Forfatter: Nette

  • Livets træ i fjernsynet..

    Vi har 2 af vores springvand i haven på Egeskov Slot i år… og sørme om ikke det ene er kommet med i TV2 Fyn.


    Springvandet Livets træ i urtegården på Egeskov Slot

    Egeskov Slot’s have er nomineret til en meget prestigefyldt pris om at være Europa’s Bedste Historiske Have i 2012.

    De er med i opløbet og udnævnelsen finder sted d. 31.8.2012. De 2 andre haver ligger henholdsvis i Frankrig og Holland, så vidt jeg lige husker 🙂
    Chefgartneren Peter Bonde Poulsen, er som du kan se på filmen meget meget stolt af dette, det kan man jo godt forstå, han er også rigtig god til at fortælle fantastiske historier om haven. Du kan se udsendelsen her

  • Der arbejdes hårdt i sommervarmen….!

    …endelig kom sommervarmen og solen, så kontoret er flyttet  udendørs…!
    Det vil jo være totalt vanvittigt at sidde inde i det dejlige vejr… ja altså! når nu jeg har muligheden for at gå ud 🙂

    Eftermiddagskaffen indtages her ved havebordet, det er fragilité med vaniljeis og den guddommelige marmelade på…. mums
    De guddommelige frugter har jeg fra den anden dag da jeg lavede den lækreste marmelade. Som jeg skrev lod jeg noget af frugten være og undlod at komme melatin i, så jeg havde frugten til en omgang fragilité – det kan varmt anbefales.

    OPSKRIFT PÅ NØDDEFRAGILITÉ

    Det skal du bruge til 8 små portioner eller 6 store portioner

    1 dl mandeler
    1,5 dl hasselnødder
    2 tsk. hvedemel
    3 æggehvider
    4 spsk sukker

    FREMGANGSMÅDE
    Hak hasselnødderne og mandlerne i en foodprocessor og bland det med hvedemelen. Pisk æggehvider til stift skum, tilsæt sukker under omrøring. Vend æggehviderne i nødde/mandel blandingen. Smør nødde/mandel massen ud i en cirkel, ca. 25 cm i diameter på bagepapir, der ligger på bagepladen.

    Bag i ca. 10 minutter ved 175°. Løsn fragilitéen fra bagepapiret og lad den køle af.

    Velbekomme og nyd dagen….

  • Entre, hall eller rosenallé…?

    Tja hvad skal navnet være til denne gang langs huset? Vi har mest lyst til at kalde den, en hall med alle de skønne roser…

    Men hvis vi nu ser på ud fra et hus, så kommer man vel først til vindfanget, (det ligger før lågen) og så… ja er det så hall’en eller entréen?

    Vi kunne jo også bare kalde den rosen alléen, hvilket jo faktisk giver rigtig meget mening eftersom der er 7 slyngroser af sorten Penny Lane og  4 store Lillian Austin roser… de fine pink ved jorden, men hvad så når roserne ikke blomstre…! Ja der er meget at tage hensyn til

    Indtil videre hedder det bare indgangen/indkørslen, det var det nemlig tidligere, men det er jo ikke særligt opfindsomt vel… 🙂

    For at du bedre kan bedømme det så kan du se hvordan roserne tager sig ud i øjeblikket, først Penny Lane:

    Smuk med regndråber

    Så kommer Lillian Austin rosen;

    Kan du godt forstå, hvorfor vi synes det er svært at bestemme os, for hvad denne gang/indgang skal døbes..! 🙂

    Vi vil altså blive mægtig glad hvis du vil komme med dit bud, og det må meget gerne være noget helt andet end det vi har foreslået.

  • Den guddommelige marmelade…

    …Ja det hedder opskriften og da jeg hørte om den tænkte jeg, ja ja… 😉

    Jeg har fået opskriften fra Birthe Lund-Jensen og Ernst Jensen, du ved ham med roserne og bogen “Et liv med roser”, den skulle jeg selvfølgelig prøve at lave, for det  lød jo for godt til at være sandt, det der med at marmeladen ligefrem skulle være guddommelig…

    Men det er det altså ikke og jeg vil meget gerne dele opskriften med dig – du kan hente opskriften på “Den guddommelige marmelade”

    Jeg har lavet marmeladen og overskriften lyver ikke….

