Spring til indhold

Egeskov slot og det rindende træ… 3

…Så skal I ikke vente længere – her er billederne af det rindende træ, som det så ud da pumpen blev sat i gang.

Forårsbillede af det rindende træ Titania, i den hvide have på Egeskov

Det giver lige det sidste, når vandet kommet til at løbe ned ad bladene. Solen hjalp helt gevaldigt ved at skinne og få de nye kobberblade til at skinne om kap med den.

Så smukt ser det ud i fuld solskin

De bliver dog hurtigt anløbet og får et smukt brunt udseende som helt sikkert er kønnere i mine øjne end det helt nye skinnende kobbertræ.

Titania set fra buen mod restauranten på Egeskov Slot

Som du tydeligt kan se i baggrunden er der grøde i de smukke bede i den hvide have, det varer ikke længe inden at det hele springer ud og er klar til åbningen d. 30. april 2011.

De smukke kobberguldsmede i holder til bassin

Der er sat en stander med 3 smukke store guldsmede i bassinet, så når vandet lander på dem så står det og “svæver” ved bevægelsen. Det er med til at give liv og eventyr til Den hvide have på Egeskov.

Titanias trækrone er helt eventyrlig når vandet og bladene glimter i solen

Navnet på træet kommer fra Shakespeare’s “En skærsommernats drøm” og er opkaldt efter alfedronningen Titania.

Der findes det mest bedårende og unikke dukkehus inde på Egeskov Slot. Dukkehuset Titania’s Palads, er lavet af maler og officer Sir Nevile Wilkinson til sin lille datter Guendolen, der syntes det var synd for de små alfer, at de ikke havde noget sted at bo.

Egeblade og navnet Titania fra en skærsommernats drøm gør træet helt eventyrligt

Derudover er træet lavet med en masse små håndklippede egeblade der  er loddet på i hånden, som gør at det hele hænger sammen i en helhed: Egeskov, Titania og Titania’s Palads.

Karperne sættes ud igen, i bassinet i den hvide have

I det store bassin i den hvide have finder der også en bestand af hvide karper, de havde stået i de blå tynder hele formiddagen, mens vi lukkede resten af vandet ud af bassinet og kunne arbejde uden at få våde tæer og bukser 🙂 Peter og Morten er ved at sætte fiskene ud igen, nu da vandstanden var steget så meget at de kunne svømme rundt uden problemer.

Titania og restaurnten på Egeskov er et smukt syn sammen

Lige det sidste billede af Titania for denne gang.

Jeg vil selvfølgelig tage til Egeskov hen over sommeren og tage flere billeder så I alle har mulighed for at se den hvide have og de forskellige blomstringer, MEN det gør det jo ikke helt og oplevelsen af at stå og se træet i haven er helt eventyrlig og SKAL opleves. Så jeg vil opfordre Jer til at besøge Egeskov i løbet af sommeren, hvis i har mulighed for det.

Hvis du tager billeder af træet og haven,vil jeg opfordre dig til at lægge det ind på google, så andre har mulighed for også at se den smukke have og det rindende træ Titania.

6 tanker om “Egeskov slot og det rindende træ… 3”

  1. Hej annette.
    Tak for linket.
    Hvor er det dog flot. Bedre plads findes ikke! (altså til træet!) 🙂

    Med venlig hilsen

    Henrik
    Fresani

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.