Haveplaner.com – en lille ny

Haveplaner.com er vores lille ny som gerne skal vokse sig stor. Vi har fået os en ny webside som hedder haveplaner.com. Vi har tegnet haver i nogle år nu og syntes at vores del af virksomheden med haveplaner druknede i alle de andre ting, som webshoppen eventyrhaver.dk og bloggen her, hvor vi har skrevet om mange forskellige ting og givet mange råd angående haven.

Vi havde længe gået med tanken om at de haveplaner vi tegner skulle have deres egen side. Så det blev til haveplaner.com. hvor vi gerne vil fortælle dig lidt mere om hvad vi står for som havedesignere.

Et gennemgående tema i (næsten) alle de haveplaner vi tegner er bæredygtighed. Udtrykket er måske blevet brugt lidt for meget efterhånden, så det kan være svært at vide hvad vi kan mene med det, men her er lidt flere ord på hvad vi mener bæredygtighed i haven er.

Bi venlige blosmter til haven er bæredygtigt

De planter vi anbefaler er planter der egner sig til det danske klima og er insektvenlige. Vi anbefaler opsamling af regnvand,  brug af kompostbeholdere og kompost i egen have, så du selv er med til at spare på dit vandingsvand og lave dit eget gødning til havens bede, incl. køkkenhaven. Vi tænker på at belægningerne skal være så få som mulige pga. de store skybrud som vi jo desværre har oplevet en del af de sidste år og en del andre ting som vi snakker med vores kunder om hvad de selv ønsker sig.

Vand opsamling i store 1000l beholdere

Vi anbefaler altid at bruge gedigne og holdbare sorter af træ, som vores lille lokale savværk kan levere. Det vil sige at der ikke er lang transport og ingen dyre mellemled og har man helt specifikke ønsker kan det laves. En service man kun finder hos små leverandører som  det Ho-bitte Savværk.

Bæredygtigt træ købt hos det Ho Bitte savværk i Hammer Bakker, Nordjylland

På haveplaner.com kan du læse meget mere om, hvad vi står for, når vi designer haver til vores kunder, og du kan se flere eksempler på nogle af de planer vi har lavet til vores kunder. Både de håndtegnede haveplaner og dem i 3D.

Jeg håber du vil kigge en tur inden for og se hvad det er vi tilbyder, og indimellem kigger forbi når vi skriver om haveplaner og havedesign.

Eventyrlige november hilsner
Annette

4 kommentarer til “Haveplaner.com – en lille ny

  1. Hjertelig tillykke med den lille ny, hun ser yndig ud og jeg er sikker på hun vil vokse sig stor og stærk. 😀 Tror det er en rigtig god ide at hun får sit helt eget “værelse”. 😉

Der er lukket for kommentarer.