  • Video fra Ellipsehaverne

    Video  fra Kjeld Slots have d. 1/7 – 2012

    Vi var som du sikkert ved, på besøg i Kjeld Slots have og vi nøjedes ikke med at tage billeder af haven. Torsten er blevet videokamera mand, så han ikke skal kede sig når jeg render rundt med mit kamera 😉

    Dette er et af hans første forsøg med at filme og redigere filmen – Håber du vil nyde en sommerdag i Ellipsehaverne med os.

  • Uægte Jasmin

    Jeg er vild med jasminer og duften fra dem, jeg har før haft almindelige jasminer med grønne blade og hvide blomster både med enkelt blomster og med dobbelte blomster. Det har dog været i andre haver og ikke i den vi har nu.

    Sidste år købte jeg en uægte jasmin til at stå under mit grantræ, for det er en meget hårdfør plante der kan tåle at stå der, hvor der ofte er tørt, det kan godt være den uægte jasmin er længere om at vokse i starten, men den skal nok komme efter det med tiden.

    Det fine løv i 2 farver lyser op inde under grantræet. En god effekt op mod de mørke nåle på grantræet.

    Det dufter helt vidunderligt i øjeblikket på vores skovsti, især når det lige har regnet.

    …..uuhhmm den dufter – ville ønske jeg kunne sende den til dig, duften altså…. 🙂

  • Mini drivhus og kurvestole…

    Den anden dag så jeg inde på Facebook et rigtig fint lille minidrivhus… Sådan et kunne jeg også tænke mig, det så rigtig fint ud… heldigvis fik jeg også at vide hvor det kunne købes, nemlig i Ikea.

    The other day I saw on the Facebook I saw a really nice little mini-greenhouse …  I would like to have one of them and could imagine it would looked really nice with a vase of roses … Luckily I also found out,  whereI could buy it, Ikea off courser.

    Nu vidste jeg at der kom besøg i haven i går ved middagstid, så vi kunne ikke køre ud og hente det, tidligt formiddag selv om det er det jeg fortrækker… Tunellen her giver mange trafikale forsinkelser i øjeblikket, da der er vejarbejde i det ene rør, så al trafik nord/syd skal igennem det andet… og de er først færdig d. 22/7 med dette arbejde… Det kunne give problemer i forhold til at være hjemme til tiden.  Om mandagen er der åbent i butikken, så der er jeg nødt til at være her.

    I knew that I was expecting company by noon so I did not have the time to go and buy it from early morning, as I prefer…

    Torsten blev sendt i Ikea efter ved 14.30 tiden for at købe mini drivhus til mig og da han kom hjem, havde han også købt 2 kurvestole til pavillonen, rigtig dejligt… 😀  jeg synes dog at de ser lidt kedelige ud i den farve de har, derfor skal de spraymales i en eller anden farve, som ikke helt er bestemt endnu…

    Torsten was sent to Ikea after the 2.30 pm, to buy mini-greenhouse for me. When he came home, he had also bought two chairs for the pavilion, really really nice… 😀  I think they look a little dull with that colour, they will be spraypainted in a different colour, which i haven’t  decided yet …

    …men dejligt er det med et par ekstra stole, at sidde i når vi hygger os, med gæster i pavillonen.

    …very nice with a couple of extra charirs in the Pavillon

    En lille buket af de engelske roser fra haven.

    Du kan købe de søde drivhuse her

    A small bouquet of English  roses from my garden.

