Blog

  • Patchwork også noget Annette kan lide

    Se jeg har også en anden interesse og den er at bruge mine kreative evner på min symaskine,  det bliver ikke altid til lige meget, men i perioder tager jeg fat og så skal jeg lige love for at der kommer noget fra hånden.

    jeg får en krammer af magnus

    Magnus blev så glad i fredags da han kom, Super glad som du kan se…. For han har ventet længe på sit tæppe og jeg må med skam indrømme, at det har været lidt af en kamp at få dette tæppe færdigt, ikke fordi det var særlig svært at lave, men fordi jeg har haft alt for travlt (har det stadigvæk) men nu har jeg ikke  2 jobs mere så det hjælper altså rigtigt meget.

    kunstnerisk quilt af patchwork

    Tæppet er i færdigt mål 180cm x180cm så det er dejligt stort til en knægt at hygge sig med. Jeg er virkelig glad for resultatet nu det er færdigt og kan egentlig slet ikke forstå hvorfor det skulle tage mig næsten….. sssshhh… sig det ik til nogen, 5 år at lave… ssshh 😉  Så der var vist ikke noget at sige til hvorfor Magnus var SUPER glad og godt tilfreds da han endelig fik sit tæppe… 🙂

  • Tulipanen Princess Irene

    Jeg er vild med tulipaner og har da med held fået flere af de tulipaner vi køber til at blomstre flere år i træk, med den sammen blomst såje havde efterhånden lullet mig selv ind i den tro at de tager fejl dem der siger at tulipanerne ikke kan blomstre flere år…

    smukke tulipaner i skønne farver

    Så jeg have glæde mig rigtig meget til et gensyn med Princess Irene… men ved i hvad i mandags var jeg jo ude og tage billeder og se lige her hvordan min Princess ser ud nu…

    nye farver på princess Irene

    Ja der er unægtelig en stor forskel og den er blevet helt gul med røde tegninger, den er stadig fantastisk køn men ikke som da den havde sine oprindelige farver… det er nu lidt øv synes jeg… Havde sådan glædet mig til at se den skønne tulipan som er øverst…

    Jeg beholder dem for jeg er faktisk blevet glad for mine røde og gule tulipaner i haven, så de får lov at stå  og blive flere og fler i mit rosen bed.

     

     

  • Hvad er der sket med mine silkepæoner…?

    Da jeg var ude og tage billeder i går, tog jeg også billeder af mine silkepæoner, og det undrer mig at alle bladene ser sådan ud…!

    Jeg har selv på fornemmelsen at det er frosten der har været på spil og fået hele planten til at lave skæve og sorte blade, men det ser nu altså underligt ud….

    Der er ikke meget sorte spidser på bladene, men alle bladene drejer så underligt og er misdannede 🙁

    Her kan du også se alle de misdannede blade med de sorte spidser… Har du et bud på hvad der går galt? Hvis det ikke er frost!

  • April takker af, med maner…

    Jeg har været en tur ude med mit kamera i dag og tage billeder af hvor langt de forskellige vækster i haven er netop nu.

    Som du kan se er det meget forskelligt hvor langt de forskellige planter er nået.

    fine blomster på løjtnantshjerte

    De spæde skud og sarte små hjerter på løjtnantshjerte, min er den hvide og pink

    Flot mørk storkenæb

    Jeg kan altså ikke huske navnet på denne storkenæb, men den er lige sprunget med de første blomster og jeg synes de er så kønne med de meget mørke blade.

    busk ved indgangsparti

    Rhodotypos Scandens med fine knopper og lige før de første hvide blomster viser sig.

    Bare lidt eventyrlig stemning ved vores indgangssti.

    Flot mørkerød troldhassel

    Min flotte Corylus ava. `Red Majestic´, rød troldhassel er ved at springe ud, jeg er bare vild med rødløvede træer, buske og planter, de giver bare noget specielt med deres mørke farve.

