Kategori: Eventyrlige haver

  • Vi har også vores egen Valborg på 100 år

    Ja jeg kom til at tænke på at det jo ikke kun er i det store udland at vi har seje ældre damer der passer deres haver.Nej vi kan skam også være med i Danmark. Søren Ryge har besøgt Valborg der trods sine 100 år stadig passer sin have.

    Se udsendelsen her og oplev eller genoplev Valborg og Søren Ryge i haven.

  • Gratis foredrag om Eventyr Haver…

    Vi, Torsten og jeg, holder foredrag på Vodskov bibliotek d. 22. marts kl. 19.00

    Tilmeld dig her, det er ganske gratis: Aalborg Bibliotkerne

    Torsten og Annette Lund Andersen - indehavere af Eventyr Haver®

    Du får her en mulighed for at kigge ind i vores univers og høre vores historie om hvordan det hele begyndte dengang i 2007…

    lavenergi havelampe

    Du får at vide hvordan, det at købe et parcelhus fra 1967, udviklede sig til lampeproduktion og import af springvand…

    Vi er helt vilde med vores have, Torsten elsker at lave nye spændende ting i jern og tænker altid store planer, og jeg elsker alle mine roser, clematis og andre skønne planter til haven. Men vi synet  ikke helt det er gjort med planter og vi ville have nogle lamper i haven.

    Rosenbuen med bænk og den skønne klatrerose shropshire lad

    Vi søgte og ledte man fandt ikke det vi skulle bruge… hhhmm hvad gør man så.. jo vi begyndte at lave vore egne udendørslamper med lavenergi baseret på LED, for så fik vi da nogle VI kunne lide 🙂 og derfra tog det ene det næste og vores firma har udviklet sig derfra… Vi fortæller også om hvad der inspirere os og viser billeder fra andres smukke haver og meget meget andet…

    …men det kan du alt sammen høre meget mere om når du kommer til vores foredrag 🙂

    Husk at tilmelde dig foredraget; Aalborg Bibliotkerne

     

     

  • Dansk besøg i Baroniet i Rosendal, Norge 2

    Vi var i sommeren 2011 på besøg i Norges eneste baroni i Rosendal ved Hardangerfjorden. Læs første del om Renæssancehaven. Vi havde svælget os i massevis af rosenkendinge og begyndte derefter at bevæge os rundt i landskabshaven.

    Den romantiske landskabshave

    Denne del af parken blev etableret i sidste halvdel af 1800-tallet som en romantisk landskabspark. Det var den daværende ejer Marcus Gerhard Hoff-Rosenkrone, som sammen med den svenske gartner Ludvig Lundberg udformede parken i den form parken også har i dag. Landskabshaven blev etableret uden klare grænser til det omkringliggende landskab, og flere steder er der fantastiske udsigter til både den nærliggende Hattebergfossen og det flotte fjordlandskab som baroniet ligger i.

    Den smukke landskabshave ligger trygt og godt mellem høje fjelde og fossende elv.

    Hele landskabsparken blev etableret over mange år fra ca. 1850 – 1900 og arbejdet blev udført i flere etaper. Flere steder er der sat eksotiske træer som kun i kraft af det milde fjordklima kan klare at vokse så langt mod nord.

    Så smuk er de store vidder i landskabshaven ved Baroniet i Rosendal, Norge

    I de første 2 etaper blev der skabt en åben landskabelig have, med store plæner og spredte træer. Mange stier fører rundt i parken og flere steder er der flotte kig til de omkringliggende landskaber.

    En Californisk kæmpefyr

    Sequoiadendron Giganteum, Californisk kæmpefyr.

    Da vi bevægede os fra den åbne del af landskabsparken og ned i den anden ende af parken, var det som at træde ind i en helt anden verden. Fra store åbne plæner, et væld af blomster og mange specielle træer, trådte vi ind i en verden med mange søer, krogede bøgetræer og en følelse af at tiden stod stille.

    Du kan sidde og slappe af i stole under skønne hængende grene

    Det var som en eventyrverden, hvor man næsten forventede, at der ville dukke en norsk trold op bag hvert et træ! Græsset var fyldt med mos, frø og kogler fra træerne, og der hvilede en meget fredfyldt stemning over hele haven.

