Forfatter: Nette

  • Dobbelt Ellen – en skøn påskeklokke

    Da jeg i sidste weekend snakkede med Marianne fra Blomsten og Krukken stod der en påskeklokke og lokkede, med sine skønne mørke og dobbelte blomster…

    Ja hun ligefrem hviskede tag mig med hjem… jamen jeg siger jer, det blev jeg altså nødt for hun stod jo der, den dobbelte Ellen og så så yndig ud, synes du ikke også det?

    Helleborus dobbelt Ellen

    Det er et af de billeder der blev taget sidst på eftermiddagen i søndags, jeg synes at kronbladene er så flotte med det spættede look.

    Påskeklokken dobbelt Ellen - smuk og statelig

    Jeg sætter bare de sidste billeder ind; så kan du nyde hende Helleborus double Ellen som der står på skiltet i potten.

    Double Ellen - helleborus - påskeklokke

    Kan du ikke se det, hun ligesom sagde tag mig med hjem! 🙂  ja jeg kan ligefrem se at hun er glad for at blive sat her i surbundsbedet sammen med de andre Helleborus og Rhododendron.

    og så det allersidste billede – et rigtigt formiddagsbillede i fuld sol…

    formiddagsbillede i fuld sol af Helleborus Dobbelt Ellen

  • De sidste billeder…!

    taget med mit kamera, blev taget i søndags…. ja jeg nåede slet ikke at blive færdig, før det gik i stykker og ikke ville tænde igen…

    Det var godt nok TRÆLS sådan rigtig for alvor. Her får i lige de sidste stemningsbilleder fra mit gamle og trofaste Olympus kamera. Bare rolig jeg har bestilt et nyt Canon 1000d og så ønsker jeg mig en Sigma linse til kr. 1800 sådan en 70-300 med macro funktion, så jeg kan tage flere billeder, for det kan jeg slet ikke lade være med…

    Jeg skal jo bruge et kamera når vi skal til Egeskov på Fredag og sætte springvand op, ren katastrofe hvis jeg ikke kunne viser jeg det, for det er jeg da helt sikker på at I gerne vil se billeder af, er det ikke rigtig?

    De sidste billeder blev taget af min klatrehortensia, den er så fin lige nu hvor bladene er ved at folde sig ud.

    og så det aller sidste billede som ikke blev helt i fokus og så kom jeg lige til at lege med billederedigeringen 🙂

    Nyudsprunget klatrehortensia

  • Rhapsody in Blue – den fantastiske blå rose.

    En blå rose ja det findes faktisk og den er helt fantastisk både til at blomstre og i farven er den super skøn.

    Rhapsody in Blue er en dejlig rose som hurtigt vokser til og er meget sund. blomsterne sidder som fine buketter for enden af grenen. De skønne rosenblomster er ikke nær så fyldte som de engelske, men det gør ikke noget at der er en forskel i rosernes udseende for det gør bare at det er spændende at kigge på.

    Knopper af rosen Rhaposdy in blue

    Farven er noget helt for sig, den kan vel nærmest beskrives som iriserende purpur, der bliver til den smukkeste mørke farve når den visner ned. Rosen har et hvidt øje med det smukkeste gule støvdragere som er en virkelig flot kontrast til den blå farve.

    Rhapsody in blue fra tidelig knop til fuldt udsprunget blomst

    Rhapsody in Blue er en utrolig sund rose som også er hårdfør og kan tåle de kolde vintre vi har haft de sidste par år, faktisk bedre end mange andre roser.

    Den smukke knop og en visnet Rhapsody in blue

    Rhapsody in Blue har en skøn duft som vel mest kan betegnes som kraftig og sød. Rosen blomstrer fra juni og lige til frosten gør det af med den. Det er virkelig en rose som bør være i enhver have fordi den er så nem at have med at gøre.

