Vi er ved at gøre plads til et nyt drivhus her i haven, ved vores dejlige runde terrasse.
Der har været en del forarbejde, for der har været græsplæne her før. Sidst år i juni lagde vi en presenning ud, for at få bugt med græsset og ikke mindst senegræsset. På presenningen stod 2 paller med de sten der står på terrassen. De skal bruges til at lægge rundt om drivhuset når det er blevet sat op.
Som du kan se er der meget jord der skal flyttes, heldigvis har vi nogle bede der trænger til at blive efterfyldt med jord så vi skal ikke ret langt rundt med trillebøren. Da alt jorden var fjernet målte vi det helt nøjagtig af og lavede skarpe kanter på den runde cirkel, så vi kunne se hvor både drivhus og de 2 rækker sten skal være. Der skal ligge 2 rækker med sten magen til dem på terrassen uden om drivhuset, så vi kan se det hører sammen.
Torsten har været ved at måle op og gøre helt klar til at vi nu kan modtage det nye flotte drivhus. Der er kørt sand på som underlag, for at vi ikke skal til og ind igennem døren med for mange læs sand når huset står færdigt.
I maj når huset er færdigt og står klar, er det muligt at bestille en fremvisning, hvis du tænker på at købe et magen til. Jeg forhandler nemlig Classica House Pavillonerne igennem vores webshop Eventyr Haver
Huset som det ser ud i den 16 kantede Botanic udgave, sort malet, med tårn, spir og dobbelte døre der er tegnet i samarbejde med Tage Andersen.