Chelsea Flower Show 2012, kalder…

På tirsdag . 22/5, er der åbningsdag for det årligt tilbagevendende Chelsea Flower Show og der er kun åbent for medlemmer af Royal Horticultural Society de 2 første dage. Det er altid meget spændende at se de forskellige showhaver og ikke mindst alle nyhederne i “The Great Pavillon”. Det er et tilløbsstykke uden lige og mage. Alle de kendte havedesignere har lavet deres bud på nyhederne inden for havedesign, og alle planteskolerne viser verdensnyhederne frem for publikum.

Godt besøgt, dejligt vejr på Chelsea Flower Show 2010
Fra Chelsea Flower Show 2010

Der er tæt pakket og billetterne er revet væk når de bliver sat til salg, så det eneste sted man i øjeblikket kan få en billet er på det sorte marked, eller lige uden for indgangen. Der bliver de solgt af suspekte typer til overpris 🙂 Det opdagede jeg da Torsten og jeg var derovre i 2010.

Vil du gerne ind og ikke har en billet, men har mulighed for at rejse til London i næste uge, så er muligheden der måske for en billet, lige uden for indgangen, selv om der er totalt udsolgt alle dage via de officielle kanaler 🙂

Canser Research Garden - Chelsea Flower Show 2010
Flotte showhaver med det nyeste inden for havedesign, 2010

I dag kom jeg i tanke om, at jeg også godt kunne tænke mig at komme derover… Ja du læste rigtigt I DAG… Jeg var heldig og har fået mig en billet gennem gode kontakter  – så nu er både fly og hotel booket så London, Chelsea Flower Show here I come…

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at dele med dig og vise dig noget af det nyeste nye inden for have og design. Så glæd dig..!