst, den er da helt vidunderlig. Hvor er jeg dog taknemmelig for at vi fik denne smukke busk.

    sommerfuglebusk som tiltrækker mange sommerfugle

  • Nu skal du se klokkeranker…

    Ja!  jeg skal ellers lige love for at der er klokkeranker en masse her…

    Tænk sig at lave så mange klokkerankeplanter, at de kan dække denne smukke pavillon helt, sikke et syn.

    klokkeranker - Klokkeranke – Cobaea scandens
    Klokkeranke – Cobaea scandens på pavillone – set på Egeskov Slot

    Det er helt fantastisk at se blomsterne blomstre på begge sider både inde i skyggen og ude i solen, fantastisk hyggeligt var det også at få lov til at sidde og hygge sig derinde, i mellem solflimmer og skygge på en dejlig varm og solrig onsdag i sidste uge..

    Klokkeranke – Cobaea scandens
    Disse klokkeranker – Cobaea scandens – har hæftet sig godt fast på

    Der en en grund til at det ser så overvældende ud på pavillonen, og at blomsterne kan ses fra begge sider.  Pavillonen er lavet af kraftige buede jernstænger og samlet i toppen med en overdådig guldkugle…

    …og ud over det hele er spændt fiskenet som er rigtig godt at bruge til klatrende planter, flot og effektfuldt ser det ud.

    klokkeranke - Cobaea scandens
    klokkeranke – Cobaea scandens

    Undrer du dig over hvor jeg har set denne flotte og helt overdådige pavillon fyldt med klokkeranker, så vil jeg da godt løfte sløret for, at det er på Egeskov Slot, dybt inde i den gamle del af haven.