    Flot rødblomsstrende kastanie

    Amerikansk hestekastanie, Aesculus pavia “Splendens”, min flotte kastanie med røde blomster glæder mig til den springer ud og blomstre for første gang i år.

    blå vibeæg

    De smukke ternede vibeæg er jeg rigtig glad for men en eller anden har spist af den hvide… ja ja håber den smagte 😉

    Acer palmatum “Dissectum garnet”, Torstens flotte opstammede japanske dværgløn. Han har fået den af sine børn en gang til fars dag 🙂

    Guldjordbær i skovbedet…

    Roserne er nu flyttet ud af pavillonen og der er allerede fine store knopper. Ih altså det er ikke længere siden end i januar vi havde roser i blomst og så allerede nye i knop nu, det kan da forhåbentlig ikke vare længe vel…?

    Flot søjlebøg når den er sprunget ud

    Den ene af vores 3 søjle blodbregne bøg, Fagus Sylvatica “Red Obelisk”. Det kan ikke vare mange dage inden vi ser de flotte nye blade.

    Kraftig slyngplante Acebia quinata

    Det er nu 2. år vi har vores Acebia quinata, og den har endnu ikke blomstret, så jeg er meget meget spændt på om vi i år får lov at nyde synet af de fine mørklilla blomster og den utroligt skønne duft fra denne dejlige klatreplante.

    tildigt blomstrende clematis

    ….og rosinen i pølseenden er i denne omgang knopperne på en rødbroget clematis som jeg desværre aldrig har haft navnet på, men den er så fin med sarte små hvide blomster. Det var en tur rundt i haven for at kigge på fremgang og dejlige planter på spring…. 🙂

  • …uuuhhh jeg glæder mig…!

    Så fik jeg lige et nyhedsbrev ind af døre og for at være helt ærlig, blev jeg lige så glad, så glad… 🙂
    Jamen jeg skal jo en tur til England på haveturné og her er et af besøgene en tur til BBC gardeners´ World Live.

    BBC garderners world

    Det seneste nyhedsbrev fra RHS viste lige en meget lille flig af hvad der venter os…! og da jeg havde læst lige det om BBC gardernes´ World Live, blev jeg så glad og glæder mig helt vildt til jeg skal afsted… tror I det er for tidligt, hvis jeg pakker kufferten nu, når vi først skal rejse d. 10 juni…???

  • Søndag i haven

    Søndagens morgenmad er nydt i pavillonen sammen med dagens frokost… Det er altså bare dejligt når vi kan sidde derude og nyde det spirende forår i haven og spise samtidig, selv om det stadig er for koldt at sidde ude i selve haven… Ja hvis solen ikke lige er fremme 🙂

    Flot orange tulipan -

    Du får lige lidt forårsstemning som det tog sig ud i formiddags, rundt om i bedene…! Først er det mine dejlige orange tulipaner som du bliver mødt af i mine bede ude ved vejen og ind langs huset. De er da dejlige med den skønne varme farve… 🙂

    lige lidt fler skønne tulipaner dem kan vi ikke få nok af her efter en lang vinter, selv om mine roser blomstrede helt ind i januar er det nu læææææænge siden, synes du ikke os’ det?

    …og der er en anden orange tulipan på vej med lilla toner blandet i, det er denne flotte tulipan Princess Irene

    En eller flere har være sultne og spist at mine smukke tulipan Princess Irene, hvem mon det kan være der har været sulten…?

    Jeg er vild med perlehyacinter og har dem både i hvide og blå. De er så fine og ser sarte ud, men det er de nu ikke.

    De har lige fået en smule frost derfor er det blevet lidt brune i kanten… en skam for de er ellers så smukke når de er helt uskyldsrene og hvide… Ja men jomfruer er de jo ikke se bare hvor de lokker de insekter der passer til netop denne blomst.

    Her på billedet er det en myre der lader sig lokke af den dejlige nektar inde i blomsten… jo det er forår…!

    Der er da ikke noget at sige til at det er en af de forårs blomster jeg er rigtig glad for, vel?

    Flere af mine rhododendron står med store knopper, her er det den hvide der er snart brister, og med den varme som er lovet skal det nok komme til at gå stærkt

    Det sidste billede i denne omgang er mine gudeblomster som er godt på vej. Det er nogle rigtig fine og søde blomster som minder rigtig meget om alpevioler

     

     

  • Så kom jeg til at se godt ud…!!!