  • Det møg, er nu godt! rosenbedet anlægges 2

    Så kom der møg i vores rosenbed og det er sååå lækkert 😉   Ja altså hvis men er rose, regnorm eller mikroorganisme der skal leve af det… og sikken en fest der skal holdes. Vi har puttet ca. 30cm møg i før vi begynder at plante og vi holder det godt fugtigt så det kan blive omsat noget mere inden roserne kommer og skal stå her. Vi kommer også lergranulat i for at holde på fugtigheden så vi ikke skal rende og vande i tide og utide.

    Hestemøg i rosenbed

    Vores erfaring med at plante roserne på denne måde, er at de bliver store og flotte, og giver en masse skønne velduftende blomster. Det hårde arbejde belønnes mange mange gange, når først du har hjulpet roserne godt på vej og det bliver lettere at have med dem at gøre.

    Jeg har en lille overraskelse til dig for der skal være andet end roser her i denne duftcirkel, men det vil jeg ikke fortælle dig om før vi skal til at plante for det bliver ikke lige det du sikkert havde forestillet dig jeg vil sætte sammen med roser…

  • Udskiftning af læhegn…

    Vi har været ved at skifte planterne ud i vores læhegn her i haven mod skovstien og vest. Der er altid en hel del turbulens her på hjørnet af huset, det giver en del træk i baghaven. Det fremkommer fordi vi ligger på toppen af en bakke og naboens hustag gør at vinden slår ned lige i baghaven og er der ikke noget til at stoppe vinden har vi nærmest altid storm i baghaven.

    Døæde planter klar til udskiftning

    Som du kan se så er disse buske ikke særlig pæne og har ikke klaret at blive flyttet i denne størrelse samtidig med de 2 hårde vintre vi har haft, så derfor var de 2 store stedsegrønne planter helt klar til udskiftning, fordi de var blevet helt brune. Den flotte laurbær som helt afgik ved døden sidste år ja den måtte jo også erstattes af en ny busk og så blev det 3 nye thuja.

    De næste billeder blev taget fordi jeg var så letsindig at lade kameraet ligge, eller ja det blev jeg jo nødt til for at kunne arbejde. Så tog den kære hr. Andersen, sig den frihed at tage billeder af mig imens jeg er ved at sætte det nye læhegn op. Det vare dog lige et par år inden vi kan nyde den læ de gamle planter gav, men med det hestmøg, vand og gødning vi har givet vores nye planter skal de nok komme op på ingen tid.

    De næste billeder taler vel i og for sig for sig selv så ny mit arbejde og se det færdige resultat her:

    Huller gravet til de nye thuja

    hullerne er gravet til de nye Thuja og billedet taget inden der kom masser af hestemøg i hullerne.

    Annette i fuld gang med at plante thuja

    Planterne vristes ud af potten.

    Flot rodnet på en sund og skøn grøn thuja

    Se det fine rodnet der er på denne flotte og sunde Thuja.

    Thujaen er plantet.

    Så blev den første sat på plads og jeg gjorde lige sådan med de andre.

    Så står de nye thuja på rad og række

    Flot og færdigt resultat – det skal nok blive rigtig godt igen.

    Flot læhegn det bliver det når de er vokset helt op de nye thuja

    Det er stadig luftigt det nye læhegn, men det varer ikke længe inden det er vokset godt til. Læg lige mærke til at der er sat kaprifolier op ad stolperne så der bliver en duft uden lige her ved skovstien.

    Jeg har ikke glemt alt om rosen bedet, men sagen er den at David Austin ikke har sendt mig mine herligheder endnu, men lige så snart de kommer skal jeg nok komme videre med den skønne duftcirkel, du bliver slet ikke snydt.

  • Så stråler vores Helleborus

    Jamen jamen nu skal du altså bare se. I dag da jeg var på tur rundt i haven med min rosenveninde og hendes mand opdagede vi, at vores Helleborus er sprunget ud. Det er da dejligt og tænk sig jeg havde da slet ikke lagt mærke til det før… Ja tænker du nok, hun kommer da ik’ så tit der forbi… Men jeg havde altså helt glemt at kigge efter dem, og så finder de på at springe ud lige for næse af mig, tsk tsk….

