Blog

  • En flot rosenhave – set på Chelsea Flower Show 2010

    Nu skrev jeg i går om en af de dejligste roser jeg kender. I dag skal du få at se en smuk rosenhaven, som jeg tog billeder af for et par år siden…

    Romantisk rosen have - Chelsea Flower Show 2010

    Det er ikke en have du har mulighed for at besøge, for de er flygtige haverne på Chelsea Flower Show… denne artikel er om en romantisk have med masser af blomster og en overdådighed af roser, se de flotte billeder og læs artiklen hvis du har lyst.

    Tryk på linket og du kommer direkte til artiklen

  • Rosen Golden Celebration

    Rosen Golden Celebration er endnu en af de dejlige engelske roser fra David Austin. Jeg har haft den de sidste mange år og jeg vil ikke undvære den i min have.

    Golden Celebration roser - David Austin Roses

    Rosen er en nem og dejlig rose at have, den har en overhængende vækst, hvor der for enden af hver gren kommer buketter af store frodige blomster i en fantastisk varm gul farve. Det er kun knopperne som har røde striber, men de er så fine inden de springer ud.

    opslaget indeholder reklame

    (mere…)

  • Der sker spændende ting i blogland – nyt havemagasin!

    Se nu lige her 5 raske havequinder er gået samme om at lavet et havemagasin til os alle.

    Jeg skal da lige love for at de er kommet godt fra land og har været rigtig flittige til at skrive gode og brugbare blogindlæg, her skal jeg helt sikkert følge med og se hvad de tager op af emner.

    Havefolket et havemagasin

    Vil du også læse med og se alt det spændende der sker over hos dem, så skal du en tur over og besøge havefolket.

  • På morgentur i oktober…

    Lige en lille tur rundt i haven en solskinsmorgen her i oktober, hos mig nyder jeg stadig haven med de utroligt smukke farver og den smukke dis der kommer fra duggen og varmen når solen rammer med sine første stråler.

    Oktober i haven

    Der er så mange farver i haven i oktober, selv om blomsterne er ved at være væk så er der knald på lige inden det hele takker af og sig vi ses til næste år.

    Agapantus - afrikansk skærmlilje

    Som du kan se er mine agapantus først ved at vise sin storhed nu og om det skyldes for lidt sol og varme tidligere eller om det er en sen sort skal jeg lade være usagt, en det er ikke første gang at den opføre sig sådan.

    Caprifolium - stadig i blomst med skøn duft

    Se lige som kaprifolien stadig kan, den kommer fortsat med nye smukke blomster – farverne bliver bare meget mere intense på denne tid af året og så holder blomsterne lige lidt længere – ja det er rigtig jeg er vild med denne årstid uanset det er lige før lukke tid…

    Ærteblomster - lathyrus - Diamand jubilee - eagel sweet pea

    og den nye ærteblomst, Diamond Jubilee, jeg fortalte om for noget tid siden, er faktisk ret blomstringsvillig og har fået en meget meget smuk dyb farve – det var altså ikke for sent at opleve denne skønhed selv om det var sent den blev sået og havde en noget hård start på livet

  • En rigtig lille fighter…!

    Sidste sommer blev jeg foræret nogle rigtig søde hængende sommerblomster, som jeg nød hele sommeren, nogle meget fine røde hængende petunia. Jeg havde ikke lige tænkt på at tage frø af den for jeg skyndte mig jo at pille visne blomster af så jeg kunne få mange flere søde blomster i mine krukker…!
    I år har jeg ikke brugt de krukker og har ladet dem stå med jorden fra sidste år… ja ja jeg ved det burde jeg nok have smidt ud men det gjorde jeg altså ikke!

    Rød hængepetunia

    Og se lige her hvad der kom ud af det, for godt en uge siden opdagede jeg at der var blomster i krukken og hovsa det var jo den lille petunia som havde overlevet og sået sig selv. Det blev jeg faktisk meget glad for fo nu vil jeg sætte krukken ind i min pavillon så jeg kan få den til at lave frø til mig… forhåbentlig er der stadig insekter til at bestøve den 🙂

    Rød hængepetunia

    Når jeg ikke at få frø af den, så må jeg jo ud og se om ikke jeg kan finde dem et eller andet sted. For en plante der kæmper så hårdt for at få en plads her i min have ja den fortjener den sørme også.

    Rød hængepetunia

    Kan du have en dejlig uge

    Have klem fra Annette

  • Grunden til stilheden… havebog på vej

    Der er stille her på bloggen for tiden og det er der en rigtig god grund til…

    Jeg er ved at skrive min første have inspirationsbog, og det gør at der er mange ting jeg skal holde styr på, og så lader jeg dig lidt i stikken…! Det er sikkert dumt, men jeg kan ikke være begge steder på en gang i mit hoved…! Nå pyt du overlever vel til min havebog udkommer, om ikke så forfærdelig længe…!

