Ja sådan føles det i hvert fald her i haven. Jeg har ikke kunnet holde mig væk og har i nogle timer været ude og klippe stauder og visne grene af buske og træer. Det kunne simpelthen ikke skjules for mit øje at der er forår i luften… eller det er lige om hjørnet det er ganske sikkert og vist, se bare her er nogle af de helt sikre tegn på at foråret er i gang 😉
Det er altså utroligt for det er ikke til at få øje på den mindste vintergæk ude i haven, men denne rose ja den har altså allerede sat de første blade! Det er jo ikke fordi at den ellers er langt fremme for de andre små skud ser jo ikke vildt store ud som du selv kan se…
Klatre Hortensiaen kan da heller ikke vente og har allerede ladet et par knopper springe med nye blade, det er da dejligt at se på sådan en mild og grå dag, som det har været her i Nordjylland.
Se se selv mine dejlige akelejer er på vej op i lyset, som vi jo har fået en del mere af siden december. Så sprøde og skrøbelige og dog så stærke, smukke med deres lyse grønne og lilla nuancer – jo det er forår derude i min have.
Vil du nu se påskeklokkerne sidder på spring dernede i dybet under de grønne blade og snart kigger de op over for at lokke bier og brumbasser på frierfødder.
Sommerfuglebusken er også vågnet af sin vintersøvn med fine nye gråhvide skud.
De nye kaprifolier som blev plantet i efteråret, er også godt på vej med store flotte knopper, det er lige før de giver efter som her. Ja det er ikke kun de skønne og dejlige vækster ude i haven der er godt på vej, selv om det fra den lune stue godt kan se lidt trist ud sådan en grå februar dag.
Der er sandelig andre end os der har været i haven og gøre forårsklar, det var tydeligt nok på genbrugspladsen. Ja der skal ikke mange + grader til før vi kommer ud af busken 😉
Ja jeg er også meget overrasket for vi plejer at være langt bagud med foråret heroppe i det Nordjyske – men det er altså sjovt at der ikke skulle mere end et par dage med næsten +10gr. for at få det hele så godt i gang. Meeeeen sådan som det er nu er det hele jo lukket ned igen og sneen dækker atter planterne…
Tja sådan kan det gå 🙂
Ej, jeg tror næsten, at du bare har gemt bogle billeder fra marts 2010 😉
Hos os er vi slet ikke i nærheden af sådan en grøn oase endnu.
Hold da op hvor er de langt fremme, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at der kommer frost og sne igen.
go-weekend
Annette