Blog

  • Eventyrligt lys i haven….

    Jeg ved ikke om du har bemærket mine havelamper rundt om på billederne?

    Estella i rosenbedet
    Estella står i rosenbedet og lyser over vores blomster

    Et sted er der disse høje nogle sat i rosenbedet. De hedder Estella og er nogle LED lavenergi lamper, som jeg selv har lavet og udviklet sammen med min mand Torsten.

    Vi ville gerne have nogle LED udendørslamper der var lidt anderledes at se på end de gængse. Vi havde ledt med lys og lygte, men fandt ikke lige det vi gerne ville have. Så vi fandt på at lave vore egne. Vi var helt sikre på at de skulle være med LED pærer for at spare på strømmen og samtidig med skulle de være unikke med hensyn til lyset, så de er spændende at kigge på og nem at sætte op for os der ikke har en elektriker uddannelse.

    LED lavenergi udendørslampe
    Estella på terrassen ved en rosenbue

    Det var ikke en nem opgave vi havde sat os selv på, det har taget flere måneder at udvikle både Estella og Crystal, som vores 2 første lamper kom til at hedde. Bare det at finde ud af hvordan sådan en metalfod/holder skal se ud og virke, var noget af en opgave, for vi havde nogle krav vi ikke ville vige fra og de var ikke helt nemme for smeden at udføre.

    Derudover skulle jeg finde ud af alle reglerne om hvordan man for CE godkendt en lampe, det er da ikke lige til, men med god vejledning fra Sikkerhedsstyrrelsen kom jeg langsomt videre. Der er faktisk mange krav når man vil lavet noget med el, for det er ikke bare lige. Det kan jo i værste tilfælde skade mere end det i hverdagen gavner os.

    Crystal i den galvaniseret udgave i et japansk bed
    Et hyggeligt billede af Crystal som bedlampe foran et rigtigt drivehus

    Der var også sagen med at finde de forskellige komponenter, det er faktisk heller ikke så nemt når man som jeg absolut ikke kender til faget. Som klinikassistent ved en tandlæge og udlært tjener ligger det ikke lige for at finde de forskellige ting.

    Internettet er blevet godt brugt i den forbindelse, og heldigvis for at det er opfundet, ellers ville det have taget meget længere tid at finde de forskellige komponenter. Det har været en utrolig spændende proces at være med til og jeg må sige at vi er utrolig stolte og glade for den overvældende modtagelse vores lamper har fået på markedet for udendørsbelysning.

    Terrasse med Crystal og Estella havelamper
    Flot havesti og terrasse med Eventyr Lamperne Estella og Crystal

    Estella er LED udendørslampen der kan sættes i et bed og stå som en svævende kugle over planter og blomster, det ser rigtig spændende og fortryllende ud om aftenen i skumringen, eller bare på en gråvejrsdag. Vi har sat Estella i vores rosenbed fordi vi så kan nyde synet af dem fra vores stue, når vi sidder der, eller når vi sidder på terrassen ved vores stue.

    Crystal er en “lille” krukke og bed lampe som kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil gå så langt og sige at kun er fantasien der sætter grænserne for hvor den kan bruges. Vi har selv brugt den i vores nye indgangsparti, hvor den lyser op når vi kommer hjem.

    Her er i vinter har Crystal været dækket af sne i flere uger, den har sammen med Estella stået sin prøve mht. at holde til kulde og frost. Der er ingen tvivl om at de kan holde til rigtig meget, dog kan de ikke tåle stenslag og spark, så går de i stykker, men det er der mange andre lamper der heller ikke kan holde til.

    Lamperne er virkelig lavenergi lamper de bruger kun 2w/t og det vil sige at de bruger ca. for Kr 35,-  om året hvis du har dem tændt hele døgnet og det har man jo normalt ikke.

