Forfatter: Nette

  • Kan du hjælpe mig…?

    Kan du hjælpe mig? Jeg leder efter et navn til min clematis; da jeg købte den var der desværre ikke noget navneskilt med…! og jeg har ikke været heldig at se en magen til andre steder!

    Hjælp mig med at finde navnet på denne clematis

    Jeg har haft den i et par år, og synes den er så smuk med sit rødbrogede løv og når den springer ud, har den sart rosa og hvide blomster, blandet i farven på selve blomsten.

    Du får lige en del forskellige billeder af knopperne og løvet for den er ikke sprunget ud endnu 🙂

    klematis klartre på jernbue - rosenbue

    og så det sidste billede

    Jeg har også en anden clematis der står på fuldt spring, den kender jeg godt navnet på 🙂 det er prinsesse Alexandra som jeg blev foræret i 2005. Se lige de smukke knopper som er helt bristefærdige…!

    Store knopper i clematis

    Ha’ en dejlig Kristi flyvfarts dag med masser af fart over feltet, sådan som det blæser 😉

  • Så er det lige før den første rose folder sig ud

    Så er det lige før det er nu, tænk sig man kan allerede dufte, den skønne skønne duft ,fra rosen som ser sådan her ud og hedder…

    lækker engelsk rose the Mayflower

    …The Mayflower og det er selvfølgelig en af de Engelske 😉

    Kan du ikke næsten fornemme duften af den. Jeg er helt fortryllet og har længtes efter at have roser i haven igen, men vente tiden er næsten over for mig i år.

    Hvordan kan det så lade sig gøre – Jo ser du, jeg har denne rose i krukke og har haft potterne stående inde i pavillonen, fordi der kom den sene frost. Jeg ville ikke risikere at miste de pottede roser til frosten.  Det ville godt nok være træls, så da de stod i ly derinde begyndte de at skyde. Det opdagede jeg ikke før der var gået et stykke tid, og da de var kommet godt i gang kunne jeg selvfølgelig ikke nænne at sætte dem ud igen og lod dem stå. Det har så resulteret i at jeg har flere store knopper i denne dejlige rose The Mayflower og de andre pottede roser. Denne er bare længst med at springe ud 🙂

    Jeg skal helt sikkert have mine pottede roser ind i pavillonen igen til næste vinter, så de kan blomstre før alle de andre 🙂

    Det er sådan en glæde når roserne springer ud og dufter i haven… jeg elsker det simpelthen 🙂

  • Alting grønnes og springer ud 2

    Jeg blev ikke helt færdig med at vise dig rundt i haven i aftes, så hvis du har mod på endnu en tur, kan du følge med videre i dag 🙂

    Selv om de er lidt flossede i kanterne kan jeg godt vise dig mine skønne mørke primulaer som jeg har fået af min søde genbo, jeg nyder altså hvert år når de titter frem der under min rhododendron.

    Vores dejlige paradisæbletræ står med fine knopper og blomster og er så flot og indbydende lige nu.

    Det er første gang busken Rhodotypos  Scandens blomstre og den har da nogle ret søde blomster. Frugten så jeg sidste år og de var også meget dekorative især når de bliver mørke.

    hvid rhododendron

    I surbundsbedet gemmer der sig også nogle flotte udsprunget rhododendron og en enkelt rhododendron azalea

    pink/lavendelfarvet rhododendron

    Min pink/lavendel farvet rhododendron, der ligesom de andre desværre ingen navne har her… er blevet foræret dem og navnene er røget i glemslen et sted…!

    og som den sidste i dag får du lige denne lille yndige rhododendron azalea igen intet navn den stakkel… 🙂

    Det var så turen for denne gang, der bliver helt sikkert flere i løbet af de næste mange måneder 🙂
    Ha’ en skøn dag derude og husk at “nyde” regnvejret….! 🙂

  • Det grønnes og alting springer ud

    Det grønnes derude i haven, og rundt om i blogland, er der mange virkelige flotte planter, der blomstrer om kap med hinanden, den ene flottere end den anden. Her er tingene også ved at springe ud og nogle er på retur. Det er dejligt at tingene afløser hinanden fra nu og frem til nå ja det snakker vi ikke om… det unævnelige…!

