Spring til indhold

Jordbær mellem fliserne….!

  • af

Da jeg i juni var i England på haverejse, så jeg mange og spændende detaljer i alle de mange haver, som jeg besøgte. Denne sjove detalje så jeg på et besøg på Badminton Estate. Inde i deres “walled” køkken og urtegård fandt jeg denne sjove detalje med jordbær, der vokser imellem fliserne og på den måde laver et rigtig flot mønster i samspil med fliserne, som også er med til at sørge for at jordbærrene ikke bliver så beskidte af jord.

flot mønster af jordbærplanter og fliser

Dog er det nok skovjordbær de har brugt her, men det gør jo ikke spor da skovjordbær har en helt fantastisk smag, selv om de er små. De opfører sig dog som sin storebror jordbær med at sætte en masse udløbere, det ses tydeligt på billedet.

Det er en smuk detalje at se fliserne og skovjordbærrene sammen

Du må da indrømme at det ser flot ud oppefra…

Nu havde de selvfølgelig en hel masse plads til at lave disse flader på, men et mindre stykke med fliser og planter kan også gøre det. Da hverken du eller jeg nok ikke lige er dem med de største jordbesiddelser til dette formål.

Hvis du i stedet for skovjordbær bruger immerbær Fragaria vesca ‘Rügen’ slipper du for udløbere og kan lade dem vokse i sprækkerne mellem fliserne – her på billedet kan du se hvor lidt plads der faktisk skal til for at få dem til at vokse. Fliserne er også med til at holde på fugten i jorden under dem, så skovjordbærrene har noget at tære på i tørkeperioder.

Skovjordbær

Immerbær er et fantastisk lille bær, som har en stor og aromatisk smag og er god til flere forskellige slags mad: ud over desserter kan jeg nævne salater, som tilbehør til ost eks. mozarella, som en snack i stedet for slik, de er små himmerigsmundfulde. Immerbær kan også høstes det meste af sæsonen, så det er hyggeligt lige at gå forbi og tage sig 1 elle 2 smagebær… mums.

Her kan du se, hvordan det kan se ud, når fliserne og planterne får lov at bestemme selv. Som du meget tydeligt kan se her, er der ikke meget mere end almindelige fuger at vokse i mellem fliserne….

Fragaria vesca - skovjordbær

Sidegevinsten må absolut være, at der ikke skal luges i fugerne… 😉 og det er da en vældig god grund til at lave et sted med lidt immerbær eller skovjordbær i haven.

Kan du have en dejlig fredag og skøn weekend – husk du får en hel time mere til havearbejde på søndag 😉 nyd den i fulde drag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.