    Ja så kom jeg til at se rigtig godt ud…! og det er ik’ så ringe endda.. tænk sig hvad et par timers skrubben og skuren ikke kan udrette..!

    Pyyyha jeg er også helt svedt, efter den store omgang….!

    CL 12 Classica pavillon - klar til rengøring

    Ja nu troede du måske at det var mig der var blevet skrubbet og skuret…! næ det var det såmænd ikke, men det var min pavillon som skulle have den årlige rengøring i dag. Her er pavillonen tømt og klar til kamp…

    Klargjort pavillon, så kan sommeren bare komme an

    Se her kan du hare se, jeg kan også se godt ind… jeg fik også vasket og klargjort mine møbler, så det hele er strålende rent når der kommer nogen og kigger på pavillonen i morgen.

    Roser og agapentus står stadig i pavillonen fra Classica om aftenen

    Efter timers arbejde  med klud og brun sæbe er alle de frost følsomme planter lige smuttet indenfor igen for at sove i nat.

    Du er kvik nok til at opdage at den laurbær, der står inde i pavillonen, ser noget medtaget ud, og det er helt rigtigt set. Jeg havde først fået den plantet i efteråret og det gik jo ganske fint indtil vi fik frost.. Ja jeg havde lige glemt at sådan sydhavs plante ikke kan tåle frost… nå op af jorden kom den og ind i varmen, og så glemte jeg desværre alt om den. Det endte med at den tørrede ud og nu står den så og finder ud af om den skal leve eller… Så den skal lige klippes lidt tilbage, men det ser faktisk ud til at den vil komme fint.

    Roserne har haft det fint i dag ude og de skal også ud i morgen, så de kan blive hærdet til at være ude både nat og dag fra næste uge…

    Nå, men nu er det altså min tur til at blive skrubbet for Torsten har inviteret mig i byen i aften til koncert med Aalborg Symfoniorkester; det glæder jeg mig helt vildt til. Tryk på linket for at se hvad vi skal opleve, det ser da spændende ud ik’? 🙂

     

  • Hvor heldig har man lov at være…!

    Som du sikkert ved skal vi på haverejse til Cotswolds i England i juni i år, Torsten og jeg samt et par af Torstens søde kolleger.

    Badminton Gardens i Cotswolds, England

     

    Vi har selvfølgelig siddet og planlagt en hel del haver og Manors, vi skal besøge når vi er der og et af stederne er Badminton House som kun har åbent få dage om året for offentligheden.

    Hvor heldig har vi så lige lov at være, der er åbent i den uge vi er der og vi har fået 4 billetter til at komme ind og se det, er det ikke bare heldigt..? 🙂
    Jeg lover jeg nok skal blogge fra vores tur og vise jer billeder derfra. Der er ingen tvivl om at det bliver en rigtig god tur.

    Da jeg sidst skrev om vores havetur var jeg ikke klar over om vi kunne få billetter, så det var lidt at sats og skrive vi skulle se haven, men nu er det helt sikkert for jeg har fået en mail i dag om at vi har fået dem, juhu glæden vil ingen ende tage 😀

     

     

  • Stængelsyge i rosenbedet – en svampesygdom…!!! Hjælp

    Stængelsyge er udbredt i de fleste rosenbede, men der er da heldigvis råd for at fjerne stængelsyge fra de enkelte rosenplanter.
    Rosenbedet skulle jo også beskæres, når nu lavendlerne var blevet klippet og som du kan se så trængte det gevaldigt…

    rosenbed

    …og efter endt beskæring ser det altså noget amputeret ud. Det er  fordi at der er kommet svamp i mine roser, en svamp der kaldes stængelsyge…

    beskæring af roser i rosenbed

    Den udmærker sig ved at lave, lilla plamager på stænglerne, som til sidst kan få rosen til at gå ud. Det vil sige først omslutter den stænglen. Lige der hvor den er begyndt, og inde i selve stængelen slår svampen marven ihjel. Det vil sige at rosen grenen dør, lige der hvor plamagen sidder. Derefter vandrer svampen ned gennem hele stænglen og, ned til roden og angriber  roden. Dog tager det noget tid som gør at planten kan reddes fra et angreb.
    Løvet og rosenknopperne visner,  hele den angrebne stængel dør i løbet af noget tid.
    Det gør ikke så meget hvis det er en enkelt stængel, men når det som her er i hele bedet og mange stængler, ja så kommer bedet jo unægtelig til at se noget trist ud efter beskæring og hvis det har angrebet alle mine roser kan jeg risikere at de dør alle sammen… 🙁

