Om godt 6 uger slår Egeskov portene op til en ny sæson i 2011, helt nøjagtig d. 30. april.
Det glæder vi os rigtig meget til, for Egeskov har en utrolig smuk slotshave, som absolut er et besøg værd. I år er meget specielt for os i Eventyr Haver, for et at vores smukke springvand – rindende træer – kommer til at pryde bassinet i Den Hvide Have.
Se lige dette flotte bassin på hvor “træet” skal stå i. Det bliver simpelthen så smukt med de hvide roser og de smukt klippede buksbom hække. Det er en flot indramning og jeg glæder mig til at vi i næste måned skal ned og sætte det op; jeg skal nok tage billeder af opsætningen så I alle kan få lov at se hvordan det foregår.
Vi har i samarbejde med Chefgartneren Peter Bonde Poulsen udvalgt det træ der hedder Titania fra vores sortiment, det er ikke på vores Eventyr Haver webshop, da træet egentlig var udsolgt, fordi det kun er lavet i et begrænset antal. Vi har dog fået kunstneren til at lave et enkelt eksemplar i specialhøjde til Egeskov, og vi synes at træet passer rigtig godt til Egeskov og omgivelserne, samt at der inde på slottet findes det skønneste palads ved navn Titanias Palads, lavet til alfedronningen af samme navn.
Det er ikke det bedste billede jeg har af Titania træet, men som du nok kan fornemme så er bladene lavet som egeblade – jo jeg har gennemtænkt det hele så der er en sammenhæng 🙂
Dette er indgangen til den Hvide have fra slotspladsen. Den er fyldt med flotte hvide blomster af enhver slags.
Skriv et svar