Der blev lys og luft

Lys og luft til vores surbundsbed i dag.

For år tilbage plantede jeg disse thuja og de har vokset sig store og flotte. Lidt for store hvis du spørger mig. Jeg har længe tænkt på at opstamme dem, fordi det kunne give et tiltrængt løft, lys og luft til de mange rhododendron, påskeklokker og hortensiae  der er  bedet.

Lys og luft er ingen døde af
Da det ikke var alt for varmt i formiddag, gik jeg i gang med at klippe. Jeg klippede både med havesaks og ørnenæb, for det var langt det letteste. Det var ikke vanskeligt arbejde, for der var mange fine tynde stammer og ikke kun een gennemgående stamme. Der var dog flere stammer der krydsede hinanden og nogle var helt tynde, så de blev fjernet og derefter klippede jeg grenene af i en højde som gav lys og luft til bedet, uden at planterne kom til at stå på stylter.

Opstamning af thuja

 

Opstammet thuja med flere stammer

Det er blevet fint i surbundsbedet og alle planter får nu en del mere lys hele dagen igennem. Det vil med tiden vokse sig til igen, lige nu ser det lidt tomt ud og langt imellem planterne. Det er ganske naturligt når der er blevet fjernet så meget grønt og busket grene fra Thuja planterne.

Opstammet thuja giver lys til surbundsbed

Resultatet har jeg nydt fra vores terrasse i dag. Planterne under og dem der stod bag de store og vulomiøse thuja bliver glade for lidt lys tror jeg.

Rhododendron - azalea

 

Gudeblomster i surbundsbedet

 

Rhododendron Novazembla

Nyd billederne god Grundlovsdag / fars dag til dig.

Haveknus Annette

2 kommentarer til “Der blev lys og luft

Der er lukket for kommentarer.