    Det fortryllende landskab i skovhaven som næsten skaber sig selv i Norges fantastiske natur

    Søerne og de små bække der forbandt søerne var fyldt med haletudser, og små frøer hoppede rundt. Den eventyrlige stemning blev understreget af de mange mosbegroede klipper der er en naturlig del af haven.

    Haletudser klækkes i denne smukt beliggende sø i Baroniet.

    Midt i denne eventyrverden ligger et lille tårn, bygget helt i store granitsten. En stor massiv trædør er eneste indgang, men tårnet er ikke åbent for offentligheden, så vi måtte ”nøjes” med at nyde synet af det udvendige.

    Lille tårn bygget i kampesten og placeret helt eventyrligt rosmantisk ved bredden af en sø

     

    En af Norges mange fosser løber langs med Baroniets marker - Hatteberg Fossen

    Hatteberg Fossen ved Baroniet.

  • Dansk besøg i Baroniet i Rosendal, Norge, 1

    I et smukt landskab midt i det norske fjordland, ligger det tidligere både første og eneste baroni i Norge. Baroniet stammer fra tiden da Norge hørte under det danske kongehus, og det var hjem for en rig norsk arving og en dansk adelsmand, som blev gift i 1658, og fik gården Hatteberg i bryllupsgave. Her byggede de et slot som de kaldte Rosendal, og 20 år efter brylluppet ophøjede den danske kong Christian V slottet til baroni.

    Det smukke slot Baroniet som er Norges eneste baroni

    Slottet er omgivet at etmeget fint historisk haveanlæg, med både renæssancehave med masser af roser, en romantisk landskabshave og køkkenhave med orangeri. Haver som er blevet skabt over mere end 300 år, og afspejler den skiftende mode i havekunsten.

    Renæssancehaven

    Denne have var den første der blev anlagt af slottets indehavere, men der er dog ikke meget tilbage af haven, som den så ud i slutningen af 1600-tallet. En meget høj buksbomhæk, som afgrænser renæssancehaven mod vest, er dog stadig intakt, og det var meget fascinerende at se en måske 3 meter høj hæk, der er over 300 år gammel, men stadig flot at se på.

    Torsten er næsten 1,90m så denne smukke buksbom hæk er virkelig høj ca. 3m

    En imponerende blåregn som fylder det meste af slottets mur, som vender ud mod haven, er et vidunderligt syn, når den blomstrer først på sommeren, og næsten samtidig blomstrer de mange azalea og rhododendron i et væld af farver.

    Baroniet i Norge har denne utroligt flotte blåregn som må være helt fantastisk når den blomstre

    Ud for slottet ligger et stramt udformet parterre, og Baroniets arkiv indeholder en liste over de planter der blev brugt igennem 16-1700-tallet Dengang var det blanding af prydplanter og køkkenurter, men i dag er bedene fyldt med hundredvis af roser. Næsten 2000 skal der være, og mange af roserne er dejlige kendinge som f.eks. Flora Danica,superstar, Amelia Renaissance, Sissle Renaissance, og Royal Copenhagen.

    En af de 4 parterrer i den dejlige renaisancehave

    Et af det 4 forskellige parterrer i den romantiske have, som har den store imponerende samling af roser.

    Denne skønne og dejlige rose med dyb glød er ingen anden ind Flora Danic

    En af de skønneste roser med dyb glød og dejlig duft er Florea Danica.

    Rsoen Sissel Renaisance er der selvfølgelig da hun jo er en af de kendte Nordmænd

    Rosen Sissel Renaissance er smukt lyserød med det skønneste løv som du kan se er rødt i udspringet.

     

  • Husnes og Baroniet – Norge 2011

    Vi har været på ferie i Norge i Juli måned det var simpelthen fantastisk, en rigtig stor oplevelse.

    Det var meningen at vi skulle besøge en af min facebook bekendte og jeg skulle tage billeder af hendes have. Jeg har flere gange på facebook kigge på de billeder som Marita har lagt op og det er altså en rigtig flot have hun har lavet og det giver simpelthen spaltehave en helt ny betydning.

    Grønne fingre er noget min Norske veninde Marita her.

    Her er Marita, min meget flittige bekendt fra Husnes i Kvinherad kommune. Jeg viser ikke mange billeder af hendes have for det er meningen at jeg vil bruge billederne til artikler så I må væbne jer med tålmodighed 🙂

    Men du kan godt få lov og kigge lidt med her.

