Jeg er vild med engelske roser, og jeg har en del af dem her i haven. Jeg ejer også indtil flere bøger af David Austin om de lækre skønheder, de producerer derovre i Albrighton, England.
En af mine favoritter er er denne her; Pat Austin

Eller denne skønhed; Eglantyne
Grunden til at jeg viser dig disse lækre skønheder i dag er at jeg om ikke lang så tid skal besøge de hellige haller…
Ja! altså jeg skal besøge selve planteskolen og rosenhaven hos David Austin Roses.
At tænke sig at gå rundt der blandt alle disse dejlige og skønne blomster, som er så smukke og fristende, både med deres duft og deres smukke fristende kronblade, der står der og hvisker… ” tag mig med hjem, Du ved jeg passer så fint sammen med dine andre roser”… åh det bliver svært ikke at skulle have en af de skønne herligheder med hjem… ja det er jo nærmest selvpineri at gå ind i løvens gab…
Jeg kommer godt nok til at skulle tage mig sammen; det er som at lukke et barn ind i en slikbutik og så sige du må kigge, mærke og lugte men ikke spise… Nøj det er ondt… 😉
Men mon ikke jeg overlever alligevel, jeg kan vel få lov til at bestille til levering i efteråret. Det er gjort før da jeg var til Chelsea Flower Show 2010 og hvilken fryd det var sidste sommer da de skønne, skønne roser blomstrede og gav mig så store glæder med deres smukke farver og dejlige dufte.
Jeg skal forsøge at holde mig nogenlunde ved mine sanser fulde 5 og tage en masse billeder af alle herlighederne…
Skriv et svar