    You can by the mini greenhouses here

  • Clematis ‘fascination’

    …Ja eller det tror jeg det er efter hvad jeg har kunnet finde frem til på google

    Jeg har desværre mistet mine skilte til 2 af mine nye Clematis, så tænkte jeg om ikke du kunne hjælpe med at sige god for eller nej det er en anden…

    Jeg bliver godt nok glad, hvis du kunne hjælpe mig 😀

     

  • Rosendag med Det Danske Rosenselskab

    Som du sikkert ved var jeg til arrangement i Det Danske Rosenselskab, Nordjyllands kredsen i går. Vi har igen fået gang i kredsen i Nordjylland og ville med arrangementet hos Merete Møller, invitere interesserede til at høre Ernst Jensen fortælle om roser og fortælle om hvad Det Danske Rosenselskab står for.


    Ernst Jensen fortæller om beskæring, Birthe Lund Jensen og Merete Møller lytter interesseret

    Der var mødt ca.  50 – 60 herrer og damer op for at høre et virkeligt godt foredrag med Ernst Jensen, som forstår at gøre det helt enkelt og nede på jorden at dyrke roser. Citat Ernst: “Kan du læse, kan du også dyrke roser…!” og jeg vil give ham ret, du kan købe hans bog “Et liv med roser” hvis du synes du ikke kan få dine roser til at gro, overgartneren i Geografisk have i Kolding har udtalt at det er den bedste fagbog om roser der findes på dansk.


    Pænt fremmøde til Meretes arrangement

    Meget af mit eget kendskab til roser har jeg nemlig fået gennem Det Danske Rosenselskab, hvor Ernst flere år i træk beskrev hvordan man planter, plejer og beskærer roser, og det virker, helt sikkert. Jeg har haft stor succes med at dyrke roser i mange år. Så i stedet for kun at give rosenselskabets medlemmer mulighed for at få de gode tips og ikke gentage sig selv år efter år i bladet skrev Ernst Jensen bogen. Så du også kan lære det, og komme til at nyde et liv med roser  🙂


    Et billede af 3 skønne slyngroser

    Efter foredraget, der varede det meste af  1½ time, fordi folk var så spørgelystne, tog Merete de fremmødte med rundt i sin have for at vise hendes roser og fortælle hendes erfaringer med dem.


    Der er en livlig snakken om roser og haver i det hele taget

    Rigtig mange købte bøger af Ernst Jensen og andre snakkede med mig ang. roser, henne ved bordet med alle vores smukt opstillede roser. Der var nogle af Meretes roser og der var roser fra Meretes mor og jeg havde jo taget mine engelske roser med.

    Her er først lidt stemningsbilleder fra dagen og så nogle af Meretes forskellige roser;

    Have- rosensnak og hygge ved skovhaven og hestefolden

    Den medbragte kaffe og kage nydes i dejligt selskab

    I skovhaven nydes kaffen og snakken

    Meretes roser fra haven; den pink i midten ved vi ikke hvad hedder, kan du evt. hjælpe?

    Roserne fra Meretes mor

    Udstillingen af de engelske roser

     

    Rosen That’s Jazz

    That’s Jazz set forfra, smuk dybrød rose, sund og hårdfør.

    Mme Plantier

    ?

    Jacques Cartier

    Jacques Cartier

    Rose de Recht

    En køberose fra Storkøb – men den er lækker 😉


    Der skal lyde en stor tak til Merete Møller for at arrangere dette arrangement og lægge have og stald til.

  • Klar til afgang til rosendag

    …Så er alle vist klar til afgang med navn og vase. Alle disse skønkheder skal med mig til rosendag hos Merete Møller, Hestvangvej 5,  9300 Sæby

    Jeg håber at se dig deroppe 🙂

  • Nyt rosenstativ til Penny Lane

    Så skal du bare se… I går blev Torsten færdig med at save og skrue… Vupti og 1, 2, 3 så fik vores ene Penny Lane slyngrose et nyt stativ… hvad siger du til det?

    Now have a look here… yesterday Torsten finished making a trellis for a rose…. voila! 1, 2, 3 and our climbing rose Penny Lane looks good as new whit her new trellis

    Tosten vil sætte en top på også i træ og så en afslutning i jern… gad vide hvad det bliver, jeg venter spændt…

    Torsten have promised me a top for the trellis in wood and a finial in iron… wonder what that will look like…