    En skøn spaltehave i Husnes, Norge.

    Marita havde taget fri fra arbejde for at vise mig rundt i 4 forskellige haver i Husnes og omegn, det var 4 meget forskellige haver. Dem skal jeg også bruge til artikler så…!

    En anden ting Marita syntes vi alle skulle opleve når vi nu var i Kvinherad kommune, var Baroniet i Rosendal. Det er et gammelt slot og var Norges eneste baroni, med en gammel renæssancehave, flot køkkenhave og utrolig smuk landskabshave med store fjelde som kulisse.

    Det lille slot som er i Baroniet i Rosendal i Norge

    Så flot er rosenhaven set på afstand, 4 store firkanter lavet i hvert sit mønster, og som du kan se er der fjelde i baggrunden. Der er et utroligt mildt klima ved indløbet til Hardangerfjorden som gør at der kan vokse en hel del ret eksotiske træer her oppe ved Hardangerfjorden.

    Så kommer du på de kanter er det virkelig et besøg værd at se Baroniet i Rosendal

  • På besøg hos Merete Møller, havearkitekt

    Jeg har jo lovet jer et indlæg for længe længe siden om Merete’s have, så nu har jeg endelig langt om længe fået lavet billeder, så jeg kunne skrive om denne skønne have der putter sig ind i Jyske Ås ved Sæby.

    Skønt solnedgangs billede fra Merete's have

    Jeg vil starte med at vise dig den engelske have, som Merete et år også kaldte studenterhaven, fordi den var fyldt med et væld af skønne studenternelliker i anledningen af datterens studentereksamen. Der er stadig nogle af de skønne skønne studenternelliker tilbage. For at lave en “studenter-have” skal du planlægge i god tid for de blomstrer først det 2. år. Vil du gerne have et væld af studenternelliker til den store dag, skal du starte med at bredså 1 til 2 breve året i forvejen.Når frøene er spiret og har fået en vis størrelse skal de prikles ud. Hen på efteråret skal du så sætte dem der hvor du gerne vil have det fulde flor til selve studenter gildet.

    Smukke og skøne studenternelliker

    Den engelske have er fyldt med så mange dejlige blomster, stedsegrønne planter og selvfølgelig takshække.

    Der er mange andre skønne blomster i den engelske have og her kommer lige nogle stemningsbilleder af denne have i solnedgang.

    Sort valmue fik ikke lige navnet på den

    Den sorte Valmue Black Paeony i sit begyndende udspring.

    Denne smukke dyb røde lilie er næsten sort

    Lilium Aziatische Grp Black Out er navnet på denne utroligt smukke og mørke lilje som også findes i Merete’s engelske have.

    Lilje fra Merete Møllers skønne have

    Sammen med denne anden smukke og kønne lilje som jeg desværre ikke fik navnet på, men det kan jo være at Merete selv vil skrive det her neden under 🙂

    Drivhuset er et must i den engelske have

    Der hører selvfølgelig et drivhus til i en engelsk have og dette bugner af de skønneste blomster fra tidlig forår til sent på sæsonen.

    Der står de skønneste blomster på rad og række i det skønnest drivhus

    Som i et hvert andet engelsk drivhus, har Merete stillet sine planter på parade og det ser virkelig hyggeligt ud i solens aftenstråler.

    den engelske have set fra skulpturhaven

    Den engelske have som den ta’r sig ud når man ser den fra skulpturhaven. Det er helt sikkert at der er rigtig mange ting som gør at det er en rigtig engelsk staudehave med roser, liljer og mange andre skønne islæt, som potter med mange dejlige blomster.

    Skønne lerkruker med blomster

    Dette var et kig i Merete’s engelske have, glæd dig til at se mere fra både skovhaven, landbohaven, den lille have, gårdspladsen og sidst men ikke mindst den gule have.

     

  • Fotografering af haver

    Jeg har lige fået en opringning fra en jeg kender gennem Facebook, at nu var det tid hvis jeg gerne ville komme og tage billeder i hendes have.

    En smuk slyngrose der er fremavlet på basis af New Dawn
    Regnvåd klatrerose Penny Lane

    Jeg har desværre ikke noget billede af Meretes have endnu så du får en rose.