    Synes du ikke også de er fantastisk skønne – Jeg har ikke mange men, jeg er glad for dem jeg har.

    Navne kan jeg heller ikke huske jer er ikke nogen ørn til plantenavne – bortset fra rosernes!

    Jeg synes det er skønt som solen har skinnet i dag og her er den nedgående sol og den mørkerøde Helleborus

    Se hvor solen og min Helleborus stråler om kap med hinanden. Ha’ en skøn lørdag aften.

  • Nyt duftende rosenbed anlægges

    Ja så får vi endnu et rosenbed, vi kan jo ikke lade være med at finde flere steder til roser, der kan altid klemmes en ned et eller andet sted. Dog er vi ikke i klemme hjørnet når vi laver denne duftcirkel.

    Sidste forår fandt jeg i et gammelt blad en hel beskrivelse af hvordan en duftcirkel i roser skulle anlægges. Selve cirklen skulle være 5m i diameter og så blev jeg endnu mere vild med ideen – for det passede jo lige med at lave den rundt om vores store runde terrasse ved siden af pavillonen. Der er tit ikke langt fra ide til handling her i huset og andre gange tager det noget tid. Dette er et af de tilfælde hvor det tog noget tid…

    Først for ca. 2 uger siden blev tanken taget op igen, fordi de roser jeg havde købt i efteråret ser ud til at have lidt en krank skæbne her i vinter. Vi satte dem i potter og det var lige dagen inden vi fik sne og frost som så blev liggende til for godt 3 uger siden, mere eller mindre… Så roserne ser meget medtaget ud og er vist desværre også døde. Da jeg så alligevel skulle bestille nye roser, ja så blev beslutningen taget om at vi da lige så godt kunne putte dem i jorden rundt om terrassen når nu vi så gerne vil have den der duftcirkel.

    Så i stedet for at bestille 5  nye roser så er der blevet bestilt 19 nye roser til den nye duftcirkel, og hvilke roser skal du nok få at vide når vi kommer til at skulle plante dem…! Spændingen bliver udløst en gang i løbet af de næste par uger 😉

    Men nu kommer vi til det forberedende arbejde som vi er godt i gang med. Som du kan se på billedet er vi i gang med at grave ud til at give roserne en dejlig madpakke i form af hestemøg og masser af det.

    Her graver vi ud til rosenbed

    Vi graver først 50-60cm ned og løsner jorden i bunden af bedet, for at forberede bedet på den jordforbedring vi skal i gang med, i form af at fylde godt med hestemøg i sammen med lergranulat for at jorden skal have en chance for at holde på vandet i sådan en sandet jord som vi har her i haven.

    Når vi har gravet hele den del af cirklen ud som skal plantes i begynder vi at køre møg i, det kan du læse mere om i næste indlæg om rosenbedet.

    Det andet vi har lavet i dag er at flytte en masse store stenbræk over på den anden side af pavillonen så vi ikke skal rende rundt og luge der hele sommeren, det er livet altså for kort til og jeg synes stenbræk er så skønne og så dækker det helt vildt godt for ukrudt når først det er vokset godt sammen og det tager ikke lang tid.

    Som du kan se har vi lagt alt hestemøget ovenpå jorden, her udover at det også er kommet i plantehullerne. Der skal så til sidst toppes med barkflis, for at lave en pæn og nem afslutning.

    Stenbræk som flot afgrænsning mod hæk, garage og pavillon

  • Artikel om Cancer Research Garden

    Du får lige et smugkig på havelivet.dk fra november 2010.  Det er det haveblad jeg skriver til hver gang det udkommer.

    Artiklen finder du her Cancer Research

    Canser Research Garden - Chelsea Flower Show 2010

    Denne gang handler det om haven som Cancer Research stod bag ved sidste års Chelsea Flower Show. Smuk og meget symbolsk og en skøn oase med vand i midten  af haven, som symbol på  håb, glæde og liv.