    Her kommer lige et lille udpluk fra haven i dag; håber du vil nyde turen 🙂

    Storkenæb

    Billeder fra min staudehøj med storkenæb og løjtnantshjerter

    Pink og hvid løjtnants hjerte

    storkenæb

    om lidt springer akelejerne ud…

    Så smukke er gudeblomsterne lige nu

    Gudeblomsterne minder om små alpevioler bare meget mere farverige, med flot bølget rød kant rundt inde ved støvdragerne. Det var en lille tur rundt i haven for i dag. I morgen kommer der mere 🙂

    Kan I alle have en god aften

  • Den glade ejer af en fuchsia…

    Denne flotte fuchsia blev jeg foræret af mine 2 piger i søndags 🙂 – det er jeg utroligt glad for og jeg er sikker på at den nok skal blive til megen glæde hele sommeren.

    opstammet fuchsia i pink og lilla

    Jeg er dog ikke klar over hvor sart sådan en plante er…! Er der nogle af jer kloge hoveder derude i blogland der ved hvordan sådan en skal passes, og hvordan den skal overvintres ?

    flot fuchsia jeg har fået i gave

    Jeg vil jo gerne kunne gemme den og glædes over den i mange år frem 🙂

     

  • Chelsea Flower Show 2012, kalder…

    På tirsdag . 22/5, er der åbningsdag for det årligt tilbagevendende Chelsea Flower Show og der er kun åbent for medlemmer af Royal Horticultural Society de 2 første dage. Det er altid meget spændende at se de forskellige showhaver og ikke mindst alle nyhederne i “The Great Pavillon”. Det er et tilløbsstykke uden lige og mage. Alle de kendte havedesignere har lavet deres bud på nyhederne inden for havedesign, og alle planteskolerne viser verdensnyhederne frem for publikum.

    Godt besøgt, dejligt vejr på Chelsea Flower Show 2010
    Fra Chelsea Flower Show 2010

    Der er tæt pakket og billetterne er revet væk når de bliver sat til salg, så det eneste sted man i øjeblikket kan få en billet er på det sorte marked, eller lige uden for indgangen. Der bliver de solgt af suspekte typer til overpris 🙂 Det opdagede jeg da Torsten og jeg var derovre i 2010.

    Vil du gerne ind og ikke har en billet, men har mulighed for at rejse til London i næste uge, så er muligheden der måske for en billet, lige uden for indgangen, selv om der er totalt udsolgt alle dage via de officielle kanaler 🙂

    Canser Research Garden - Chelsea Flower Show 2010
    Flotte showhaver med det nyeste inden for havedesign, 2010

    I dag kom jeg i tanke om, at jeg også godt kunne tænke mig at komme derover… Ja du læste rigtigt I DAG… Jeg var heldig og har fået mig en billet gennem gode kontakter  – så nu er både fly og hotel booket så London, Chelsea Flower Show here I come…

    Jeg har selvfølgelig tænkt mig at dele med dig og vise dig noget af det nyeste nye inden for have og design. Så glæd dig..!

  • Havebassin i sortmalet træ og kobber

    I går på mailen lå der nogle helt fantastiske billeder fra en af vores kunder. De købte et af vores kobbertræer i forbindelse med messen i København i år, og de syntes det sorte bassin jeg viste den anden dag var så flot at de ville forsøge at lave et der lignede, og det må jeg sige at de har fået!

    Rindende kobbertræ placeret i et hjemmelavet bassin i træ.

    Bassinet er lavet med 4 hjørnestolper som vores og forsynet med stolpeafslutninger i kobber. De 2 af dem med guldsmede på. Derudover har de fået lavet en flot kobberkant på bassinkanten hele vejen rundt, og det står bare rigtig fint til Minerva, som står midt i bassinet.