    Stænglen er hårdt angrebet af stængelsyge

    og det værste ved det hele er faktisk at alle mine roser i hele haven ser sådan ud… og jeg tør altså ikke tænke tanken til ende…!

    Begyndende stængelsyge på rose

    Heldigvis er der skud på roserne alle som en, så hvis bare jeg kan få dem til at vokse og blive størrer og give mine roser godt med gødning, kan jeg være heldig at redde mine roser, HÅBER JEG….!!! Jeg har oplevet det før, men ikke så galt … hjælp mig med at krydse fingre for mine roser…

     

  • Havearbejdstøjet er blevet luftet i formiddags…!

    Jeg har været ude og lufte mit havearbejdstøj her til formiddag og det har være så dejligt også selv om solen gemmer sig bag skyerne…! Det er lige før den bryder igennem hele tiden.

    Det første jeg fik gjort var at klippe mine roser inde i pavillonen for jeg have jo glemt dem efter vinteren og nu står de jo allerede med knopper…! Ja det er altså ikke til at tro vel her i april måned….!

    både roser og lavendler klippet ned

    Nå men jeg skulle jo også have klippet de andre roser ned ude i bedene – jeg er jo altså ikke den der starter på den slags alt for tidligt, så det skulle være i dag. Det blev noget besværligt at klippe roserne ned fordi lavendlerne var så høje… Hmmm ja men så klipper jeg da bare dem først… Ja god morgen er du klar over hvor mange lavendler der er, det fandt både jeg og min ryg ud af da jeg var kommet halvvejs… det tog noget længere tid end jeg havde regnet med og se lige her hvor meget det fylder når det hele er klippet ned…

    Uklippede lavendler

    Jeg har selvfølgelig husket at tage nogle af de friske skud fra til at lave nye stiklinger af så jeg har til hvis nu at en eller flere af lavendelbuskene skulle finde på at gå ud… hvor skulle den i så fald gå hen…?! 😉

    Hel trillebør fyldt med lavendel afklip...

    Så formiddagen er brugt på at få tæmmet dette vildnis, og så lige et efterbillede og det er da blevet godt ik’. Torsten og jeg skal lige have en kop eftermiddags kaffe så er det rosernes tur og det var så det bed…

    lavendel skud lige til at lave nyde planter af

    Så mangler de bare at få gødning for det er jo nu de skal have deres madpakke så de har noget at spise af hele sommeren og det er allerede 2. gang de skal have i år. Roserne skal jo gødes ca. hver 14. dag indtil juli for at de har nok at arbejde med når de skal blomstre helt til frosten kommer, men den frost gider vi ikke lige tænke på nu vel?!

  • Så dejligt forår det har været i dag…

    Det har været det dejligste vejr her i dag solen har skinnet og i bede pibler det op alle vegne

    Påskeklokker fra helt mørk violet til hvid

    Mine påskeklokker står i fuldt flor i øjeblikket og her er et lille udvalg af dem jeg har, jeg synes simpelthen de har de smukkeste farver.

    Tulipaner i knop

    Det vare ikke længe inden jeg kan nyde mine skønne orange tulipaner og navnet har jeg altså glemt…!

    Stenbrækk i knop

    Den er da dejlig den skønne stenbræk som er lige på spring…

    Austin rosen Crocus rose

    Se så lige her Crocus rose er allerede i knop inde i drivhuset, så nænner jeg da ik’ at sætte den ud nu den må pænt vente til den er sprunget ud 😉

    Håber også du har masser af forår på vej i din have 🙂