Spring til indhold

Dansk besøg i Baroniet i Rosendal, Norge, 1

I et smukt landskab midt i det norske fjordland, ligger det tidligere både første og eneste baroni i Norge. Baroniet stammer fra tiden da Norge hørte under det danske kongehus, og det var hjem for en rig norsk arving og en dansk adelsmand, som blev gift i 1658, og fik gården Hatteberg i bryllupsgave. Her byggede de et slot som de kaldte Rosendal, og 20 år efter brylluppet ophøjede den danske kong Christian V slottet til baroni.

Det smukke slot Baroniet som er Norges eneste baroni

Slottet er omgivet at etmeget fint historisk haveanlæg, med både renæssancehave med masser af roser, en romantisk landskabshave og køkkenhave med orangeri. Haver som er blevet skabt over mere end 300 år, og afspejler den skiftende mode i havekunsten.

Renæssancehaven

Denne have var den første der blev anlagt af slottets indehavere, men der er dog ikke meget tilbage af haven, som den så ud i slutningen af 1600-tallet. En meget høj buksbomhæk, som afgrænser renæssancehaven mod vest, er dog stadig intakt, og det var meget fascinerende at se en måske 3 meter høj hæk, der er over 300 år gammel, men stadig flot at se på.

Torsten er næsten 1,90m så denne smukke buksbom hæk er virkelig høj ca. 3m

En imponerende blåregn som fylder det meste af slottets mur, som vender ud mod haven, er et vidunderligt syn, når den blomstrer først på sommeren, og næsten samtidig blomstrer de mange azalea og rhododendron i et væld af farver.

Baroniet i Norge har denne utroligt flotte blåregn som må være helt fantastisk når den blomstre

Ud for slottet ligger et stramt udformet parterre, og Baroniets arkiv indeholder en liste over de planter der blev brugt igennem 16-1700-tallet Dengang var det blanding af prydplanter og køkkenurter, men i dag er bedene fyldt med hundredvis af roser. Næsten 2000 skal der være, og mange af roserne er dejlige kendinge som f.eks. Flora Danica,superstar, Amelia Renaissance, Sissle Renaissance, og Royal Copenhagen.

En af de 4 parterrer i den dejlige renaisancehave

Et af det 4 forskellige parterrer i den romantiske have, som har den store imponerende samling af roser.

Denne skønne og dejlige rose med dyb glød er ingen anden ind Flora Danic

En af de skønneste roser med dyb glød og dejlig duft er Florea Danica.

Rsoen Sissel Renaisance er der selvfølgelig da hun jo er en af de kendte Nordmænd

Rosen Sissel Renaissance er smukt lyserød med det skønneste løv som du kan se er rødt i udspringet.

 

2 tanker om “Dansk besøg i Baroniet i Rosendal, Norge, 1”

  1. Jo jeg var der faktisk med Annette og børnene. Det er mig du kan se for enden af buksbom-“tunnellen” 🙂

    Også god weekend til dig – den smule der er tilbage! 😉

  2. Hvilken skøn have. Den gamle buksbom og blåregnen må kunne fortælle mange historier, et imponerende skue. Også rosenhave er skøn.

    Jeg kan ikke rigtig læse om du selv har været der – er der, eller…??
    Fortsat god week-end til dig fra mig 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.