Blog

  • 3 af de nye roser fra David Austin Roses i 2012

    Det er den tid på året hvor David Austin viser sine nye roser frem for offentligheden på Chelsea flower Show , og de er så flotte de nye roser.

    It is that time of year when David Austin shows his new roses to the public at the Chelsea Flower Show, and they are so beautiful new roses.
    Det er først den lyserøde rose med navnet Boscobel, som dufter rigtig dejligt og ser flot ud, du kan se denne rose i et flot arrangement hvis du trykker på billedet her under.The first rose is this pink named Boscobel, with a lovely fragrant smell, to se more of the this rose go to The great pavilion – Chelsea Flower Show

    rosa Boscobel - David AustinHer den søde sart gule rose “The Lark Ascending”

    This is the sweet pale yellow rose named ” The Lark Ascending”

    gul rose - yellow rose

    og den sidste rose jeg tog billede af i denne omgang, er denne smukke rose lavet til Dronning Elizabeth’s diamant jubilæum for hendes regerings periode.

    and the last picture of  I took the roses, is this beautiful rose made for Queen Elizabeth’s Royal diamond jubilee.

    Lilla rose - Lilac rose

    Den har en smuk lilla farve og en dejlig duft. Du får mere om de engelske roser når jeg har været en tur hos David Austin på min haverejse tur om 14 dage.

    It has a beautiful purple color and a lovely scent. You’ll get more pictures of the English roses, when I have been to see David Austin Roses in Albrighton, in 2 weeks time.

  • The Great Pavilion – Chelsea Flower Show

    Ud over de flotte og overdådige showhaver findes der også det der hedder “The Great Pavilion”; derinde findes alt hvad hjertet begærer af nye blomstersorter, fra rigtig mange forskellige og kendte planteavlere. Der er alt fra tulipaner, liljer, roser, til clematis, acer træer…. ja jeg kunne blive ved, for ud over alt dette er der også de forskellige grøntsager… og alle deltager jo selvfølgelig også i konkurrencerne.

    Besides the beautiful and opulent show gardens, there are also what is called “The Great Pavilion”; in here you find everything your heart desires, of new flower varieties from many different and known plant breeders. There’s everything from tulips, lilies, roses, clematis , maple trees …. yes! I could go on and on, there are also various vegetables…

    Ærtblomst Diamond Jubilee
    Lathyrus odoratus, Diamond Jubilee , Pink Picotee

    Du får et kig ind i “The Great Pavillon” og en lille smagsprøve på hvad der er at se derinde 🙂

    You’ll have a peak into “The Great Pavillon” and a sneak peak on whats on show 🙂

    jordær -strawberris

    Jordbær en masse og så må man ikke røre – mums det så lækkert ud 😉

    A lot of strawberries – but don’t touch or eat – mmmmm soo delicious 😉

    Springvand / fountain at the David Austin Stand

    David Austin Roses stand med rosen Boscobel rundt om springvandet. Rosen er ny i 2012

    David Austin Roses, the fountain is surrounded by the new rose Boscobel for 2012

    lysekroner / chandeliers of flowers

    Blomster konkurrencen i år var at lave flotte lysekroner, til venstre en af guldmedalje vinderne.

    The theme for the flower competition this year was chandeliers, on the left one of the gold medalist.

    Bare lige for en god ordens skyld er jeg begyndt at blogge både på dansk og engelsk fordi jeg deler min blog på pinterest og har en del udenlandske følgere, så for deres skyld kommer indlæggene også på engelsk 😀 det er også derfor der på alle mine billeder ligger vores navn. Så kan man altid finde tilbage til bloggen og websiden, samtidig med at alle ved hvem billedet tilhører 🙂

  • Chelsea Flower Show 2012 del 1

    så er jeg kommet godt hjem fra en helt fantastisk tur til London og Chelsea Flower Show. Det var en meget skøn dag omend noget hektisk da jeg jo skulle nå det hele… Det kan man altså godt hvis man kommer kl. 8 og bliver til kl. 20  – det tror jeg da i det mindste og så slet ikke holder pauser….! 😉

    Flot showhave fra Chelsea Flower Show
    Billederne her er fra vinderhaven, Best in show Lavet af Cleve West haven hedder Brewin Dolphin garden.