    Kobber stolpetop med guldsmed

    Hele bassinet er lavet i 10x10cm tømmer som er malet sort og skruet sammen med kraftige bolte. Det ser ud som om guldsmeden lige er landet og tager et hurtigt hvil!

    Havebassin i sortmalet træ med kobberkanter

    Her er der sat en af guldsmedene så det ser ud til den svæver over vandspejlet.

    I det ene hjørne er der sat en sten med en spotlampe i og som her om aftenen er der virkelig stemning. Selm på billedet kan man se lyset reflekteres i vanddråberne der falder fra bladene.

    Kobbertræ med spotlys på

  • En smuk rose, Port Sunlight

    Sidste år havde vi fornøjelsen af at få et nyt rosenbed rundt om vores terrasse. Det var selvfølgelig med engelske roser som sædvanlig var jeg lige ved at sige… 😉 Sådan er det jo når man er faldet helt og aldeles for disse utroligt flotte roser som de producerer hos David Austin Roses.

    En af de roser som valget faldt på  til et bed med brændte farver var Port Sunlight, som jeg stiftede bekendtskab med på Chelsea Flower Show 2010. Der faldt jeg fuldstændig for denne smukke rose

    Billedet er taget i november 2011, hvor rosen stadig var i blomst, trods det at vi havde haft nætter med frost, den fortsatte helt ind i januar 2012 med at blomstre. Så den har du glæde af rigtig længe hvis du vælger den til din have.

    Port sunlight fra David Austin i knop

    Knopperne på rosen Port Sunlight er smukke og velformede. Bladene har fint mørkegrønt løv med røde kanter, som i sig selv er meget dekorative.

    Port Sunligth rose fra David Austin roses

    Se så lige her er den ikke bare fin, smuk og med de flotteste blomster, selv i november måned. Jeg kan næsten ikke vente til gensynet her i år 🙂
    Jeg kan varmt anbefale denne smukke rose til din have.

  • Det er livgivende og skønt med vand i haven

    Der findes mange måder at få vand i haven på og det behøver ikke koste en formue. Du kan sagtens få flotte vandspejlinger uden at det kræver de helt store anlæg, og du vil nok give mig ret i at det giver liv og eventyr at fange himlens lys i et bassin i haven. Uanset om det er stort eller lille.

    Som du kan se på billederne er det meget lidt der skal til, men det gør en kæmpe forskel.

    whiskeytønde til det lille spejlbassin

    Kønt ser det ud når trætønden er sat lidt i skjul under buske og mellem hosta og andre lave vækster.

    spejlbassin af gammelt vandtrug

    Her er det et trug i beton, som tidligere er brugt til vand til gårdens dyr.

    Hvis du holder af fisk, så er det meget fascinerende, og også lidt udfordrende, at skabe et godt miljø for dem i haven. Hvis du ikke ønsker at tage fiskene ind om vinteren stiller det nogle krav til vanddybden, og med de isvintre vi nogle år har i Danmark, kan det være nødvendigt at holde noget af vandoverfladen isfri, for at undgå at fiskene dør af kvælning.

    Bassin lavet til springvand i haven

    Hvis du ikke ønsker at grave et stort hul for at gøre plads til vand, kan du ganske enkelt bygge et bassin direkte oven på jorden. Det sorte bassin er hjemmelavet og lavet i trykimprægneret træ med en indvendig gummidug. Bassinet er derefter malet sort og forsynet med stolpetoppe i kobber for at det ser eksklusivt ud, men reelt har det kun kostet ca. 2000,- i materialer.

  • Engelske roser, uuuhhmm…

    Jeg er vild med engelske roser, og jeg har en del af dem her i haven. Jeg ejer også indtil flere bøger af David Austin om de lækre skønheder, de producerer derovre i Albrighton, England.

