Tag: frost

  • Så er vi klar til frost…. eller nogle er…!

    Så er alle de frost følsomme planter gravet op og pottet op, sat i drivhus… det er selvfølgelig ikke sikkert, men jeg tænder lidt lys for planterne i aften senere og i weekenden kommer de så i frostfrie omgivelser, så jeg er helt sikker på at have de skønne planter til næste sommer.

    Du få lige en kavalkade af billede fra i dag – se nogle tror at de stadig skal være klar til at springe ud og fortsætte… de roser er heldigvis gode til at trodse lidt nattefrost 😉

    Pavillonen er fyldt til randen med frost følsomme planter

    Agapanthus blomstrer helt vildt i november
    Vores Agapanthus er slet ikke klar til frosten – de har blomstret meget sent i år, men flot ser det da ud.

    Lady of Shalott blomstre på livet løs

    Digitalis blomstre stadig her sidst i oktober

    Aster i oktober en skøn efterårs blomst

    Lilian Austin rose - tænker ikke på vinter eller efterår endnu

  • Hvad er der sket med mine silkepæoner…?

    Da jeg var ude og tage billeder i går, tog jeg også billeder af mine silkepæoner, og det undrer mig at alle bladene ser sådan ud…!

    Jeg har selv på fornemmelsen at det er frosten der har været på spil og fået hele planten til at lave skæve og sorte blade, men det ser nu altså underligt ud….

    Der er ikke meget sorte spidser på bladene, men alle bladene drejer så underligt og er misdannede 🙁

    Her kan du også se alle de misdannede blade med de sorte spidser… Har du et bud på hvad der går galt? Hvis det ikke er frost!

  • Jeg aflyser foråret….

    …Ja altså det kan jeg jo nok ikke helt, men det er ikke længere siden end den 6. februar, at jeg var ude at tage billeder af hvor langt planterne i min have er kommet. De tog gruelig fejl af den uge med høje forårs artige temperaturer, så nu ser der sådan ud ude i haven i stedet for….

    Ja vi blev snydt for forår i første omgang

    …tja naturen kan tage så grueligt galt af de lunefulde temperatur stigninger der pludselig kommer her om vinteren. Smukt er det men nu er jeg godt nok træt af sne og vil meget gerne snart have sol, varme og forår… hmm vent nu lige lidt, det er da forår lige om lidt, om 10 dage er det d. 1. marts og så er det officielt forår….

    Klatrehortensia der troede det er forår og blev snydt

    …jeg husker tydeligt sidste år hvor vi her i Nordjylland havde sne helt ind i marts måned og ikke troede at vinteren ville slippe sit tag i os, hmmm håber godt nok ikke det varer lige så længe i år.

    Så lad os håbe at moder natur vil smile til os med sit lune smil og varme hele vores forfrosne jord op så vi snart kan få blomsterne at se i vores vintertriste haver.

  • Frøken frost har været på besøg!

    Så har frøken frost for alvor været på besøg og det ses mere end tydeligt på haven sådan en morgen hvor jeg var ude med kameraet og fange de fine billeder af frost og blomster der stadig ser fine ud for en stund.

    Frossen ærteblomst op ad udendørs lampen Crystal

    De duftende ærteblomster holder ved endnu og har været til megen glæde hele sommeren på deres fine klatrestativ, som skiller indgang og have fra hinanden. Med tiden skal der vokse vedbend op som er på vej men det tager lige nogle år inden det for alvor dækker hele espalieret.

    Forssen dugdråber på lodden løvefod

    Den lodne løvefod har fået fine frosne perler der dog så snart solen får magt forsvinder igen – men smukt ser det ud på en solbeskinnet efterårs dag.

    vandhyasinten i smukt forfald efter frost

    Der er fine frost flager i regnvands tønden, det ser smukt ud og vandhyacinterne kan ikke klare frosten så de er i gang med deres smukke forfald, som jo er den uundgåelige del af gang i haveåret. De fleste planter går i hi og gør sig klar til vinterens hvile så de er klar til næste sæson med et væld af flotte blomster og glæder til os igen til næste år.

    Pennylane kæmper stadig

    Knoppen fra en Penny Lane rose kæmper stadig mod frosten og vil så gerne give os endnu en dejlig blomst og varme os på inden vinteren rigtig sætter ind.

    Nelliker kæmper forgæves mod frosten

    Staude nelliker og liden læbeløs blomstrer også stadig om end ikke så kraftigt som i sommer, hvor hele haven var et stort flor af dejlige stauder og roser. Det smukke løv i de grålige toner bliver ekstra flotte med et stænk at frost.

    Den sidste høstanemone - 2010

    Høstanemonerne har blomstret så det har været en lyst og det er den sidste knop jeg kunne finde, den når desværre ikke at springe ud, for frøken frost har været der og rørt med sin kolde hånd på den lille stilk som er knækket af hendes berøring.

    Min mormors clematis

    Denne klematis har blomstret lige til nu, det er skønt for det er en blomst jeg har arvet af min gamle mormor der ikke længere kan holde have, men jeg glæder mig over at have nogle af hendes planter i min have fra hendes kolonihave som hun solgte for 6 år siden. Min mormor er i dag 91 år og er flyttet i beskyttet bolig, så denne clematis betyder meget for mig. Jeg kan heldigvis sidde og kigge på den hver dag fra min plads ved spisebordet.

    Klatrehortensia i efterårsfarver

    Den flotte klatrehortensia har også taget det fine efterårstøj på, hun er så fin også med de brune frøstande som stadig sidder på grenene, men hvor længe kan det blive ved når nu frøken frost har været på besøg mere end en gang?

    ukuelig blomst

    Det er så den sidste der blev taget billeder af i dag – jeg kender ikke navnet på den, men det kunne jo være at du gjorde og så vil jeg da meget gerne at du fortæller mig det her på bloggen 🙂

    Kan du have en dejlig dag med sol og glæde.