    Der var som sædvanlig en hulens masse mennesker, men ved I hvad vi danskere kan altså lære noget af englændernes høflighed, for vi kan være der alle sammen og omgås hinanden selv om alle vil se og alle vil hen i første række og det kom vi da alle sammen bare vi lige havde lidt tålmodighed så kunne vi alle tage billeder og nyde synet at de storslåede haver.

    Her kommer nogle af de helt store haver, senere viser jeg dig mere om nogle af de andre haver.


    Homebase Teenage Cancer Trust Garden


    The arthritis Research UK, garden


    The M&G garden, at Chelsea Flower Show 2012

    Der er mange mange flere billeder og meget mere at vise dig men jeg har desværre ikke pladsen her så vi må tage det lidt ad gangen 🙂
    Dagen var dejlig varm næsten for varm hvis du spørger mig, men jeg klager ikke, kender ganske udmærket til at gå rundt og fryse, det gjorde jeg sidste gang 🙁
    Min rygsæk blev helt våd og det var ikke af vand eller regn….! Så dejlig var der 😀

     

  • Mens Annette er til Flower Show…

    …står verden (læs: Eventyr Haver) ikke stille! Vi skal jo, som I måske ved, til Store Havedage på Egeskov i pinsen, og der er lige et par ting der skal forberedes. Vi har bestilt to kobbertræer til vores stand, som vi deler med Linda fra Solhøj Planter, og de skal stå i et bassin for at de virker. Jeg har derfor brugt et par timer i dag på at lave to af slagsen, men der mangler desværre en del endnu før de er klar.

    Jeg laver to bassiner der ligner det herunder, og som Annette har vist tidligere.

    Vores springvandsbassin på messen på Løndal Gods

    I denne weekend var vi på Egeskov med Titania og Serenity, de to store træer der skal stå i henholdsvis Den hvide have og urtehaven, men for at vi har noget på standen tager vi springvandet med glasblomster, Halcyon og Minerva, træet der ligner en lille løn med derned. Det er Halcyon på billedet ovenfor, og Minerva på billedet herunder.

    minerva springvand

    Lige til sidst et billede fra sidste år med Titania i bassinet i den hvide have på Egeskov.

    Bassinet i den hvide have hvor Det rindende træ står

  • Så er det snart afgang….

    Nu kan jeg begynde at tælle minutterne inden jeg skal afsted med flyveren til London.

    lækker tilbage lænet på Chelsea Flower show 2010

    Der var ikke mange sidde pladser så det var med at udnytte lejligheden

    I morgen går det løs med den helt store åbningsdag på Chelsea Flower Show og de har lovet rigtig godt vejr, så det skal nok blive en forrygende dag.  Vi ses igen på onsdag. Ha’ en skøn dag i dag og i morgen 🙂

  • Lilian Austin, en sej engelsk rose…

    Den anden dag læste jeg på Face Book, om en der troede at hun havde mistet sin hvide rose. Hun skrev at hun ikke havde nået at hive den op endnu og blev jublende lykkelig, da hun opdagede at hendes rose var begyndt at skyde, selv om hun troede den var død..!

    Det har fået mig til at tænke på at jeg lige vil fortælle dig om en af mine roser som jeg også troede var død og som jeg troede jeg havde fjernet. Jeg har måske skrevet om den før, men en dejlig og hårdfør rose kan ikke beskrives for tit 😉  Jeg vil fortælle dig om roser og deres utrolige viljestyrke til at vokse og skyde uanset hvor “døde” de næsten ser ud…!

    Engelskrose fra David Austin med en skøn gul/pink farve

    Lilian Austin er en engelsk rose (hvem havde gættet det…) som jeg har flere af. Det er dog ikke en selvfølge at jeg har det, for de 2 første eksemplarer jeg havde, troede jeg nemlig også var døde, og den ene var dog. Men den anden var ikke, selv om jeg gravede den op og smed den væk….! Nede i jorden sad en lille stump rod tilbage og den skød året efter, der kom en enkelt lille skud med et enkelt blad og en lille bitte knop. Da jeg så dette tænkte jeg, den skal have en chance, for hvilken rose kan det mon være, der er så sej at den skyder fra roden… uden at jeg vidste hvilken det var der kunne finde på at dukke op der i rosenbedet.

