Kategori: Roser

  • Roserne skal gødes 1. gang nu

    Roserne skal gødes 1. gang nu

    Gødes roserne nu, så er rosernes madpakke klar til sommerens skønne flor… og med madpakke mener jeg gødning. Det er 1. gang i år, du skal gøde. Og så skal du gøde hver, den første uge i hver måned til og med juli. Så får du fantastiske flotte og sunde roser.

    Engelsk rose Pat Austin

    Jeg anbefaler selvfølgelig at du bruger en naturgødning, som eks. hestemøg/komøg/hønsemøg. Det er rigtig godt, og giver dine planter det de skal bruge. For at yde deres bedste og holde sig sunde, i hele blomstrings sæsonen.
    Har du ikke mulighed for at få noget godt komposteret hestemøg/komøg/hønsemøg. Så er naturlige gødningspiller og andre former for naturgødning i pose som dette, helt perfekte at bruge til alle dine planter i haven,  ikke kun roserne. Du kan læse dig frem på posen, hvor meget hver enkelt plante skal gødes. Har du som vi barkflis på den bare jord. Skal der gødes lidt ekstra, da barkflisen også bruger noget af gødningen til at blive omsat.

    Vin og kompossteret komøg hører sammen
    Giv dine planter de bedste forudsætninger

    Der gødes en gang om måneden

    Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet at man skal gøde ca. hver 14. dag for at roserne kan nå at optage gødningen MEN det skal man ikke og forklaringen kommer her direkte fra David Austin Roses, mand der var på Hviids planteskole sidste sommer.
    Grunden er at hvis du giver dine roser gødning ÉEN gang om måneden. Ja, så når gødningen, med ned til de dybe rødder, hvor de gør gavn. Det er også de dybe rødder der skal sørge for, at der bliver fundet vand til planten, i de tørre sommermåneder, nede i de dybere lag af jorden. Det giver jo meget god mening, at vi er med til at sørge for at roserne har de allerbedste betingelser, og selv kan være med til at skabe dem.

    Det giver rigtig meget mening i år, da roserne her i det nordjyske, på trods af alt det sne vi havde ser således ud i vores have.

    Engelsk rose med smukke råde blade i udspring marts 2014

    Så smukke og forskellige er rosernes blade i udspring. De der er røde, bliver meget mørkegrønne til sommer, med en fin rød kant. Du kan se de gamle blade fra sidste år, der stadig sidder på planten, pga. den milde vinter 2013/2014

    engelsk rose the mayflower

    Så det er meget enkelt at huske hvornår roserne skal gødes, sæt i kalenderne at du gøder hver, d. 1. i hver af forårs og sommer månederne, undtaget august.

    Grunden til at du ikke skal gøde i august er at roserne skal nå at afmodne inden efterår og vinter. Så får du nogle helt fantastiske roser. Der har en chance for at blive sunde og sygdomsfrie. Hvis du husker at gøde fra nu af og frem til sommer, jeg taler af erfaring 🙂

    HUSK også vand og at vande dine roser, når det bliver tørt. Hvis roserne tørster, kan du først se det 6 uger senere…! Først der kommer bladlusene. Jeg anbefaler at du vander med siveslange og sparer 70% på dit vandforbrug. Hvis altså du vælger at vande dine roser.

    Vi glæder os til at se disse igen til sommer 🙂

    Jomfruelig rosenknop af slyngrosen Penny Lane

    Rosen that's Jazz

    Smuk lilla rose

    Husk nu! dette indlæg handler om komposteret gødning, og ikke konventionel gødning, læs NpK piller. Komposteret gødning kan bruges selv om der er frost i jorden. Det kan også bruges som vinterdækning i efteråret. Derfor kan du sagtens bruge, den komposterede gødning i midten af marts, selv om der skulle være frost i jorden. Komposten kan også skåne dine roser, fra den skadelige barfrost, vi tit oplever om foråret.

     

    Haveknus Annette

    Se her hvordan du anlægger et rosenbed

    eller se en rosenliste  med beskrivelse af forskellige roser.

