Som du sikkert ved var jeg til arrangement i Det Danske Rosenselskab, Nordjyllands kredsen i går. Vi har igen fået gang i kredsen i Nordjylland og ville med arrangementet hos Merete Møller, invitere interesserede til at høre Ernst Jensen fortælle om roser og fortælle om hvad Det Danske Rosenselskab står for.
Ernst Jensen fortæller om beskæring, Birthe Lund Jensen og Merete Møller lytter interesseret
Der var mødt ca. 50 – 60 herrer og damer op for at høre et virkeligt godt foredrag med Ernst Jensen, som forstår at gøre det helt enkelt og nede på jorden at dyrke roser. Citat Ernst: “Kan du læse, kan du også dyrke roser…!” og jeg vil give ham ret, du kan købe hans bog “Et liv med roser” hvis du synes du ikke kan få dine roser til at gro, overgartneren i Geografisk have i Kolding har udtalt at det er den bedste fagbog om roser der findes på dansk.
Pænt fremmøde til Meretes arrangement
Meget af mit eget kendskab til roser har jeg nemlig fået gennem Det Danske Rosenselskab, hvor Ernst flere år i træk beskrev hvordan man planter, plejer og beskærer roser, og det virker, helt sikkert. Jeg har haft stor succes med at dyrke roser i mange år. Så i stedet for kun at give rosenselskabets medlemmer mulighed for at få de gode tips og ikke gentage sig selv år efter år i bladet skrev Ernst Jensen bogen. Så du også kan lære det, og komme til at nyde et liv med roser 🙂
Et billede af 3 skønne slyngroser
Efter foredraget, der varede det meste af 1½ time, fordi folk var så spørgelystne, tog Merete de fremmødte med rundt i sin have for at vise hendes roser og fortælle hendes erfaringer med dem.
Der er en livlig snakken om roser og haver i det hele taget
Rigtig mange købte bøger af Ernst Jensen og andre snakkede med mig ang. roser, henne ved bordet med alle vores smukt opstillede roser. Der var nogle af Meretes roser og der var roser fra Meretes mor og jeg havde jo taget mine engelske roser med.
Her er først lidt stemningsbilleder fra dagen og så nogle af Meretes forskellige roser;
Have- rosensnak og hygge ved skovhaven og hestefolden
Den medbragte kaffe og kage nydes i dejligt selskab
I skovhaven nydes kaffen og snakken
Meretes roser fra haven; den pink i midten ved vi ikke hvad hedder, kan du evt. hjælpe?
Roserne fra Meretes mor
Udstillingen af de engelske roser
Rosen That’s Jazz
That’s Jazz set forfra, smuk dybrød rose, sund og hårdfør.
Mme Plantier
?
Jacques Cartier
Jacques Cartier
Rose de Recht
En køberose fra Storkøb – men den er lækker 😉
Der skal lyde en stor tak til Merete Møller for at arrangere dette arrangement og lægge have og stald til.
Skriv et svar