    Dog skal du lige have lidt september stemning fra haven, til at nyde mens jeg er lidt offline.

    klematis fra min mormor

    Denne smukke klematis har jeg arvet efter min mormor, den er virkelig smuk i septembersolen

    klematis fra min mormor
    Det er 2. gang i år at den blomstrer og den har en helt fantastisk farve…

    Vindruer Himrod
    Denne grønne drue har vi i pavillonen – Himrod grøn stenfri – uuuuhhhm som den smager.

    Skøn stokrose
    Min sart røde stokrose som jeg er meget meget glad for.

    Skønne høstanemoner i mørk pink
    Jeg har både den helt almindelige lyse høstanemone og så denne skønne mørke pink, så dejlig med så mange dejlige blomster.

    Jeg håber du kommer og kigger forbi igen når jeg er oppe på fulde omdrejninger…

    Indtil da kan du have det rigtig godt – hvem ved måske varer det ikke så længe 🙂

  • Så er det opklaret…

    …så fandt jeg navnet på min nye og flotte solhat. Det er Magnus og han er da smuk ikke?
    Han sidder i mit nye staudebed.

    Echinisea purpurea "Magnus"
    Echinacea purpurea “Magnus”

    Han må være en rigtig dameven for han havde sneget sig over til damerne Echinasea purpurea “White Swan”; han har forelsket sig i hele 4 af dem på en gang. Det kan jeg nu også godt forstå at han har, for de er da kønne.

  • En sneglebuket…

    …ja, altså! det er ikke en buket med snegle, bare rolig… 😉

    Men det er faktisk hvad der er kommet i min solsikke, ved at sneglene guflede løs i en selvsået en af slagsen, i min haven.

    I foråret under en af sneglejagterne fandt jeg nogle godt i gang med at fortære en solsikke, det synes jeg var rimeligt træls for jeg synes det var hyggeligt at solsikken selv havde fundet sin plads i haven og den passede faktisk perfekt der hvor den kom op.

    Selv om den var næsten spist i 1 m højde, lod jeg den stå, for den kunne sikkert godt skyde igen og komme med en blomst…

    Selvsået solsikke - flot buket

    …og det var lige hvad den gjorde, se lige her hvad der skete i stedet for…

    Fra basen blev der sendt flere skud ud og i stedet for en enkelt stor blomst kom der denne skønne buket… Den har været utrolig smuk i lang tid og er som du kan se ved at være på retur, eller om du vil ved at modne.

    Så nok bander vi alle over sneglene og deres grådighed, men her synes jeg faktisk det var rigtig dejligt at de hjalp mig til at få en smuk solsikkebuket… at de så fuldstændig har spist min mørkrøde jakobsstige i år, det er en helt anden sag… grrr. Den bliver nu flyttet i en krukke hvor jeg kan holde bedre øje med den.. så kan jeg styre de bæster.. tror jeg… 😉

  • Nyt staudebed…

    Vi har fået et nyt staude bed i hvide og blå farver.

    Vi har været så heldige igen at vores venner ville af med nogle stauder, denne gang staude salvie. Som danner kant rundt om hele bedet og de andre plantet indeni.

    Staude salvie - Salvia nemorosa Ostfriesland
    Salvia nemorosa Ostfriesland

    og de ville også gerne af med trekantsblomst, det er altså dejligt når man er heldig at få skønne stauder.

    Tradescantia andersoniana Rubra - Trekantblomst
    Tradescantia andersoniana Rubra

    Jeg byttet mig til andre ridderspore i blå og lilla nuancer men den har kun blade ingen blomster, samt hvide solhat White Swan.

    Echinisea purpurea "White Swan"
    Echinacea purpurea “White Swan”

    Hov jeg glemte da at der også er en rød duehoved i se den blomstre er den ikke flot.

    Rød duehoved -  Chelone obliqua
    Chelone obliqua

    Det skete alt sammen den samme weekend, jeg havde aftalt plantebytte om søndagen, men at lørdag formiddag også bød på en gang kaffe og hyggeligt samvær med gode venner og en bil fuld af stauder ja det gjorde slet ikke spor…

    Det bliver så flot til næste år, jeg glæder mig allerede…

    Echinisea purpurea

    Men se lige her en af de hvide solhat var en helt anden farve… er den ikke smuk – jeg skal nok få fat i det rigtige navn på den…

  • Vellykket havens dag…

    Det blev en vellykket havens dag med mange besøgende hos Solhøj Planter du får lige dagen i billeder her neden for.