     

  • Rosenskønheder i haven – novemberdag del 2

    Rosenskønhederne er der stadig en del af her i november og de er med til at holde humøret oppe med der smukke nikkende hoveder der lyser op i den smukke efterårssol i november…

    Gertrud Jekyll  - med den smukke dybe pink farve

    Gertrud Jekyll en af de engelske roser fra David Austin roses

    læs mere

  • Roserne Beskæres, se hvordan i denne video

    Roserne Beskæres, se hvordan i denne video

    Roserne beskæres. se hvordan. Jeg har lavet en lavpraktisk video om, hvordan og hvorledes du gør det enkelt og nemt kan beskære dine roser.

    //Reklame

    rosenbed - roserne beskæres om foråret
    Roserne skal beskæres inden de for alvor begynder at skyde, så er det nemmest at se.

    Roserne trænger til at blive beskåret, inden væksten for alvor sætter i gang. Roserne beskæres for at mindske sygdom og for at trimme bedet så det ser pænt ud.

    I videoen fortæller jeg også lidt om stængelsyge og andre svampesygdomme, som du kan få has på ved beskæring af dine roser og gøde dem, så de bliver modstandsdygtige over for svampe angreb og sygdomme. Giver du dine roser nok at leve af så kvitterer de også med sunde planter og et væld af skønne blomster når sommeren kommer og du skal nyde frugterne af at du har passet dine roser. Mine roser bliver højst sprøjtet med min hjemmelavede insekt sæbe. Vi har en bæredygtig have, hvor gift er udelukket af flere årsager.

    Vi skal værne om vores insekter. I stedet går jeg ind for at bekæmpe skadedyr i roserne med insektsæbe.

    Roserne beskæres. beskæring i rosenbed
    Det pynter gevaldigt i bedet

    Det pyntede gevaldigt med udtynding af roserne i dette bed
    Se med her og gør det helt enkelt, se hvordan roserne Beskæres .

    Har du fået lyst til at anlægge et rosenbed kan du læse om det her.
    Har du fået lyst til at anlægge et rosenbed som ovenfor har du mulighed for at købe roserne her på Plantetorvet

  • Rosen Golden Celebration

    Rosen Golden Celebration er endnu en af de dejlige engelske roser fra David Austin. Jeg har haft den de sidste mange år og jeg vil ikke undvære den i min have.

    Golden Celebration roser - David Austin Roses

    Rosen er en nem og dejlig rose at have, den har en overhængende vækst, hvor der for enden af hver gren kommer buketter af store frodige blomster i en fantastisk varm gul farve. Det er kun knopperne som har røde striber, men de er så fine inden de springer ud.

    opslaget indeholder reklame

    læs mere

  • Entre, hall eller rosenallé…?

    Tja hvad skal navnet være til denne gang langs huset? Vi har mest lyst til at kalde den, en hall med alle de skønne roser…

    Men hvis vi nu ser på ud fra et hus, så kommer man vel først til vindfanget, (det ligger før lågen) og så… ja er det så hall’en eller entréen?

    Vi kunne jo også bare kalde den rosen alléen, hvilket jo faktisk giver rigtig meget mening eftersom der er 7 slyngroser af sorten Penny Lane og  4 store Lillian Austin roser… de fine pink ved jorden, men hvad så når roserne ikke blomstre…! Ja der er meget at tage hensyn til

    Indtil videre hedder det bare indgangen/indkørslen, det var det nemlig tidligere, men det er jo ikke særligt opfindsomt vel… 🙂

    For at du bedre kan bedømme det så kan du se hvordan roserne tager sig ud i øjeblikket, først Penny Lane:

    Smuk med regndråber

    Så kommer Lillian Austin rosen;

    Kan du godt forstå, hvorfor vi synes det er svært at bestemme os, for hvad denne gang/indgang skal døbes..! 🙂

    Vi vil altså blive mægtig glad hvis du vil komme med dit bud, og det må meget gerne være noget helt andet end det vi har foreslået.

  • Roserne Fair Bianca og Eglantyne

    I øjeblikket er der ikke så mange roser der er sprunget ud her, dog er der 2 som jeg virkelig er glad for, som er sprunget ud lige nu.