    Så selvfølgelig tager jeg og besøger Merete Møller og tager billeder i hendes dejlige have.  Sidst jeg var der lå der stadigvæk sne rundt omkring.  Så det skal blive godt at se haven i hele sin pragt nu.

    Men mere om dette senere så skal du også få et par billeder 🙂

    Har du en have som du synes vi andre skal se og bor du i Nordjylland, kommer jeg meget gerne og tager billeder.

    Kontakt mig på info@eventyhaver.dk  meget gerne med billeder så jeg kan danne mig et indtryk af din have inden jeg kontakter dig.

    Jeg glæder mig til at høre fra dig

  • Besøg i åbne haver i maj

    Åbne haver i maj, flere skønne besøgt på en weekend. Dog var det med at være påklædt, da det regnede meget af tiden.

    Det har været en meget travl weekend og hele familien har været af huse for at se på Åbne haver 🙂

    Det første stop blev i Ryå, hvor der ligger en helt fantastisk have som er skabt gennem de sidste 10 år.

    Eventyret starter allerede ved indgangen og man ledes helt naturligt om mod d. 1. terrasse foran huset.

    Eventyrlig indgang til haven i Ryaa

    Haven er fyldt med skønne formklippede træer og buske. Mange gemmesteder som børnene udnyttede, mens jeg rendte rundt og tog maaaaange billeder 🙂

    Læg lige mærke til hvor mange små træer der er bare på dette billede – så det med at der ikke er plads til træer i en have, det passer altså ikke. Der er altid plads til et eller flere hvis du spørger mig.

    Flotte bassiner og bede

    Over alt i haven er der lavet formede bede i plænen. De er hævet ved hjælp af kommunekompost. Det er der brugt i rigelige mængder for at få jorden til at blive til god og lækker havejord. De har kun gode erfaringer med at bruge komposten, og de døjer ikke med ukrudt fra komposten, som man kan læse flere steder at andre gør.

    Der er flere bassiner i haven i ryaa

    Der er mange sjove og anderledes træer. Det er spændende at gå rundt og se alle de forskellige slags sjældne træer.

    Stedsegrønne træer er der mange af som også er helt skulpturelle

    Der er mange sjove kig i haven. Man kan sætte sig og fordybe sig i sine  tanker og slappe af på de mange siddepladser, som findes i haven.

    Et kig op mod huset i haven fra Ryaa som er helt fantastisk

    Et kig op mod huset, det er kun en meget lille del af haven som du ser her. Vejret var heldigvis med os om formiddagen og først på eftermiddagen til dette besøg i den åbne have i Ryaa.

    Disse åbne haver kan du finde under havefestivallen med åbne haverfor hele danmark på Haven hjemmeside

    Elses rhododendron- og rosenhave er en skøn skøn have, som absolut er et besøg værd. Den ligger i skovbrynet og putter sig godt op imod den store skov bagved. Else holder åben have 2 gange hvert år; 1. gang her sidst i maj og 2. gang sidst i juni eller først i juli, når roserne står i fuldt flor.

    Alle var klædt godt på til at se haven i regnvejr

    Else selv står med ryggen til og hendes mand går der i den ternede skjorte. Regn er ingen hindring, når man er have interesseret; det er kun et spørgsmål om at klæde sig på efter vejret…

    Så smukt kan det gøres i pagt med naturen at lave en skovhave

    Se hvor smukt de skønne rhododendron og rhododendron Azalea-hybrider blomstrer i denne del af skoven. Der er også blevet plads til en lille hyggekrog med stole.

    Denne skønne gule azalea både dufter og blomstre overdådigt

    Som du nok kan fornemme var vejret ikke det bedste i går eftermiddags, se blot på træernes grene på billedet nedenunder…

    Hosater findes i mange afskygninger og størrelser i Elses have

    Så smukt hostaerne står i de fine træbaljer og lyser op i alt det grønne – en god måde at skjule grimme dæksler i haven.

    Elses roser var begyndt at springe ud - allerede i maj måned

    Det blev det sidste billede du får i denne omgang. Et sløret kig på de smukkke rhododendron og den fine rose i forgrunden.

     

     

  • Kan du gætte hvor jeg har været i dag….?

    ….. Du får lige et første hint; En eventyrlig have, der ligger i Nordjylland…!

    Der er et stort atelier i den sydlige ende af haven, alle bulerne kommer i den sidste del af denne eventyrlige have…!

