Havedrøm har vi vel alle både store og små, men her i huset blev vores havedrøm også til vores levevej.
Har du fulgt med her på vores blog de seneste år, kan det ikke komme bag på dig, at vi har haft en drøm om at gøre haven til et eventyr, både vores egen og andres. Vi har bl.a. en webshop, hvor du kan finde tilbehør til have og bolig. Sidste år begyndte vi også så småt at tegne haver for folk, for vi vil så gerne dele ud af vores ideer, tanker og vores syn på haven til dem der ønsker sig en eventyrlig have….
En dejlig dag her i juli måned kom der besøg i haven, en journalist ville gerne besøge os og høre vores historie og hvor bl.a. min fascination for haven stammer fra.
Marianne Dyhrberg Cornett har skrevet en meget, meget flot artikel om sit besøg her hos os og Lars Pauli har taget nogle rigtig flotte billeder. Jeg er helt ydmyg over den utroligt flotte artikel, der kom ud af dette, og jeg er så heldig at den ligger online, så jeg kan linke til den, og du har mulighed for at læse den, hvis altså du skulle have lyst 🙂
Artiklen om Havedrømme finder du her på Bo Godt
Skriv et svar