Vi tog på tourné her i Nordjylland i dag, for det blæste simpelthen for meget til at vi gad og lave noget i vores have. Man bliver helt bims i hovedet når det blæser en ½ pelikan og vi har desværre ikke meget læ her i haven, så vi valgte at holde fri…
Første stop blev en dejlig have med mange sjove kroge og hyggelige rum, dejligt drivhus og …tja sørme om ikke der var en planteskole også, jo jo og jeg kom til at købe en klematis…!! De nye stativer manglede lige en…
Vi besøgte Henriette’s Have først, se lige hvor dejligt der er!
En dejlig havesti med flot belægning af brosten, chausse sten og store fliser.
Der var mange lange og flotte kig til eks. flotte krukker med buksbom søjler.
Et meget dejligt drivhus med mange spændende detaljer og skønne planter.
Næste stop blev Anne Just’s have, den er som altid dejlig og hyggelig at besøge, og den er så frodig og fyldt med detaljer, så selv om vi har været der mange mange gange, kan vi stadig få øje på nyt. Det er også dejligt at gense det vi kender fra haven og nyde denne årstid. Hvor det hele ser så skønt og dejligt ud. Vi har købt årskort så vi kan tage derop lige når vi har tid og lyst.
Vi nød vores eftermiddags kaffe i det store drivhus med alle bamsemalerierne. Der var som sædvanlig den mest vidunderlige hjemmebagte kringle til. Se lige hvor dejligt der er i Anne’s have.
Lysthuset med den lille dam der altid er godt fyldt med andemad. Dejligt sted til at lade tankerne flyve afsted.
De mange andre gæster beundrer det smukke hus som står i regnvandsbassinet.
Anne’s andehus fra Claus…
En tudse soler sig på kanten af bassinet…
Mon den har noget at gøre med alle de haletudser…?
Det smukke springvand i den gule have, der er så dejlig og smuk, de gule roser blomstrede og duftede dejligt.
Dagen endte med en tur på endnu en planteskole, hvor vi fik købt nogle dejlige stauder. Det var en skøn, skøn fridag, som vi nød i fulde drag.
Skriv et svar