Jeg blev ikke helt færdig med at vise dig rundt i haven i aftes, så hvis du har mod på endnu en tur, kan du følge med videre i dag 🙂
Selv om de er lidt flossede i kanterne kan jeg godt vise dig mine skønne mørke primulaer som jeg har fået af min søde genbo, jeg nyder altså hvert år når de titter frem der under min rhododendron.
Vores dejlige paradisæbletræ står med fine knopper og blomster og er så flot og indbydende lige nu.
Det er første gang busken Rhodotypos Scandens blomstre og den har da nogle ret søde blomster. Frugten så jeg sidste år og de var også meget dekorative især når de bliver mørke.
I surbundsbedet gemmer der sig også nogle flotte udsprunget rhododendron og en enkelt rhododendron azalea
Min pink/lavendel farvet rhododendron, der ligesom de andre desværre ingen navne har her… er blevet foræret dem og navnene er røget i glemslen et sted…!
og som den sidste i dag får du lige denne lille yndige rhododendron azalea igen intet navn den stakkel… 🙂
Det var så turen for denne gang, der bliver helt sikkert flere i løbet af de næste mange måneder 🙂
Ha’ en skøn dag derude og husk at “nyde” regnvejret….! 🙂
Skriv et svar