    Har du fået lyst til at få sådanne lamper i din have kan du købe Estella og Crystal udendørslamper med LED, fra Eventyr Haver lige her  i vores butik

  • Gulv i Classica pavillonen

    Da pavillonen var sat op var vi klar til at lægge gulv i pavillonen. Vi havde for længe siden bestemt at belægningen skulle være den samme som på terrassen lige ved siden af, nemlig Classico betonsten. Stenene var i overskud efter vi lagde indkørslen om til kun at være en bred sti. Som jeg skrev om tidligere var soklen til pavillonen sat af så det passede med højden på terrassen, og derfor var målearbejdet nemt.

    Gulvet rettes af i Classica Pavillon
    Gulvet blev rettet af med jernstang og vatterpas

    Der blev fyldt sand ind i pavillonen så det passede med at stenene ville ligge i den rigtige højde. Derefter blev sandet rettet af, så jeg kunne stå inde i midten af pavillonen.

    Den runde terrasse lige ved siden af blev lagt ved at lægge et lille brønddæksel i midten og derefter lægge stenene i større og større cirkler udenom. Det var bare ikke hensigtsmæssigt her i pavillonen, fordi vi så ikke kunne være sikre på at kunne slutte med en hel sten ude ved kanten.

    Starten på gulvet i vores Classica Pavillon
    Den første cirkel lægges i vores Classica Pavillon

    Derfor startede jeg med at lægge en cirkel af sten helt ud ved soklen, og derefter lægge stenene i mindre og mindre cirkler indad. Classica pavillonen vi har er en CL12, dvs. den har 12 kanter. Kanten af den yderste cirkel rører ved punktet midt på de 12 kanter, og der bliver derfor lidt luft i ”hjørnerne”, men det bliver fyldt ud med beton.

    Hvis det havde været en 16-kantet CL16 eller 20-kantet CL20 pavillon havde mellemrummet været noget mindre fordi de er tilnærmelsesvist runde, men vi synes ikke det er et problem i vores tilfælde.

    Til sidst blev hullet i midten fyldt ud med beton, og fugerne fyldt op med sand. Så var der klar til indretning!

    Classica Pavillon nu med gulv
    Det færdige resultat af gulvet i Classica CL 12 Pavillon
  • Rosenbedet som det blomstrer lige nu.

    Så er der kommet godt gang i foråret og dermed alle løgvæksterne. Rosenbedet er klædt i rødt, gult og blåt, og det ser dejligt ud herfra stuens varme sofa.

    Dejlig solskinsdag i maj
    Solen skinnede i Tirsdags da jeg tog billederne

    Dagen i dag byder på blygrå skyer og kulde så det lokker ikke meget, det er vejr til the og hygge inde. Dejligt at vi trods alt har de smukke tulipaner i en flot kombination, med de grønne hvidløg.

    Farve eksplotion i rosenbedet.
    Sikke et farvespil i solens stråler.

    Er der noget så smukt som perlehyacinternes blå farve her om foråret. Det skulle da lige være denne flotte Prinsesse Irene tulipan med orange og violette farver.

    Blå, blå,  og meget mere blå perlehyasinter
    Jeg bare elsker denne blå farve…
    smukke tulipaner i skønne farver
    Det er noget af det smukkeste… Prinses Irene!
  • Fra indkørsel til hyggelig sti og terrasse…

    Vi har som så mange andre med  60’er huse,  en indkørsel der fører helt om til bagenden af huset eller baghaven som jeg plejer at sig. Men det har jeg lavet om på for jeg synes det er spild af god plads, der burde kunne laves meget mere hyggelig og at vi kunne tage meget bedre imod dem der kommer her og sige velkommen på en dejlig og stille måde. uanset årstiden.

    Så lige nu når du kommer bliver du modtaget af disse skønne tulipaner.

    Fra indkørsel til hyggelig sti
    indgangen er fyldt med disse skønne oragne tulipaner
  • Påskeklokken og gudeblomsten

    Det er koldt derude selv om kalenderen siger Maj, jamen så kom dog du søde milde… 🙂

    En af fordelene er at Påskeklokkerne stadig blomstre, de er stadig så smukke selv i deres forfald.

    skønne Helleborus i forfald
    Helleborus – julerose – påskeklokke

    Ja kært barn har mange navne og fås i et utal af farver og former, men skønne er de og har glædet mig siden sneen forsvandt. I søndags faldt jeg over denne skønne en af slagsen hos en veninde.

