Frøken frost har været på besøg!

Så har frøken frost for alvor været på besøg og det ses mere end tydeligt på haven sådan en morgen hvor jeg var ude med kameraet og fange de fine billeder af frost og blomster der stadig ser fine ud for en stund.

Frossen ærteblomst op ad udendørs lampen Crystal

De duftende ærteblomster holder ved endnu og har været til megen glæde hele sommeren på deres fine klatrestativ, som skiller indgang og have fra hinanden. Med tiden skal der vokse vedbend op som er på vej men det tager lige nogle år inden det for alvor dækker hele espalieret.

Forssen dugdråber på lodden løvefod

Den lodne løvefod har fået fine frosne perler der dog så snart solen får magt forsvinder igen – men smukt ser det ud på en solbeskinnet efterårs dag.

vandhyasinten i smukt forfald efter frost

Der er fine frost flager i regnvands tønden, det ser smukt ud og vandhyacinterne kan ikke klare frosten så de er i gang med deres smukke forfald, som jo er den uundgåelige del af gang i haveåret. De fleste planter går i hi og gør sig klar til vinterens hvile så de er klar til næste sæson med et væld af flotte blomster og glæder til os igen til næste år.

Pennylane kæmper stadig

Knoppen fra en Penny Lane rose kæmper stadig mod frosten og vil så gerne give os endnu en dejlig blomst og varme os på inden vinteren rigtig sætter ind.

Nelliker kæmper forgæves mod frosten

Staude nelliker og liden læbeløs blomstrer også stadig om end ikke så kraftigt som i sommer, hvor hele haven var et stort flor af dejlige stauder og roser. Det smukke løv i de grålige toner bliver ekstra flotte med et stænk at frost.

Den sidste høstanemone - 2010

Høstanemonerne har blomstret så det har været en lyst og det er den sidste knop jeg kunne finde, den når desværre ikke at springe ud, for frøken frost har været der og rørt med sin kolde hånd på den lille stilk som er knækket af hendes berøring.

Min mormors clematis

Denne klematis har blomstret lige til nu, det er skønt for det er en blomst jeg har arvet af min gamle mormor der ikke længere kan holde have, men jeg glæder mig over at have nogle af hendes planter i min have fra hendes kolonihave som hun solgte for 6 år siden. Min mormor er i dag 91 år og er flyttet i beskyttet bolig, så denne clematis betyder meget for mig. Jeg kan heldigvis sidde og kigge på den hver dag fra min plads ved spisebordet.

Klatrehortensia i efterårsfarver

Den flotte klatrehortensia har også taget det fine efterårstøj på, hun er så fin også med de brune frøstande som stadig sidder på grenene, men hvor længe kan det blive ved når nu frøken frost har været på besøg mere end en gang?

ukuelig blomst

Det er så den sidste der blev taget billeder af i dag – jeg kender ikke navnet på den, men det kunne jo være at du gjorde og så vil jeg da meget gerne at du fortæller mig det her på bloggen 🙂

Kan du have en dejlig dag med sol og glæde.

Comments

3 svar til “Frøken frost har været på besøg!”

  1. Marin Avatar

    Smukke billeder af den smukke men brutale frøken frost.

  2. Jette Friis Avatar
    Jette Friis

    Hej Annette. Rigtig dejlige billeder af sommerens forfald, det kan jo være utrolig smukt. Her hos os har vi også mærket frosten, men da slet ikke så meget som du viser her, måske I bare har mere af det hele deroppe nordpå!! 😉

  3. Lillian Avatar

    Hvor er det nogle utrolig smukke billeder du har taget og hvor skriver du bare smukt og poetisk :-)Man kan virkelig fornemme din have gennem din tekst og dine billeder.Tak fordi du delte din have med os 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.