  • Det har været noget møg…!

    Ja, det er noget hestemøg og rigtig dejlig meget af det, roserne bliver så glade og tilfredse.

    En hel trailer fuld af det lækreste hestemøg

    Som I kan se så er vi storforbrugere af børnearbejdere, vi “misbruger” dem alt det de overhovedet gider… og det gør de rigtig godt begge to 😉

    Børne arbejder på arbejde med en masse lort - hestemøg

    Sådan ser en dejlig “borfuld” ud når den er fyldt med de lækreste vitaminer til havens roser og andet der trænger til lidt ekstra lækkert at spise her hele sommeren. Det er nu roserne skal have deres første omgang gødning og så skal vi blive ved med at gøde 1 til 2 gange om måneden helt til omkring 1. juli for at få det skønneste flor og de stærkeste roser – dem der bliver mest sygdomsresistente.

    Det er noget lort - nej det er møg - hestemøg

    Du så sikkert godt i forgårs at jeg havde været ved at luge og gøre klar til en omgang møg og kogleskæl og se nu her det færdige resultat. Det bliver så skønt ikke at skulle ligge på knæ og luge hele sommeren. Først 5cm hestemøg og dernæst 5 cm kogleskæl. Jow jow det blir’ lækkert og roserne bliver så fine, så fine.

    Færdiii... indgangsparti efter en gang hestemøg og kogleskæl

    Svigerfar og svigerinde er ude og besigtige bedriften og om hestemøget nu ligger godt nok i de nye plantekasser i køkkenhaven. Vi glæder os til at skulle have en masser lækkert grønt i alle kasserne…

    Bedriften besigtiges og den bliver godkendt

    Vi skal have ærter, kartofler, ærter, porrer, ærter, gulerødder, ærter, salat, ærter…. nååååh du har gættet at der er nogle i familien der er vilde med ærter, børnene og jeg er vilde med dem. Jeg spiser hellere ærter end slik om sommeren og det er jo også langt sundere. Så derfor skal vi have lidt ærter i bedene, som jeg har tænkt mig at så med 2 ugers mellemrum så jeg kan få rigtig mange i laaaang tid hen over sommeren 🙂

    Rabarber graves op, så familien kan få lækre vinrabarber

    Både svigermor/far og min svigerinde mangler rabarber så de fik lige en spand hver med en hel del møg og nogle rabarberknolde af den lækre slags, nemlig vinrabarber. Hvis du først sætter dem i år eller du satte dem i efteråret må du først for alvor trække af dem til næste år for de skal lige have ro til at finde fodfæste. Rabarber elsker hestemøg i rigelige mængder, så giver de et meget stort udbytte.

  • Haven kalder og ukrudt luges

    Bbbrrrrr det er koldt i dag, og alligevel har vi trodset kulden og været en tur ude for at luge for første gang i år…

    Det blev en tur rundt i indgangspartiet som blev noget finere end det var, med begyndende spirer af ukrudt rundt omkring, det er da underligt at det også rør på sig når nu alle løgvæksterne også gør det…!

    skønne små vintergækker

    om jeg forstår hvad det ukrudt vil fremme i lyset…?? men se nu så fint der blev, tror også at det er den tid på året hvor det er nemmest at luge og det holder i længst tid 😉

    Fine tulipan skud og vore stubbe

    I morgen skal vi en tur på rideskolen og hente møg, ja vi nåede det ikke i efteråret så vi gør det nu og så dækker vi det bagefter ned med kogleskæl, så det rigtig kan få ro til at blive omsat sammen med npk gødningen, se så skal I bare se løjer i rosenbedet i år, det er både sikkert og vist.