    Marianne hedder hun, og hun har den mest fristende butik i Mariager Blomsten og Krukken hedder den. Navnet var desværre kun Stor mørk og dobbelt Helleborus, men smuk det er den og det var det der gjorde udslaget.

    Skønne mørke og dobbelte helleborus
    Ja navnet kender jeg desværre ikke men skøn det er den

    En anden af de tidlige stauder der desværre forsvinder når den er afblomstret er Gudeblomsten der er på vej i mit surbundsbed, den står lige på spring med sine fine blomster der minder om alpevioler men nej det er ikke sådan en.

    Lige før det sker - gudeblomst i udspring
    De er store knopperne på mine gudeblomster

    Bagved kan vi lige skimte de flotte juleroser – påskeklokker – helleborus.

  • Livsstilsmesse på Clausholm Slot ved Randers

    I den kommende weekend er der eksklusiv livsstilsmesse på Clausholm Slot.  Du finder mig på Standen med Classica House Pavilloner, både Fredag, Lørdag og Søndag henholdsvis fra kl. 12 – 18,  kl. 10 – 18 og kl 10 – 17.

    Du har mulighed for at få en snak om og se mine flotte havelamper i alle 3 forskellig overflade behandlinger. Ja du kan også få en snak om Pavillonerne naturligvis.

    Crystal LED lavernergi havelampe
    Crystal havelampe
  • Classica Pavillon

    Vi er ved at gøre plads til et nyt drivhus her i haven, ved vores dejlige runde terrasse.

    Der har været en del forarbejde, for der har været græsplæne her før. Sidst år i juni lagde vi en presenning ud, for at få bugt med græsset og ikke mindst senegræsset. På presenningen stod 2 paller med de sten der står på terrassen. De skal bruges til at lægge rundt om drivhuset når det er blevet sat op.

    her kommmer vores fremvisnings drivhus

    Som du kan se er der meget jord der skal flyttes, heldigvis har vi nogle bede der trænger til at blive efterfyldt med jord så vi skal ikke ret langt rundt med trillebøren. Da alt jorden var fjernet målte vi det helt nøjagtig af og lavede skarpe kanter på den runde cirkel, så vi kunne se hvor både drivhus og de 2 rækker sten skal være. Der skal ligge 2 rækker med sten magen til dem på terrassen uden om drivhuset, så vi kan se det hører sammen.

    Bund til drivhuset klargjort
    Bund til Classica Pavillon klargjort

    Torsten har været ved at måle op og gøre helt klar til at vi nu kan modtage det nye flotte drivhus. Der er kørt sand på som underlag, for at vi ikke skal til og ind igennem  døren med for mange læs sand når huset står færdigt.

    I maj når huset er færdigt og står klar, er det muligt at bestille en fremvisning, hvis du tænker på at købe et magen til. Jeg forhandler nemlig Classica House Pavillonerne igennem vores webshop Eventyr Haver

    Huset som det ser ud i den 16 kantede Botanic udgave, sort malet, med tårn, spir og dobbelte døre der er tegnet i samarbejde med Tage Andersen.

    Classica Botanic Eventyrlig stemning til haven.
    Den eventyrlige Classica Pavillon Botanic 16 kantet
  • Beskæring af roserne

    Jeg har forsøgt mig med min første video og du kan se den nedenfor. Jeg beklager baggrundsstøjen, men nu ved jeg at det ikke er så godt at filme i blæsevejr 🙂

    Rosen Rhapsody in Blue
    Skøn mørkelilla rose, med en fantastisk duft!

