Ja, ja! Jeg har heldigvis ikke lovet nogen at jeg ikke vil købe flere planter i år…!
Så jeg var lige på snold i går… Ja en planteskole eller havecenter er som en slikbutik for mig… og ved I hvad, blomsterne der har også en mani med at hoppe op i de der kundevogne, som disse butikker er udstyret med
Tænk sig at de Engelske roser er opdraget til det hjemme fra…tsk tsk her gik jeg og troede at de var opdraget The English Way… og en smule Upper Class! Men næh nej… det havde jeg nu
alligevel ikke ventet, der kan man blive så overrasket. Både Eglantyne og Winchester Cathedral hoppede gladeligt ned i min vogn, åh hvilken fryd og nu skal de plantes, sammen med Jude the Obscure og The Mayflower.
Eglantyne
Eglantyne mine skønne opstammede roser gik til de evige rosenmarker i vinter og kommer desværre ikke tilbage… Så er det da godt at butikkerne har så mange at de sælger af dem, så jeg kunne få 2 nye, der desværre ikke er opstammet, men som jeg nu vil afprøve i potte, det burde de kunne tåle og hvis jeg så sætter potterne ind i pavillonen i vinter mon ikke det så nok skal gå… det tror jeg 🙂 pavillonen plejer at være et godt sted for de planter der kan tåle frost men som står i krukker at overvintre.
Roserne var ikke de eneste der hoppede det gjorde nogle porre og rødkål også til køkkenhaven, det gør ikke så meget det var kun rigtig dejligt at de gjorde det, man bliver så dejlig veltilpas når man selv har dyrket sine egne grøntsager. Så de kommer en tur i køkkenhaven, når Magnus og Marie kommer i eftermiddag, de vil nemlig så gerne være med til alt det med køkkenhavne.
og så de sidste syndige planter som kom hoppende, det var disse skønne sommerfuglelavendel jeg synes de er så fantastiske med de skønne “vinger” og de flotte farver, og så var der hele 2 forskellige farver.
Som I kan se ER det farligt at tage både på plantemarked og planteskole/havecenter….!!!
Rødbroget basilikum, al. basilikum, oregano, gul oregano, isop og en hvid/grøn timian
Se lige disse dejlige krydderurter de hoppede ind i min bil da jeg var ved at pakke sammen i Kolding, og jeg tror det var fordi de kunne mærke at jeg meget meget gerne ville have sådan nogle lækre krydderurter med hjem 🙂
Det er altså også utroligt, så uopdragne de planter er – eller også længes de bare efter at brede sig i en smuk have. Jeg har også stort held med roser i krukker, jeg har efterhånden 7-8 stykker, som rykker ind i drivhuset om vinteren, det fungerer rigtig fint.
Kh
Mette
Tak til jer alle og rigtig god pinse også til jer 🙂
Jeg det er ganske forskækkeligt at man ikke kan gå nogle steder uden at møde hoppende planter, og de kommer alle steder, selv i Rema og bilka uha det bliver altså ikke nemt at handle ind til daglig dagen længer…!!!
Ja! Eglantyne er også en af mine yndlingsroser og derfor var jeg nødt til at købe den igen. så nu står de alle i deres potter. Winchester Cathedral sprang endda ud inden jeg nåde at få den i potte 🙂 glæder mig virkelig til at alle mine roser springer ud så jeg kan dufte dem og nyde synet af dem… uuuhhmmmm det bliver lækkert 🙂
Jeg er altså rigtig glad for at du advarede mig mod de dér hoppende planter i havencentrene. Puha, det kunne være gået grueligt galt 🙂
Hvor er Englantyne smuk. Jeg har også kun gode erfaringer med min pottede rose, som overvintrer under tag.
Jeg købte også en mørkbladet Basilikum på Mit hjem er mit slot… den er bare skøn, og flot samtidig.
Ja det er utroligt så livlige de planter bliver år efter år :o) Eglantyne er meget smuk og den skal nok klare sig i potten når den står under tag om vinteren.
Go week-end /pinse
Annette
Jeg er også blevet overrasket over at læse om de hoppende planter i år, en ting er sikkert for mit vedkommende – jeg kan ikke “bare kikke” i en planteskole og nu holder det jo heller ikke at gå i Rema eller i Bilka. Det er dejlige sager du har erhvervet dig – jeg håber at det går godt med roserne i krukker:) Rigtig god pinse!