    Havens dag hos Solhøj Planter

    Morten Krogh, fra Solhøj Planter vejleder en kunde

    Stemningsbillede fra Solhøj Planter i køkkenhaven

    Kig på planterne i drivhuset hos Solhøj Planter

    Kunder på tur i et af drivhusene

    Mange mennesker besøgte Solhøj Planter på Havens Dag

    Der handles og snakkes om planter

    Salg af planter til Havens dag

    Linda Krogh, fra Solhøj Planter har altid travlt til havens dag

    Der blev kigget på smukke til havens dag hos solhøj Planter

    “Nej, den der halskæder er altså meget pænere det er den du skal have…!”

    Du kunne også få krydderurter til Havens dag hos Solhøj

    Havens dag er et væld af planter og andet godt til haven

    liljer i lange baner til havens dag hos Solhøj Planter

    Liljer i lange baner til havens dag

    Salg af grøntsager hos Solhøj Planter

    Jo porrerne koster altså kr. 2,- pr. stk – kartofler kr. 0,50 pr. stk – det er altså billigt til havens dag

    Lækre grøntsager af egen avl hos Solhøj Planter

    Flotte grøntsager til havens dag hos Solhøj Planter

    Haavens dag - Holger sælger stenbeds- og alpineplanter til havens dag hos Solhøj Planter

    Holger sælger vanen tro sine flotte alpine planter.

    Havens dag - Linda Krogh fra Solhøj planter fortæller og vejleder kyndigt sine kunder

    Linda Krogh, nu ude i planteskolen og vejlede kunde inden køb af plante.

    Lidt sødt til ganen kan der ogå fås til havens dag hos Solhøj Planter

    Klintebolcher fra Møn sørger for noget til den søde tand… mums

    Drivhussnedkeren til havens dag hos Solhøj planter

    Drivhus Snedkeren skal lave et flot drivhus til Linda og Morten, så til næste år kan, du se det smukke hus til havens dag.

    Vikinge tømren var også med til havens dag

    Havens dag - stor flot guldsmed fra Eventyr Haver.

    Ja, vi var der selvfølgelig også med vores kobber insekter og springvand Du kan se mere på vores hjemme side eventyrhaver.dk

     

     

  • Vi nåede det trods elendige odds…

    Ja! tro det eller lad være, men vi nåede det altså…

    …selv om jeg havde fået at vide det ikke kunne lade sig gøre…

    …at det var for sent…

    …at sneglene også mente at de skulle forsøge at sætte en stopper for det…

    …mit projekt med den smukke smukke ærteblomster, jeg fandt på Chelsea Flower Show…

    Diamond jubilee - duftende ærteblomst

    …se jeg faldt jo pladask for denne skønne sart rosa ærteblomst, den har hvide kronblade med en sart rosa kant der changerer ned i det hvide blad og giver kronbladene det smukke skær.

    Da jeg kom hjem fra Chelsea skyndte jeg mig at lægge frøene i vand og så dem, og inden vi 14 dage senere rejste afsted på vores haveturné i Cotswold i England, havde jeg nået at sætte de flotte spirer ud i haven.

    Da jeg kom til BBC Gardeners World, var de med der også, dem jeg købte frøene af, og jeg måtte altså købe flere forskellige frø med hjem, så jeg havde flere jeg kunne så. Glad fortalte jeg om at jeg faktisk lige havde nået at forspire disse skønne duftende ærteblomster inden jeg tog afsted og lige havde plantet dem…

    Damen på standen kiggede på mig og så faldt kommentaren “Det er altså for sent på året til at du får noget ud af dem…!”  , jeg tænkte det kan ikke passe; jeg har da før sået ærteblomster sent som har blomstret helt hen i oktober. Glæden ved at tænke på at mine ærteblomster og hvor meget de voksede kunne hun nu ikke tage fra mig, så jeg glædede mig til at komme hjem og se hvor store de var blevet.

    Ak og ve… der var kun meget meget små stubbe, for de der meget irriterende snegle havde taget for sig af retterne og jeg må indrømme at jeg var bange for at det virkelig ikke skulle lykkes med at få de smukke ærteblomster at se i år…!

    ….Meeeeen så galt skulle det ikke gå, det viser sig nemlig at ved fælles hjælp og kærlighed er vi nået til enighed om at jeg nok skal få de flotte flotte blomster at se, indrømmet der er ikke mange, men der er mange knopper så jeg håber på at vejret de næste dage kan være med til at give mig endnu flere smukke ærteblomster, som jeg kan nyde i fulde drag 🙂

    Og hvad hedder skønheden så; DIAMOND JUBILEE er en ny ærteblomst fra i år 2012 til ære for Dronning Elisabeth’s 60 års regent-jubilæum…

    Diamond Jubiblee - sweet pea - duftende ærteblomst

    Diamond jubilee

    Diamond Jubilee - duftende ærteblomst

    En enkelt blomst i dag i min duftende ærteblomst Diamond Jubilee

    Læste du med så langt, så skal du da belønnes med at få linket til forædleren i England hvor du kan købe frøene.

    Eagle Sweet Peas – The Sweet Pea specialist – jeg siger det bare, pas nu på… !