    Den ene er Fair Bianca en skøn hvid – helt ren hvid rose, en af de engelske som står med flotte hvide hoveder og er totalt ligeglad med alt det regn som den får og har fået.  Se lige her hvor smuk den er…

    Currently there are not a lot of roses in bloom here, however, I have these 2 lovely roses in bloom right now.

    One is the Fair Bianca, a lovely pure white rose, one of the English roses which has beautiful white rose heads and is totally indifferent to all the rain we have had lately. Look right here how beautiful it is…

    Så smuk og så ren er denne rose, og det sjove er at jeg faldt for den i en af mine rosenbøger inden jeg bestilte den. Her står der beskrevet at den trives bedst i et middelhavs agtigt klima – det er der altså nogen der har glemt at fortælle min rose at den gør. Se lige hvor den er fyldt med knopper og de skønne hvide blomsterhoveder.

    So beautiful and so fair – this rose is. The funny thing is that I fell for it, in one of my rose books before I ordered it. Here it is described that it thrives best in a Mediterranean-like climate – Just think somebody forgot to tell my Fair Bianca rose this!  Look here it is filled with buds and beautiful white flower heads.

    …ja ja, hun er dejlig er hun hende den Fair Bianca 🙂

    … Oh yes, she is lovely that Fair Bianca 🙂

    Til sidst er der denne dejlige rose som er lige så ren og skær i farven, bare den er lyserød men den dejligste undertone af varm gul som giver rosen denne fantastiske varme lysesøde farve… simpelthen en af storfavoritterne her i haven.

    Finally, there is this lovely rose that is as pure in colour, as the Fair Bianca, but  it is pink with the most wonderful undertone of warm yellow that gives the rose its amazing warm pink colour … simply one of favourites  in my garden.

    Skønne regnvåde billeder taget den anden aften – Beautiful rainy pictures taken the other night

  • 3 af de nye roser fra David Austin Roses i 2012

    Det er den tid på året hvor David Austin viser sine nye roser frem for offentligheden på Chelsea flower Show , og de er så flotte de nye roser.

    It is that time of year when David Austin shows his new roses to the public at the Chelsea Flower Show, and they are so beautiful new roses.
    Det er først den lyserøde rose med navnet Boscobel, som dufter rigtig dejligt og ser flot ud, du kan se denne rose i et flot arrangement hvis du trykker på billedet her under.The first rose is this pink named Boscobel, with a lovely fragrant smell, to se more of the this rose go to The great pavilion – Chelsea Flower Show

    rosa Boscobel - David AustinHer den søde sart gule rose “The Lark Ascending”

    This is the sweet pale yellow rose named ” The Lark Ascending”

    gul rose - yellow rose

    og den sidste rose jeg tog billede af i denne omgang, er denne smukke rose lavet til Dronning Elizabeth’s diamant jubilæum for hendes regerings periode.

    and the last picture of  I took the roses, is this beautiful rose made for Queen Elizabeth’s Royal diamond jubilee.

    Lilla rose - Lilac rose

    Den har en smuk lilla farve og en dejlig duft. Du får mere om de engelske roser når jeg har været en tur hos David Austin på min haverejse tur om 14 dage.

    It has a beautiful purple color and a lovely scent. You’ll get more pictures of the English roses, when I have been to see David Austin Roses in Albrighton, in 2 weeks time.

  • Lilian Austin, en sej engelsk rose…

    Den anden dag læste jeg på Face Book, om en der troede at hun havde mistet sin hvide rose. Hun skrev at hun ikke havde nået at hive den op endnu og blev jublende lykkelig, da hun opdagede at hendes rose var begyndt at skyde, selv om hun troede den var død..!

    Det har fået mig til at tænke på at jeg lige vil fortælle dig om en af mine roser som jeg også troede var død og som jeg troede jeg havde fjernet. Jeg har måske skrevet om den før, men en dejlig og hårdfør rose kan ikke beskrives for tit 😉  Jeg vil fortælle dig om roser og deres utrolige viljestyrke til at vokse og skyde uanset hvor “døde” de næsten ser ud…!

