Ja, jeg har været på planteindkøb igen…! Indrøm det nu bare I kan heller ikke lade være…! 😉
Da jeg i sidste uge var på Egeskov kiggede jeg forbi deres rigtig fine plantesalg og se lige hvad der kom ud af det.
De har en hel del krydderurter og det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af og så har de en masse duftgeranier. Jeg tror aldrig bilen har duftet så godt som den gjorde på turen hjem…!
Der blev købt ind til en krukke med sølvfarvet løv, det kom selvfølgelig i en gammel zinkbalje, så det hele passer sammen og der er ikke et øje tørt… 😉
Se lige alt dette lækre salvie, har det ikke bare nogle flotte bladformer og skønne farver – glæder mig til det rigtigt tager farve nu det er kommet ud af drivhuset.
Se lige denne lækre mynte den skal bruges både til te, pynt til kager og desserter samt ikke mindst Mojito’s på terrassen…
Se lige de skønne blomster på denne velduftende geranie, i baggrunden kan du fornemme en af de andre i blomst, jeg er helt vild med dem og jeg skal se om ikke det kan lykkes mig at overvintre disse, jeg har desværre ikke meget plads til den slags. Det må jeg helt afgjort have lavet om på, der kommer jo hvert år flere og flere planter til der skal overvintres…. 😀
Hvad har du købt af planter i denne uge???
Du kan tro jeg skal have den helt STORE pose med 😉
Tror det bliver til 2 stk hosta af en eller anden slags – er helt vild med hosta og de er flotte i krukker. derudover tja… Så må vi se hvad jeg falder for,kan godt lide at være impulsiv.
Jeg glæder mig til at se dine indkøb, du ligger helt sikkert billeder ud af det så vi andre kan blive fristet 😉
Hold da op, 7 krukker! Så skal du da vist have den store pose med 😀
Lækre ting du har købt.
Jeg var også på Mit Hjem er mit slot igår. Og sådan lige hvad jeg husker, blev det til en Lægebaldrian, en mørkbladet kørvel, en lilla Phlomis, en mørkbladet Bsilikum og en lyserød Scaevola Topas Pink. Så kunne jeg ikke bære mere 😀
Hilsen Hanne
http://hanneihaven.blogspot.com
Der kan I jo bare se, jeg vidste jeg ikke var den eneste der har købt planter… 😉 Det lyder spændende det du har købt Mette, vi får det helt sikkert at se om ikke så længe på bloggen 🙂
Jytte jeg er også helt sikker på at jeg kommer til at få noget i en eller anden pose når jeg skal på plantemarkeder her i weekenden, der plejer altid at være et eller andet med hjem. 😉
Kan godt forstå at du tænker på at køre i den store bil 😉
Så erfarede jeg lige at der er hele 7 krukker, der mangler at blive plantet til…!!!
Nej jeg har ikke købt planter i denne uge, men vent. Jeg har 2 zinkbaljer der står tomme og på søndag går turen til Geografisk have i Kolding. Må vist have den store bil med derned. Kunne også godt blive fristet til at købe krydderurter, men jeg er ikke særlig erfaren med at anvende dem i maden.
He he Annette, du har nok ret. Jeg kan ligeså godt gå til bekendelse, for lidt er der da blevet købt. Jeg var i går på ‘mit hjem er mit slot’ – i posen med mig hjem havde jeg Akelejen ‘Ruby port’, appelsintagetes, en orange tallerkensmækker og 2 etageprimula i mørk pink. Så der er lidt, jeg skal ud i haven og lege med.
Knus
Mette