    De opstammede roser ved indgangen i marts

    Selv de opstammede Uetersen roser får samme behandling. Det kan nok være at der sidder en eller anden og tænker det går ik’ det der, men ved I hvad, det er nu min erfaring at det kan sagtens gøres også om foråret, især når rideskolens møg er godt omsat, så er det ekstra lækkert 😉

    Fernando lagde et visitkort sidst han var forbi

    Disse er dog ret friske fordi Kiri kom forbi med Fernando en dag og som sædvanligt lagde han et visitkort og fluks blev de lagt ud til roserne, Tulipanerne ser heller ikke ud til at have noget imod det 🙂

    indholdet af en lugespand i marts

    Sidste år bestemte jeg mig for at lade de skønne hyben sidde til fuglene for at de skulle spise dem i vinter. Så har de slet ikke rørt dem, hmmm… det vil sige at i år kniber jeg dem alle af, så jeg kan få mange flere roser til at blomstre end sidste år fordi jeg ville prøve med hyben. Bevares de var flotte, men ikke så skønne som roserne ville have været.

    Nå men det var det jeg nåede i dag og det var ik’ så ringe endda, i morgen er der atter en dag og så tager jeg fat igen 🙂

  • Lady of Shalott – eventyrlig engelsk rose

    Rosen i dag har jeg desværre ikke nået at have de helt store erfaringer med, idet jeg først modtog Lady of Shalott, her sidst i efteråret og lige med nød og næppe fik plantet den, inden sne og frost i november dækkede jorden…

    Men så vil glæden da også blive dobbelt så stor når jeg her til foråret kan se de små spæde skud på en ny rose, hvis altså hun har overlevet vinteren i en stor potte og ikke er frosset væk!! Det håber jeg godt nok ikke, jeg har sådan glædet mig til at se denne skønne nye rose fra David Austin Roses her i min have.

    Sagen er nemlig at det er en af de roser der blev præsenteret på Chelsea Flower Show i 2009.

    Lady of Sharlott - engelsk rosen skønhed fra David Austin Roses

    Lady of Shalott skal efter sigende være en af de mest robuste og hårdføre roser som Austin Roses har fremstillet indtil videre, så den skal nok blive en af de engelske rosers favoritter både hvad farve og sundhed angår. Den er meget sygdoms resistent hvilket jo er en meget god ting og den har som de fleste andre engelske roser en meget flot og lang blomstringsperiode. Skulle efter sigende være en super god begynder rose, da den er meget nem at have med at gøre pga. den er så resistent.

    Dog kan jeg fortælle at de blomster på billedet absolut ingen duft havde tilbage, da min næse var færdig med at dufte til dem… 😉 Nej hvor har de en dejlig duft og jeg glæder mig til at opleve min egen her ude i haven til sommer, kan slet slet ikke vente til sommer 😉

    Farven kan bedst beskrives som en orange-pink overside af kronbladene og en varm gylden gul underside. Knopperne har en flot gul-rød farve som står virkelig flot til det mørkegrønne løv busken har. Rosen vokser lige som Golden Celebration med en overhængende vækst med buede grene, som er virkelig flot i et rosenbed eller i en høj krukke hvor den kan hænge ud over kanten.

    Navnet kommer fra et af Alfred, Lord Tennysons favorit digte af samme navn, Lady of sharlott. The Lady of Shalott boede på et slot i nærheden af Camelot, hvor hun blev holdet fanget ved hjælp af en fortryllelse og den blev først ophævet da hun så Sir Lancelots reflektion i et spejl.

    Ny smuk rose fra David Austin Roses - engelsk rose Lady of Sharlott

    Se det er en rigtig eventyr rose vi har her, så det er da klart jeg er nødt til at have den i min have 🙂 det er du da også er du ikke???

    “Who is this? And what is here?”
    And in the lighted palace near
    Died the sound of royal cheer;
    And they crossed themselves for fear,

    All the Knights at Camelot;
    But Lancelot mused a little space
    He said, “She has a lovely face;
    God in his mercy lend her grace,

    The Lady of Shalott.”