    Engelskrose fra David Austin med en skøn gul/pink farve

    Lilian Austin er en engelsk rose (hvem havde gættet det…) som jeg har flere af. Det er dog ikke en selvfølge at jeg har det, for de 2 første eksemplarer jeg havde, troede jeg nemlig også var døde, og den ene var dog. Men den anden var ikke, selv om jeg gravede den op og smed den væk….! Nede i jorden sad en lille stump rod tilbage og den skød året efter, der kom en enkelt lille skud med et enkelt blad og en lille bitte knop. Da jeg så dette tænkte jeg, den skal have en chance, for hvilken rose kan det mon være, der er så sej at den skyder fra roden… uden at jeg vidste hvilken det var der kunne finde på at dukke op der i rosenbedet.

    Lillian Austin

    Det var den engelske rose Lilian Austin viste det sig, og det er jeg sørme glad for, den synes jeg er rigtig flot med de 2 forskellige farver i varm pink og gul. Denne rose, er her hos mig, i hvert fald noget anderledes, for den er ikke podet, om det er et tilfælde skal jeg lade være usagt…! Men den udmærker sig ved at skyde direkte fra roden og dermed kan man meget nemt dele den.  Jeg tror det var i 2005 eller 6 jeg opdagede den smukke lille rose kæmpe sig tilbage til livet og endnu engang gøre mig blød i mine rosenknæ 🙂 den fik lov til at vokse sig stor der hvor den besluttede sig for at overleve. Efter nogle år ville jeg flytte rundt på roserne i bedet og lave en større terrasse der hvor den stod. Den måtte op og det var her jeg opdagede den egenskab, at den bare kunne deles. Det vil sige den faldt simpelthen fra hinanden. Jeg fik delt de grene/rødder der var i 3 portioner og satte dem sammen med mine opstammede roser i indgangen. Lillian Austin er en  rose der både lægger sig hen ad jorden og som vokser lidt op men ikke så meget, det er en forholdsvis lav rose, som jeg mente kunne passe særdeles fint ind under rosen Rosarium Uetersen, da de har samme varme pink farve. Det gik desværre ikke for Rosarium Uetersen er en såkaldt kaskade rose, som hænger med sine lange grene fyldt med blomster lige ned i hovedet på  Lilian Austin, så de kom ufrivilligt op at slås  🙁 og det var synd for begge de smukke roser.

    rosa Rosarium Uetersen og Lillian Austin rose
    Rosarium Uetesen, den opstammede kaskade rose og Lilian Austin den “lille” rose i bunden.

    Året efter flyttede Lilian Austin så atter en gang og denne gang til sit blivende sted 🙂 Nu står den rigtig fint ind gennem hele vores indgang og er efterhånden blevet til 5 rosenbuske… ! ja hele 5 af slagsen har jeg nu og det er da et par år siden at de er sat der så nu kunne jeg helt sikkert få flere buske hvis jeg ville men det er jeg ikke interesseret i, hun står fint hvor hun står nu Lilian Austin. Vores indgang set sidste sommer med et væld at roser.

    indgangsparti med Lillian Austin rosen

    Så nu tilbage til det med at du nok kan forstå, at du skal give dine roser en ekstra chance, for de kan finde på at skyde i løbet af sommeren, selv om de ser helt døde ud, og hånden på hjertet ville du ikke være meget glad, hvis du havde gemt den og så den kvitterede med at blive en flot stor busk igen, for der er masser af grokraft i de rødder, som roser er udstyret med 🙂

    Flot dyb farve i gul og varm pink utrolig smuk farve

    Det var lige ugens tip angående roser, håber du kan bruge det 🙂

  • Så er det lige før den første rose folder sig ud

    Så er det lige før det er nu, tænk sig man kan allerede dufte, den skønne skønne duft ,fra rosen som ser sådan her ud og hedder…

    lækker engelsk rose the Mayflower

    …The Mayflower og det er selvfølgelig en af de Engelske 😉

    Kan du ikke næsten fornemme duften af den. Jeg er helt fortryllet og har længtes efter at have roser i haven igen, men vente tiden er næsten over for mig i år.