    Jeg har som du kan se været i gang med saksen. Den rose som jeg beskriver er rigtig flot lilla utrolig  robust og rigt blomstrende. Rhapsody in Blue, som rosen hedder, klæder de flotte Engelske roser Pat Austin og Golden Celebration,  som den står sammen med i bedet, helt fantastisk.

    [tubepress video="C0tgBTic3zc"]
  • Endnu en dejlig havedag…

    Dagen i dag har været endnu en dejlig have dag, søndag d. 11/4

    Vi har fået luget og vi har være på planteskole, en af den slags som ligger lidt langt væk ihvertfald når man bor i nærheden af Aalborg.

    Hyggelig Planteskole på 4 længet gård
    Pakering og gårdsplads

    Vi var et smut (det tog 2 timer) på Svennum Planteskole, den ligger øst for Brønderslev, igennem Jerslev og så videre mod Svennum, lige der midt i et sving på landevejen, ligger denne lille og utrolig hyggelige planteskole, hvor tiden ikke står stille, men det føles næsten sådan.

    For der er stille herude på landet, på den 4 længede gård med brostens belagte gårdsplads, her ånder fred og ro, men det skal du ikke lade dig narre af for Gitte og Erik har travlt, der er altid mange her i åbningstiden.

    Vi var taget til Svennum fordi vi skulle bruge 2 træer til vores indgangsparti. Jeg havde en tanke om at det skulle være noget stedsegrønt, eventuelt opstammet, men vi ville lige kigge på hvad de havde og lade os inspirere. Jeg kan godt lide det stedsegrønne, fordi det om vinteren giver en smule liv til det ellers så triste grå og kedelige, og fordi meget kan bruges til julens dekorationer. Derudover giver det ro  til alle vores roser som vi har i vores indgangsparti.

    nyudsprunget forårslyng
    Et udvalg af vårlyng

    Vi fik os en vældig snak med Erik om træer og måden de vokser på, om de kunne stå der hvor de skal og meget mere. Valget blev et hønsebentræ, som har en sjov måde at vokse på og er rigtig godt til at bruge i juledekorationer og til kransebinding (kun noget jeg gør til jul) men det er rart at være selvforsynende fordi det faktisk koster rigtig mange penge at købe alt det forskellig grønt jeg gerne vil bruge.

    Erik fortalte om et kæmpe træ, de havde set sidste år i deres sommerferie på Langeland. Han havde aldrig før set så stort et hønsebenstræ, det var virkelig flot og meget højt og bredt, et helt fantastisk syn, men flot snoet og skællet bark. Så det kunne måske godt være vi skulle vælge noget andet, men det er et af de træer der kan klippes og skyder fra basis hvis det bliver klippet.

    Vores nye hønsebenstræ
    Flot og luftig

    Vi kom helt væk fra vores indkøb af træer, fordi vi kom til at snakke om kæmpetræer  og ikke mindst den sort der hedder Seqouiadendron giganteum som er et kæmpe grantræ eller redwood, fra USA, dem har de nemlig på planteskolen, men vi har dem også i 2 sorte baljer ude på vores terrasse. Vi var i USA i 2007 og købte Redwood frø med hjem bare for sjov skyld, for at se om vi kunne få dem til at vokse (den historie for du en anden gang).

    Vi mente at vi havde den sort der hedder Seqouia Sempervirens, Erik fortalte at den ikke ville kunne overleve i vores klima, med en vinter som den vi har oplevet i år. Vores små træer har dog klaret at stå ude på terrassen i frost og sne, så enten var vi heldige eller også har vi sået en anden art nemlig en Sequoiadendron giganteum og ikke den som vi troede, hvilket er rigtig godt for den kan overleve i vores klima.

    Trosten kigger efter træer

    Plast bue tunnelen bugner af planter

    Altså! Det fik vi jo ikke købt nogle træer af, men hyggeligt ja bestemt. Erik skyndte sig afsted efter nogle hønsebenstræer, han lige havde med ret stamme der ikke var blevet klippet  til busk endnu.

