Ja så har jeg fået tid til at skrive om weekendens 2 store plantemarkeder, Lørdag i Frederikshavn og Søndag Grundlovsdag, i Kolding. Grunden til at det ikke er blevet før nu, er den at jeg har været så forskrækkelig forkølet at jeg knapt kunne se ud af min øjne som bare har været et par sprækker…! snøft…ah…ah…ah…aaahhttjuuuuuii…snøft…host..host….! Nå men det er væk og vi skal videre 🙂
Først billeder fra vores stand i Frederikshavn – den er blevet vældig fin og i år var der 1 telt mindre, det vil sige vi var flyttet væk fra den der el-stander vi altid har haft lige foran vores indgang 😀
Jeg synes da selv at vores stand er blevet rigtig hyggelig med alle de lækre buske og træer til haven fra Solhøj Planter og vores skønne springvand og udendørslmper med LED.
Det var en rigtig dejlig dag i Frederikshavn med rigtig mange danske, svenske og tyske besøgende, selv det Sjællandske folk havde fundet vej, det er jo ikke så sært hvis de har været på weekend på Skagen eller andet steds i Nordjylland. Selv på Ledreborg var der ikke så mange Svenske besøgende som i Frederikshavn, det siger lidt om hvilket trækplaster denne hyggelige havefest, som jeg synes det er, med alt den dejlige underholdning som der er sørget for, ud over planterne og tilbehøret til haven. Omgivelserne er også noget for sig, virkelig hyggelige og skønne, det kan slet ikke beskrives men skal opleves, så gør du bare plads i kalenderen til næste år første weekend i Juni, til en tur til Bangsbo Blomsterfestival. Så ses vi der 🙂
Se så blev det søndag og jeg var på forunderlig vis kommet helt til Kolding og stået ukristeligt tidligt op…kl. 05.00..!! ….pssssstt sig det ik’ til Torsten, jeg plejer først at vågne kl 05,30 😉 men efter Lørdagens mange dejlige oplevelser og en køretur næsten ned gennem hele Jylland, jeg overnattede i Nr. Snede ved Solhøj Planter, ja så var jeg altså ikke lige sådan at hive ud af fjerene, men der var kun mig til at stille op, idet Torsten fik dårlig ryg lørdag og måtte blive hjemme, den stakkel…! Så afsted med mig og sikke dog en skøn skøn køretur til Kolding, da vi kørte over Vejlebroen var solen nået et stykke op over horisonten og gav sådan et skønt lys og vandet var fuldstændig spejlblankt… Ja havde det været muligt at stoppe bilen og tage billeder så havde jeg gjort det, det var så smukt, heldigvis kan jeg gemme det på min egen harddisk…! 😉
Altså jeg har aldrig været her før, ikke engang på besøg, tror jeg ikke engang som barn… nå det må der laves om på kan jeg se! Jeg var blevet advaret af Linda og Morten om at der kommer mange og jeg mener rigtig mange have- og planteglade mennesker, men at det var så mange hold da så lige op…! Se lige her, hvordan det så ud da de endelig fik lov til at komme ind…
Det kan sagtens sammenlignes med et bedre udsalgs opløb 😉
Hurtigt blev vores stand fyldt op og jeg skal da lige love for at der blev travlt og hektisk – jeg elskede det, er vild med at møde kunder og snakke med dem. Jeg fik så meget positiv respons fra dem der stoppede op og kiggede på vores springvand, aldrig havde de set noget lignende og det var simpelthen bare så dejligt at høre, så må vi jo se om de det giver noget i den sideste ende, men mon ikke nok det gør det – der plejer altid at komme indtil flere bestillinger på springvand efter disse skønne udstillinger.
Det var virkelig sjovt at opleve hvor meget gang der var i plantesalget – mange ting blev revet væk med det samme og folk som ikke lige kunne bestemme sig fik sig en træls oplevelse når de kom tilbage for at købe en plante og den så var væk….! Jamen ser du den og falder for den, så køb den med det samme for det er sjældent at den er der når du kommer tilbage…!
Linda og Morten havde taget et hav af skønne uægte jasmin med gulbrogede blade med som bare solgte helt vildt godt – grunden er jo at de stod i blomst og duftede som en drøm, det er der ikke mange der kan stå for, incl. mig selv 😀
Så lige her og nu vil jeg også slå et slag for det der plantemarked i Kolding hold op hvor er disse omgivelser også skønne, så er du på udkig efter nye og anderledes planter så er det da stedet at møde op, men du skal altså tidligt op og i kø hvis du vil have nogle af de bedste planter for hold nu op der kommer mange mennesker her 🙂 Ses vi så i Geografisk Have til næste år på Fars dag, det gør vi da gør vi ikke…??
Hov hov!! jeg var jo lige ved at glemme og fortælle jer at jeg mødte Jette, som kom og sagde hej til mig – hun er sådan en dejlig rar og skøn kvinde, som jeg er meget glad for at kende igennem facebook og blogland siden Jette, Fru Friis Frøbo har fået sig en skøn skøn blog. Jette inviterede mig endda på besøg, når jeg kommer forbi Kolding, og ved i hvad jeg har tænkt mig at tage hende på ordet…!!! for det drivhus og den skønne have må jeg altså bare selv se og selvfølgelig dele en masse havesnak med Jette – det kan absolut kun blive rigtig godt.
Jeg nåede også lige at hilse på Marlene fra Staudefeen – jeg havde jo slet ikke tid til at gå rundt og besøge de andre stande det er godt nok en skam, men mon ikke Torsten er klar til at tage med til næste år, så jeg også kan komme rundt og se mere af hele dette store plantemarked.
Skriv et svar