    En af mine favoritter er er denne her; Pat Austin

    Pat Austin - engelsk rose med dejlig kraftig duft.
    Her kan man tydeligt fornemme de 2 farver på bladene

    Eller denne skønhed; Eglantyne

    Skøn engelsk rose Eglantyne

    Grunden til at jeg viser dig disse lækre skønheder i dag er at jeg om ikke lang så tid skal besøge de hellige haller…
    Ja! altså jeg skal besøge selve planteskolen og rosenhaven hos David Austin Roses.

    At tænke sig at gå rundt der blandt alle disse dejlige og skønne blomster, som er så smukke og fristende, både med deres duft og deres smukke fristende kronblade, der står der og hvisker… ” tag mig med hjem, Du ved jeg passer så fint sammen med dine andre roser”… åh det bliver svært ikke at skulle have en af de skønne herligheder med hjem… ja det er jo nærmest selvpineri at gå ind i løvens gab…

    Jubilee Celebrtion Englesk rose fra David Austin Roses

    Jeg kommer godt nok til at skulle tage mig sammen; det er som at lukke et barn ind i en slikbutik og så sige du må kigge, mærke og lugte men ikke spise… Nøj det er ondt… 😉

    Hvid - gul engelsk rose Crocus Rose

    Men mon ikke jeg overlever alligevel, jeg kan vel få lov til at bestille til levering i efteråret. Det er gjort før da jeg var til Chelsea Flower Show 2010 og hvilken fryd det var sidste sommer da de skønne, skønne roser blomstrede og gav mig så store glæder med deres smukke farver og dejlige dufte.

    Jeg skal forsøge at holde mig nogenlunde ved mine  sanser fulde 5 og tage en masse billeder af alle herlighederne…

  • Nyt fuglefoder hus til de små… i fred for tyven!

    Den anden dag skrev jeg om at der er en tyv på spil i ny og næ… Den stjæler de små fugles mad, og løsningen blev at jeg satte mejsekugler i hækken. Det har de små spurvefugle været rigtig glade for 🙂

    eventyrligt fuglefoderhus

    Så fik de nyt hus og det skulle godt nok besigtiges meget meget nøje…!

    ….eller ja de sad længe og diskuterede om det nu var sikkert at hoppe derned, de små blåmejser havde været der for længst, men skovspurvene de var noget mere forsigtige…! 😉

    Jeg tænkte at det nok var på tide at de fik sig et af de lidt mere sikrede fuglefoderhuse samtidig med, så i dag har vi sat et af de store zink fuglefoderhuse op til dem.
    Samtidig med tog jeg nogle billeder af hvordan man får sådan et til at stå godt fast så det ikke lige smutter væk i det næste lille vindpust…

    stander til fuglefoderhus

    Først graver man et hul med et pælebor eller en spade ca. 70 – 80 cm dybt og så måler du efter, hvor højt du synes dit fuglefoderhus skal sidde i forhold til hvor du kigger fra. Vores sidder højt fordi vi kan se det inde fra køkkenet. Vi går et par trin op i vores hus, og derfor sidder vores fuglefoderhus lidt højt, sådan set fra indgangsstien når man kommer gående.

    Fuglefoderhuset er lavet i zink og derfor kan man bruge et nedløbsrør til stander. For at forstærke dette sætter vi en 70mm trykimprægneret stolpe indeni. Røret passer også med dimensionerne på foderautomaten.

    stander til stort fuglefoderhus i zink

    Efter vi har sørget for at standeren står i lod var vi klar til at komme let støbebeton i hullet. Vi valgte den nemme løsning fordi ikke lige stod og skulle bruge beton andre steder og det er rigtig nemt at bruge. Det skal bare hældes direkte i jorden og stampes godt til som på næste billede. Jordens fugt vil så få betonen til størkne på et tidspunkt, men stolpen sad urokkeligt fast, bare efter der var stampet omkring det.

    Stander til det store fuglefoderhus i zink stampes på plads