    Hvordan kan det så lade sig gøre – Jo ser du, jeg har denne rose i krukke og har haft potterne stående inde i pavillonen, fordi der kom den sene frost. Jeg ville ikke risikere at miste de pottede roser til frosten.  Det ville godt nok være træls, så da de stod i ly derinde begyndte de at skyde. Det opdagede jeg ikke før der var gået et stykke tid, og da de var kommet godt i gang kunne jeg selvfølgelig ikke nænne at sætte dem ud igen og lod dem stå. Det har så resulteret i at jeg har flere store knopper i denne dejlige rose The Mayflower og de andre pottede roser. Denne er bare længst med at springe ud 🙂

    Jeg skal helt sikkert have mine pottede roser ind i pavillonen igen til næste vinter, så de kan blomstre før alle de andre 🙂

    Det er sådan en glæde når roserne springer ud og dufter i haven… jeg elsker det simpelthen 🙂

  • En smuk rose, Port Sunlight

    Sidste år havde vi fornøjelsen af at få et nyt rosenbed rundt om vores terrasse. Det var selvfølgelig med engelske roser som sædvanlig var jeg lige ved at sige… 😉 Sådan er det jo når man er faldet helt og aldeles for disse utroligt flotte roser som de producerer hos David Austin Roses.

    En af de roser som valget faldt på  til et bed med brændte farver var Port Sunlight, som jeg stiftede bekendtskab med på Chelsea Flower Show 2010. Der faldt jeg fuldstændig for denne smukke rose

    Billedet er taget i november 2011, hvor rosen stadig var i blomst, trods det at vi havde haft nætter med frost, den fortsatte helt ind i januar 2012 med at blomstre. Så den har du glæde af rigtig længe hvis du vælger den til din have.

    Port sunlight fra David Austin i knop

    Knopperne på rosen Port Sunlight er smukke og velformede. Bladene har fint mørkegrønt løv med røde kanter, som i sig selv er meget dekorative.

    Port Sunligth rose fra David Austin roses

    Se så lige her er den ikke bare fin, smuk og med de flotteste blomster, selv i november måned. Jeg kan næsten ikke vente til gensynet her i år 🙂
    Jeg kan varmt anbefale denne smukke rose til din have.

  • Stængelsyge i rosenbedet – en svampesygdom…!!! Hjælp

    Stængelsyge er udbredt i de fleste rosenbede, men der er da heldigvis råd for at fjerne stængelsyge fra de enkelte rosenplanter.
    Rosenbedet skulle jo også beskæres, når nu lavendlerne var blevet klippet og som du kan se så trængte det gevaldigt…

    rosenbed

    …og efter endt beskæring ser det altså noget amputeret ud. Det er  fordi at der er kommet svamp i mine roser, en svamp der kaldes stængelsyge…

    beskæring af roser i rosenbed

    Den udmærker sig ved at lave, lilla plamager på stænglerne, som til sidst kan få rosen til at gå ud. Det vil sige først omslutter den stænglen. Lige der hvor den er begyndt, og inde i selve stængelen slår svampen marven ihjel. Det vil sige at rosen grenen dør, lige der hvor plamagen sidder. Derefter vandrer svampen ned gennem hele stænglen og, ned til roden og angriber  roden. Dog tager det noget tid som gør at planten kan reddes fra et angreb.
    Løvet og rosenknopperne visner,  hele den angrebne stængel dør i løbet af noget tid.
    Det gør ikke så meget hvis det er en enkelt stængel, men når det som her er i hele bedet og mange stængler, ja så kommer bedet jo unægtelig til at se noget trist ud efter beskæring og hvis det har angrebet alle mine roser kan jeg risikere at de dør alle sammen… 🙁

    Stænglen er hårdt angrebet af stængelsyge

    og det værste ved det hele er faktisk at alle mine roser i hele haven ser sådan ud… og jeg tør altså ikke tænke tanken til ende…!

    Begyndende stængelsyge på rose

    Heldigvis er der skud på roserne alle som en, så hvis bare jeg kan få dem til at vokse og blive størrer og give mine roser godt med gødning, kan jeg være heldig at redde mine roser, HÅBER JEG….!!! Jeg har oplevet det før, men ikke så galt … hjælp mig med at krydse fingre for mine roser…