Jeg kom lige til at tænke på at man kan lave mange sjove finurligheder med sine planter.
Som her hvor der er klippet et rundt hul i hækken, for at give et flot kig fra en del af have til den næste…
Jeg besøgte Havedesigner Merete Møller og hun viste mig sin mor’s skønne parcelhushave, fyldt med mange sjove detaljer, bl. a. dette hul i hækken, som er en nem og billig detalje, med en stor virkning, som man selv kan lave. Selve bøgehækken danner afgrænsning mellem forhaven og terrassen omme bag ved huset. Her giver et kighulluet en sjov virkning fra begge sider af hækken.
Jeg har byttet plads med Merete, for at du kan se den skønne udsigt fra baghaven genenm hullet i hækken.
Det er selvfølgelig ikke noget du kan lave lige nu og her, medmindre du har en “gammel hæk” som kan klippes i – men du kan sagtens lave det med planlægning og en “lille” smule tålmodighed… ja det er jo normalt ikke det vi har mest af vi have folk… 😉
Allerede nu vil vi gerne ud og igang med årets gøremål i haven – ja og det er jo kun d. 16/1 – 2012 😀
Skriv et svar