Spring til indhold

Den engelske rose Lillian Austin

  • af

Denne uges rose er en Lillian Austin, som er en forholdsvis lav rose. Den har den skønneste pink farve med gul øje , så den bliver i den gyldne skala. Dufter vidunderligt og blomstrer velvilligt fra juni til frosten tager den. Denne rose har jeg opdaget har en dejlig egenskab.

Lillian Austin engelsk rose
Årets første Lillian Austin rose 2010

Jeg laver om på mine bede sådan en gang imellem og det er også gået ud over Lillian Austin og derved har jeg opdaget at det er en rose, der meget nemt sætter nye skud og deler sig. Det er helt fantastisk, nu har jeg hele 4 af slagsen og til næste år eller året efter kan jeg dele dem jeg flyttede i efteråret, og så vil jeg have 8 roser af denne skønne og dejlige lave rose. Det har jeg aldrig set med nogen anden engelsk rose, at den bare laver nye grene fra basis. Når man så graver dem op kan du fint dele dem, sætte dem i jorden og vupti har du en ny plante. Den er også meget robust, men det siger næsten sig selv. Kan bruges som rose i forgrunden af et bed eller du kan gøre som jeg: sætte den mellem søjler i et indgangsparti.

kan bruges til bundække rose Lillian Austin
Lillian Austin en god og hårdfør rose der kan klare sig uden vinterdække

Jeg havde sat den under en anden lækker rose nemlig Rosarium Uetersen. Den har jeg som opstammet, du får den at se en anden fredag, men det duede ikke, idet de kom til at kæmpe om opmærksomheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.