Gulv i Classica pavillonen

Da pavillonen var sat op var vi klar til at lægge gulv i pavillonen. Vi havde for længe siden bestemt at belægningen skulle være den samme som på terrassen lige ved siden af, nemlig Classico betonsten. Stenene var i overskud efter vi lagde indkørslen om til kun at være en bred sti. Som jeg skrev om tidligere var soklen til pavillonen sat af så det passede med højden på terrassen, og derfor var målearbejdet nemt.

Gulvet rettes af i Classica Pavillon
Gulvet blev rettet af med jernstang og vatterpas

Der blev fyldt sand ind i pavillonen så det passede med at stenene ville ligge i den rigtige højde. Derefter blev sandet rettet af, så jeg kunne stå inde i midten af pavillonen.

Den runde terrasse lige ved siden af blev lagt ved at lægge et lille brønddæksel i midten og derefter lægge stenene i større og større cirkler udenom. Det var bare ikke hensigtsmæssigt her i pavillonen, fordi vi så ikke kunne være sikre på at kunne slutte med en hel sten ude ved kanten.

Starten på gulvet i vores Classica Pavillon
Den første cirkel lægges i vores Classica Pavillon

Derfor startede jeg med at lægge en cirkel af sten helt ud ved soklen, og derefter lægge stenene i mindre og mindre cirkler indad. Classica pavillonen vi har er en CL12, dvs. den har 12 kanter. Kanten af den yderste cirkel rører ved punktet midt på de 12 kanter, og der bliver derfor lidt luft i ”hjørnerne”, men det bliver fyldt ud med beton.

Hvis det havde været en 16-kantet CL16 eller 20-kantet CL20 pavillon havde mellemrummet været noget mindre fordi de er tilnærmelsesvist runde, men vi synes ikke det er et problem i vores tilfælde.

Til sidst blev hullet i midten fyldt ud med beton, og fugerne fyldt op med sand. Så var der klar til indretning!

Classica Pavillon nu med gulv
Det færdige resultat af gulvet i Classica CL 12 Pavillon

Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.