Jeg har som du jo godt ved været på livsstilsmesse på Ledreborg i weekenden. Da jeg bor heroppe i det “meget mørke og meget dunkle” Nordjylland, besluttede jeg mig for at køre forbi Egeskov inden køreturen for alvor gik nordpå. Sidst jeg tog billeder af Titania, var det jo april og der var ingen blade på træerne i baggrunden, derfor var jeg nede for at tage billeder og vise dig forskellen.
Træet skinnede næsten som guld eller ja helt nyt kobber, så jeg vil gerne vise dig hvordan det kommer til at se ud når det får lidt tid på bagen og vejr og vind gør sit til at træet ændrer sig, men så sandelig også for at vise dig de utrolig smukke omgivelser der er på Egeskov i den hvide have ved restauranten.
Lige nu er der fyldt med hvide allium, storkenæb, pæoner og lifligt duftende hvide syrener, ja selv den store hvide klematis er begyndt at blomstre på den fantastiske pavillon.
Denne gang får du lov til bare at nyde de dejlige billeder af den hvide have.
Hvis du nu fik lyst til selv at eje et af de skønne springvand eller rindende træer når du står der i den hvide have, eller bare har lyst til at læse mere om Eventyr Haver, ja så kan du nemt gøre dette da der lige ved springvandet er sat en flot kasse op med vores brochurer.
Synes du ikke også at den hvide have er rigtig flot? prøv så lige at forestille dig når alle roserne i juli er sprunget ud… jo jo du skal da helt sikkert til Egeskov i år 🙂
Skriv et svar