Springvand Titania – et egetræ i kobber

Har du set vores springvand Titania, enten på i livsstilsmessen i København i  februar i år, eller i løbet af de sidste 2 år på Egeskov Slot, i den Hvide Have.

Det kan blive dit hvis du synes du har pladsen til at sætte et smukt og unikt springvand, der hvor det fortjener at stå. Der er kun lavet dette ene eksemplar.

Historien der hører med er:  Titania kobberegetræet er inspireret af det gamle egetræ, hvor alferne og Dronning Titania med familie, boede inden de fik det fine palads som Sir Neville Wilkinson, lavede til Dronning Titania og hendes hof, på opfordring af sin datter Gwendolyn. I sommerhalvåret udlånt til Egeskov Slot, så du både kan se springvandet og det smukke palads inde på Egeskov Slot.

Titania i kobber - springvandet fra Eventyr Haver

Her er taget et billede af vandkunsten hvor der ikke er vand på – selv da er det et utroligt flot kunstværk.

Titania springvand eller vandkunst om du vil, er lavet med et stort antal håndklippede og håndlodde blade i kobber som giver træet sit helt udsædvanlige og flotte naturlige look. Træet er lavet i kobber og har en højde på 2,65m og bredden på den smukke krone er 1,50m.

Det vil gøre sig utroligt flot i en have med den helt rette placering i et smukt bassin, eller i en reception, foyer, atriumgård eller firma domicil; der er mange steder det smukke kobberspringvand kan anvendes. Har du fået lyst til at se det og få det præsenteret, mødes jeg meget gerne med dig på Egeskov Slot for at fremvise det for dig.

Du kan kontakte mig på info@eventyrhaver.dk eller på telefon 88303444.

Se hvordan vi satte Titania springvandet op

 

Comments

4 svar til “Springvand Titania – et egetræ i kobber”

  1. Annette Avatar

    Tak skal du have Vivi, ja du har jo også været på Egeskov Slot, dejligt sted 🙂

  2. Vivi Avatar

    Det er et meget, meget smukt træ både på billeder og i virkeligheden 🙂

  3. Annette Avatar

    Tak tak skal du have Dorthe – Ja omgivelserne kan vi bestemt ikke klage over, fuldstændig fantastiske og eventyrlige på en gang 🙂

    Ja! vi var der dagen efter jer og der rensede vi selv pumpen og så kom der gang i vores springvand igen 🙂

    Folk kiggede godt nok da vi gik lidt ind i bedet og fiskede pumpen op og fjernede nogle af algerne. De har store flotte karper i vandet som gør at der kommer flere alger i vandet (afføring) så pumpen skal renses en gang i mellem… Hvis det var sat permanent op ville dette ikke ske for så ville det blive sat til på en anden måde.

  4. Frøken Solhat Avatar

    Smukt i de skønne omgivelser Annette – jeg så den i min ferie og bed ekstra mærke i den da jeg har været så heldig at støde ind i dig her i bloglandia ;0)

    Desværre var der ikke vand i den i den hvide have da jeg var der men den i urtehaven (tror jeg nok ) sprøjtede lystigt ;0)

    Knus Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.