Den anden dag læste jeg på Face Book, om en der troede at hun havde mistet sin hvide rose. Hun skrev at hun ikke havde nået at hive den op endnu og blev jublende lykkelig, da hun opdagede at hendes rose var begyndt at skyde, selv om hun troede den var død..!
Det har fået mig til at tænke på at jeg lige vil fortælle dig om en af mine roser som jeg også troede var død og som jeg troede jeg havde fjernet. Jeg har måske skrevet om den før, men en dejlig og hårdfør rose kan ikke beskrives for tit 😉 Jeg vil fortælle dig om roser og deres utrolige viljestyrke til at vokse og skyde uanset hvor “døde” de næsten ser ud…!
Lilian Austin er en engelsk rose (hvem havde gættet det…) som jeg har flere af. Det er dog ikke en selvfølge at jeg har det, for de 2 første eksemplarer jeg havde, troede jeg nemlig også var døde, og den ene var dog. Men den anden var ikke, selv om jeg gravede den op og smed den væk….! Nede i jorden sad en lille stump rod tilbage og den skød året efter, der kom en enkelt lille skud med et enkelt blad og en lille bitte knop. Da jeg så dette tænkte jeg, den skal have en chance, for hvilken rose kan det mon være, der er så sej at den skyder fra roden… uden at jeg vidste hvilken det var der kunne finde på at dukke op der i rosenbedet.
Det var den engelske rose Lilian Austin viste det sig, og det er jeg sørme glad for, den synes jeg er rigtig flot med de 2 forskellige farver i varm pink og gul. Denne rose, er her hos mig, i hvert fald noget anderledes, for den er ikke podet, om det er et tilfælde skal jeg lade være usagt…! Men den udmærker sig ved at skyde direkte fra roden og dermed kan man meget nemt dele den. Jeg tror det var i 2005 eller 6 jeg opdagede den smukke lille rose kæmpe sig tilbage til livet og endnu engang gøre mig blød i mine rosenknæ 🙂 den fik lov til at vokse sig stor der hvor den besluttede sig for at overleve. Efter nogle år ville jeg flytte rundt på roserne i bedet og lave en større terrasse der hvor den stod. Den måtte op og det var her jeg opdagede den egenskab, at den bare kunne deles. Det vil sige den faldt simpelthen fra hinanden. Jeg fik delt de grene/rødder der var i 3 portioner og satte dem sammen med mine opstammede roser i indgangen. Lillian Austin er en rose der både lægger sig hen ad jorden og som vokser lidt op men ikke så meget, det er en forholdsvis lav rose, som jeg mente kunne passe særdeles fint ind under rosen Rosarium Uetersen, da de har samme varme pink farve. Det gik desværre ikke for Rosarium Uetersen er en såkaldt kaskade rose, som hænger med sine lange grene fyldt med blomster lige ned i hovedet på Lilian Austin, så de kom ufrivilligt op at slås 🙁 og det var synd for begge de smukke roser.
Rosarium Uetesen, den opstammede kaskade rose og Lilian Austin den “lille” rose i bunden.
Året efter flyttede Lilian Austin så atter en gang og denne gang til sit blivende sted 🙂 Nu står den rigtig fint ind gennem hele vores indgang og er efterhånden blevet til 5 rosenbuske… ! ja hele 5 af slagsen har jeg nu og det er da et par år siden at de er sat der så nu kunne jeg helt sikkert få flere buske hvis jeg ville men det er jeg ikke interesseret i, hun står fint hvor hun står nu Lilian Austin. Vores indgang set sidste sommer med et væld at roser.
Så nu tilbage til det med at du nok kan forstå, at du skal give dine roser en ekstra chance, for de kan finde på at skyde i løbet af sommeren, selv om de ser helt døde ud, og hånden på hjertet ville du ikke være meget glad, hvis du havde gemt den og så den kvitterede med at blive en flot stor busk igen, for der er masser af grokraft i de rødder, som roser er udstyret med 🙂
Det var lige ugens tip angående roser, håber du kan bruge det 🙂
Her den søde sart gule rose “The Lark Ascending”
