Den anden dag skrev jeg om at der er en tyv på spil i ny og næ… Den stjæler de små fugles mad, og løsningen blev at jeg satte mejsekugler i hækken. Det har de små spurvefugle været rigtig glade for 🙂
Så fik de nyt hus og det skulle godt nok besigtiges meget meget nøje…!
….eller ja de sad længe og diskuterede om det nu var sikkert at hoppe derned, de små blåmejser havde været der for længst, men skovspurvene de var noget mere forsigtige…! 😉
Jeg tænkte at det nok var på tide at de fik sig et af de lidt mere sikrede fuglefoderhuse samtidig med, så i dag har vi sat et af de store zink fuglefoderhuse op til dem.
Samtidig med tog jeg nogle billeder af hvordan man får sådan et til at stå godt fast så det ikke lige smutter væk i det næste lille vindpust…
Først graver man et hul med et pælebor eller en spade ca. 70 – 80 cm dybt og så måler du efter, hvor højt du synes dit fuglefoderhus skal sidde i forhold til hvor du kigger fra. Vores sidder højt fordi vi kan se det inde fra køkkenet. Vi går et par trin op i vores hus, og derfor sidder vores fuglefoderhus lidt højt, sådan set fra indgangsstien når man kommer gående.
Fuglefoderhuset er lavet i zink og derfor kan man bruge et nedløbsrør til stander. For at forstærke dette sætter vi en 70mm trykimprægneret stolpe indeni. Røret passer også med dimensionerne på foderautomaten.
Efter vi har sørget for at standeren står i lod var vi klar til at komme let støbebeton i hullet. Vi valgte den nemme løsning fordi ikke lige stod og skulle bruge beton andre steder og det er rigtig nemt at bruge. Det skal bare hældes direkte i jorden og stampes godt til som på næste billede. Jordens fugt vil så få betonen til størkne på et tidspunkt, men stolpen sad urokkeligt fast, bare efter der var stampet omkring det.
1000 tak Jette, vi er også selv meget meget glade for det 🙂
Hvor er det dog et smukt foderhus 🙂