    Lillian Austin

    Det var den engelske rose Lilian Austin viste det sig, og det er jeg sørme glad for, den synes jeg er rigtig flot med de 2 forskellige farver i varm pink og gul. Denne rose, er her hos mig, i hvert fald noget anderledes, for den er ikke podet, om det er et tilfælde skal jeg lade være usagt…! Men den udmærker sig ved at skyde direkte fra roden og dermed kan man meget nemt dele den.  Jeg tror det var i 2005 eller 6 jeg opdagede den smukke lille rose kæmpe sig tilbage til livet og endnu engang gøre mig blød i mine rosenknæ 🙂 den fik lov til at vokse sig stor der hvor den besluttede sig for at overleve. Efter nogle år ville jeg flytte rundt på roserne i bedet og lave en større terrasse der hvor den stod. Den måtte op og det var her jeg opdagede den egenskab, at den bare kunne deles. Det vil sige den faldt simpelthen fra hinanden. Jeg fik delt de grene/rødder der var i 3 portioner og satte dem sammen med mine opstammede roser i indgangen. Lillian Austin er en  rose der både lægger sig hen ad jorden og som vokser lidt op men ikke så meget, det er en forholdsvis lav rose, som jeg mente kunne passe særdeles fint ind under rosen Rosarium Uetersen, da de har samme varme pink farve. Det gik desværre ikke for Rosarium Uetersen er en såkaldt kaskade rose, som hænger med sine lange grene fyldt med blomster lige ned i hovedet på  Lilian Austin, så de kom ufrivilligt op at slås  🙁 og det var synd for begge de smukke roser.

    rosa Rosarium Uetersen og Lillian Austin rose
    Rosarium Uetesen, den opstammede kaskade rose og Lilian Austin den “lille” rose i bunden.

    Året efter flyttede Lilian Austin så atter en gang og denne gang til sit blivende sted 🙂 Nu står den rigtig fint ind gennem hele vores indgang og er efterhånden blevet til 5 rosenbuske… ! ja hele 5 af slagsen har jeg nu og det er da et par år siden at de er sat der så nu kunne jeg helt sikkert få flere buske hvis jeg ville men det er jeg ikke interesseret i, hun står fint hvor hun står nu Lilian Austin. Vores indgang set sidste sommer med et væld at roser.

    indgangsparti med Lillian Austin rosen

    Så nu tilbage til det med at du nok kan forstå, at du skal give dine roser en ekstra chance, for de kan finde på at skyde i løbet af sommeren, selv om de ser helt døde ud, og hånden på hjertet ville du ikke være meget glad, hvis du havde gemt den og så den kvitterede med at blive en flot stor busk igen, for der er masser af grokraft i de rødder, som roser er udstyret med 🙂

    Flot dyb farve i gul og varm pink utrolig smuk farve

    Det var lige ugens tip angående roser, håber du kan bruge det 🙂

  • Kan du hjælpe mig…?

    Kan du hjælpe mig? Jeg leder efter et navn til min clematis; da jeg købte den var der desværre ikke noget navneskilt med…! og jeg har ikke været heldig at se en magen til andre steder!

    Hjælp mig med at finde navnet på denne clematis

    Jeg har haft den i et par år, og synes den er så smuk med sit rødbrogede løv og når den springer ud, har den sart rosa og hvide blomster, blandet i farven på selve blomsten.

    Du får lige en del forskellige billeder af knopperne og løvet for den er ikke sprunget ud endnu 🙂

    klematis klartre på jernbue - rosenbue

    og så det sidste billede

    Jeg har også en anden clematis der står på fuldt spring, den kender jeg godt navnet på 🙂 det er prinsesse Alexandra som jeg blev foræret i 2005. Se lige de smukke knopper som er helt bristefærdige…!

    Store knopper i clematis

    Ha’ en dejlig Kristi flyvfarts dag med masser af fart over feltet, sådan som det blæser 😉

  • Så er det lige før den første rose folder sig ud

    Så er det lige før det er nu, tænk sig man kan allerede dufte, den skønne skønne duft ,fra rosen som ser sådan her ud og hedder…

    lækker engelsk rose the Mayflower

    …The Mayflower og det er selvfølgelig en af de Engelske 😉

    Kan du ikke næsten fornemme duften af den. Jeg er helt fortryllet og har længtes efter at have roser i haven igen, men vente tiden er næsten over for mig i år.