    Imens gik vi på jagt efter de roser der mangler til rosenbedet. Valget faldt på 2 stk. Golden Celebration, 2. stk Evelyn og  til vores pergola 2 stk Ghislaine De Feligonde.

    tidligt blomstrende rhododendron
    Dejligt at se planter i blomst

    Vi fik også en snak med Gitte, da vi skulle betale. Det er altid dejligt og hyggeligt at besøge dem. Desværre for dem der ikke bor i Nordjylland, så vil Gitte og Erik ikke have webshop, for de nyder at snakke med os kunder og det er helt sikkert også en meget stor del af deres popularitet.

    Skulle du komme forbi som turist i Nordjylland, så slå et smut forbi denne lille og hyggelige planteskole, lidt væk fra stres og jag

  • Bi og brumbasse har vældig travlt i dag…

    Så blev det endelig rigtigt forår, sådan dejligt lunt. Solen skinner insekterne har travlt.

    Bierne og blomster danser i solen
    Nu er det forår og bier og blomster har dannet par

    Brumbassen har også fundet vej til blomsternes fine nektar

    brumbasse på visit
    Brumbasse på jagt efter nektar

    Så travlt de små har, det er så hyggeligt at nyde en stund midt i det dejlige havearbejde… aaah jeg elsker at være i haven!!

    Brumbase akrobat
    Det ser ud til at den står helt på hovedet 🙂

    Lunefulde april viser sig fra sin bedste side i dag Skøøønt…. God lørdag til dig….

  • Trampolinen er endelig på plads.

    Påsken blev startet med at de første græstørv blev gravet op, og det tog faktisk ikke meget mere end 2 timer inden hele cirklen var gravet fri, og det værste var overstået.

    Resten af gravearbejdet blev foretaget i etaper over det meste af påsken, for der skulle også være tid til kørsel til fodboldkamp og børnefødselsdag, samt besøg af familien i anledning af min søns 11 års fødselsdag.

    Regnen drillede også nogle gange, men så hyggede vi indenfor i stedet.

    Hullet med hylden til benene og det ekstra dybe hul

    Jeg havde læst på internettet at det kan anbefales at tage forlængerstykkerne af benene på trampolinen, og i stedet sætte bøjlerne direkte på selve trampolinringen. Det begrænser også gravearbejdet en del, så det gjorde vi.

    Hullet blev derfor gravet ud på den måde, at der blev lavet en slags hylde, hvor benene kunne stå på. Den blev lavet i ca. 40cm’s dybde. Derefter gravede børnene og jeg en skrå kant nedefter, hvor det dybeste sted under midten af trampolinen blev ca. 80cm.

    Hylden skal være vandret for at sikre at trampolinen står lige, og desuden kan det være en god idé at lægge nogle fliser under benene, for at undgå at benene synker ned.

    Vores meget energiske børnearbjdere
    Børnearbejdet var meget meget energisk 😉

    Trampolinen skal ikke være gravet helt ned i niveau med græsplænen, da luften under trampolinen ikke kan komme væk, når børnene hopper på den.

    Vi har prøvet med ca. 10cm luft mellem kanten af dugen og græsplænen, og det ser fornuftigt ud. Der skal flyttes ca. 1 m3 luft ved hvert nedslag i dugen.

    Trampolin gravet ned i niveau med græsset
    Trampolinen er sat på plads.

    Hele opgravningen tog nok ca. 6-7 timer alt i alt, så det var faktisk overkommeligt. Og børnene tjente nogle gode lommepenge!

    Trampolinen er herefter grundigt afprøvet. 😉

    Børnene vil gerne have nettet på trampolinen selvom den er ved jorden, så hvordan jeg gør det kommer jeg tilbage til en anden dag.

    Alle de græstørv vi gravede op
    Alle de græstørv der blev fjernet i påsken.

    Ikke alle græstørvene er fra selve trampolin arbejdet. Vi har gang i mange andre ting, som du kommer til at høre mere om. Derfor havde vi anskaffet os den store container til græstørv. Alt det andet jord er brugt rundt om i haven til andre projekter.