Ja, jeg har været på planteindkøb igen…! Indrøm det nu bare I kan heller ikke lade være…! 😉
Da jeg i sidste uge var på Egeskov kiggede jeg forbi deres rigtig fine plantesalg og se lige hvad der kom ud af det.
De har en hel del krydderurter og det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af og så har de en masse duftgeranier. Jeg tror aldrig bilen har duftet så godt som den gjorde på turen hjem…!
Der blev købt ind til en krukke med sølvfarvet løv, det kom selvfølgelig i en gammel zinkbalje, så det hele passer sammen og der er ikke et øje tørt… 😉
Se lige alt dette lækre salvie, har det ikke bare nogle flotte bladformer og skønne farver – glæder mig til det rigtigt tager farve nu det er kommet ud af drivhuset.
Se lige denne lækre mynte den skal bruges både til te, pynt til kager og desserter samt ikke mindst Mojito’s på terrassen…
Se lige de skønne blomster på denne velduftende geranie, i baggrunden kan du fornemme en af de andre i blomst, jeg er helt vild med dem og jeg skal se om ikke det kan lykkes mig at overvintre disse, jeg har desværre ikke meget plads til den slags. Det må jeg helt afgjort have lavet om på, der kommer jo hvert år flere og flere planter til der skal overvintres…. 😀
Hvad har du købt af planter i denne uge???