    Hvordan kan det så lade sig gøre – Jo ser du, jeg har denne rose i krukke og har haft potterne stående inde i pavillonen, fordi der kom den sene frost. Jeg ville ikke risikere at miste de pottede roser til frosten.  Det ville godt nok være træls, så da de stod i ly derinde begyndte de at skyde. Det opdagede jeg ikke før der var gået et stykke tid, og da de var kommet godt i gang kunne jeg selvfølgelig ikke nænne at sætte dem ud igen og lod dem stå. Det har så resulteret i at jeg har flere store knopper i denne dejlige rose The Mayflower og de andre pottede roser. Denne er bare længst med at springe ud 🙂

    Jeg skal helt sikkert have mine pottede roser ind i pavillonen igen til næste vinter, så de kan blomstre før alle de andre 🙂

    Det er sådan en glæde når roserne springer ud og dufter i haven… jeg elsker det simpelthen 🙂

  • Alting grønnes og springer ud 2

    Jeg blev ikke helt færdig med at vise dig rundt i haven i aftes, så hvis du har mod på endnu en tur, kan du følge med videre i dag 🙂

    Selv om de er lidt flossede i kanterne kan jeg godt vise dig mine skønne mørke primulaer som jeg har fået af min søde genbo, jeg nyder altså hvert år når de titter frem der under min rhododendron.

    Vores dejlige paradisæbletræ står med fine knopper og blomster og er så flot og indbydende lige nu.

    Det er første gang busken Rhodotypos  Scandens blomstre og den har da nogle ret søde blomster. Frugten så jeg sidste år og de var også meget dekorative især når de bliver mørke.

    hvid rhododendron

    I surbundsbedet gemmer der sig også nogle flotte udsprunget rhododendron og en enkelt rhododendron azalea

    pink/lavendelfarvet rhododendron

    Min pink/lavendel farvet rhododendron, der ligesom de andre desværre ingen navne har her… er blevet foræret dem og navnene er røget i glemslen et sted…!

    og som den sidste i dag får du lige denne lille yndige rhododendron azalea igen intet navn den stakkel… 🙂

    Det var så turen for denne gang, der bliver helt sikkert flere i løbet af de næste mange måneder 🙂
    Ha’ en skøn dag derude og husk at “nyde” regnvejret….! 🙂

  • Det grønnes og alting springer ud

    Det grønnes derude i haven, og rundt om i blogland, er der mange virkelige flotte planter, der blomstrer om kap med hinanden, den ene flottere end den anden. Her er tingene også ved at springe ud og nogle er på retur. Det er dejligt at tingene afløser hinanden fra nu og frem til nå ja det snakker vi ikke om… det unævnelige…!

    Her kommer lige et lille udpluk fra haven i dag; håber du vil nyde turen 🙂

    Storkenæb

    Billeder fra min staudehøj med storkenæb og løjtnantshjerter

    Pink og hvid løjtnants hjerte

    storkenæb

    om lidt springer akelejerne ud…

    Så smukke er gudeblomsterne lige nu

    Gudeblomsterne minder om små alpevioler bare meget mere farverige, med flot bølget rød kant rundt inde ved støvdragerne. Det var en lille tur rundt i haven for i dag. I morgen kommer der mere 🙂

    Kan I alle have en god aften

  • Den glade ejer af en fuchsia…

    Denne flotte fuchsia blev jeg foræret af mine 2 piger i søndags 🙂 – det er jeg utroligt glad for og jeg er sikker på at den nok skal blive til megen glæde hele sommeren.

    opstammet fuchsia i pink og lilla

    Jeg er dog ikke klar over hvor sart sådan en plante er…! Er der nogle af jer kloge hoveder derude i blogland der ved hvordan sådan en skal passes, og hvordan den skal overvintres ?

    flot fuchsia jeg har fået i gave

    Jeg vil jo gerne kunne gemme den og glædes over den i mange år frem 🙂