    Udover atelier er der også det skønneste lysthus dækket af efeu, rigtigt hyggeligt at sidde i og se de andre besøgende gå igennem.

    Et kig ind til skovhaven og alle de skønne klippede buksbomkugler på den ene side og skovbunden på den anden…!

    Er du på sporet ellers skal du bare holde musen over de første billeder så er svaret vist tydeligt… 😉

    Nu kan du nyde nogle af alle de dejlige blomster der er sprunget ud i haven deroppe i H…  !

    De skønneste hvide tulipaner.

    Modlys billede fra Nordhaven…!

    En tulipan fra sydhaven.

    Anemoner fra sydhaven, lige ved huset.

    Flot krukke fyldt med den mørkeste Hortensia og en enkelt pink forglemmigej også fra sydhaven.

    Flot kugleprimula i fine farver.

    Skønne sart gule tulipaner fra pastelhaven….!

    Er du ved at have gættet hvor jeg har været…????

    Endnu nogle skønne tulipaner fra denne dejlige have… der ligger ude ved Vesterhavet meget tæt på Blokhus…

    Flotte små og fuldt udsprunget lilla tulipaner som er helt fantastiske.

    Dette var det sidste billede fra denne skønne have i denne omgang og næste gang du kommer forbi Hune skulle du kigge indenfor og se en af de skønneste haver i Nordjylland, som Anne Just var bagkvinden for… Nåja du havde vel gættet at det var her jeg var taget på besøg 🙂

    Ha’ en god 2. påskedag… 🙂

  • Eventyrlig have med sjove påfund..

    Her i sommer har jeg været lidt rundt i landet og på en af mine ture med familien, fandt vi denne skønne have, på en stille vej og den er aldeles pragtfuld.

    Den er fyldt med mange spændende og sjove påfund og der er de dejligste blå krukker som er fyldt med fuchsier, skønne siddepladser .

    skøn eventyrlig have

    Den flotte gårdhave er rigtig hyggelig med fuchsier hen ad hele væggen og på den gamle trappestige, den indbyder rigtig til frokost med venner og familie.

    De flotte græskar hoveder giver en helt særlig stemning en sommer- eller efterårs aften når lysene er tændte.

    Flot overdækket terrasse - helt fantastisk

    Den flotte overdækkede terrasse indbyder til hygge og samvær, der er ikke noget så dejligt som at kunne sidde ude og nyde en dejlig sommeraften i lune omgivelser og i fred for den faldende dug.

    Der ligger flere billeder af  haven på eventyrhaver.dk under inspiration, små byhaver, Fusciahaven, ellers bare brug linket så kommer du lige derover.

  • På besøg i dejlige haver…

    Vi tog på tourné her i Nordjylland i dag, for det blæste simpelthen for meget til at vi gad og lave noget i vores have. Man bliver helt bims i hovedet når det blæser en ½ pelikan og vi har desværre ikke meget læ her i haven, så vi valgte at holde fri…

    Første stop blev en dejlig have med mange sjove kroge og hyggelige rum, dejligt drivhus og …tja sørme om ikke der var en planteskole også, jo jo og jeg kom til at købe en klematis…!! De nye stativer manglede lige en…

    Vi besøgte Henriette’s Have først, se lige hvor dejligt der er!

    På besøg i en dejlig have

    En dejlig havesti med flot belægning af brosten, chausse sten og store fliser.

    Flot kig til en buksbum søjle i krukke

    Der var mange lange og flotte kig til eks. flotte krukker med buksbom søjler.

    Langt kig i drivhuset

    Et meget dejligt drivhus med mange spændende detaljer og skønne planter.

    Næste stop blev Anne Just’s have, den er som altid dejlig og hyggelig at besøge, og den er så frodig og fyldt med detaljer, så selv om vi har været der mange mange gange, kan vi stadig få øje på nyt. Det er også dejligt at gense det vi kender fra haven og nyde denne årstid. Hvor det hele ser så skønt og dejligt ud. Vi har købt årskort så vi kan tage derop lige når vi har tid og lyst.

    Vi nød vores eftermiddags kaffe i det store drivhus med alle bamsemalerierne. Der var som sædvanlig den mest vidunderlige hjemmebagte kringle til. Se lige hvor dejligt der er i Anne’s have.

    Lysthuset

    Lysthuset med den lille dam der altid er godt fyldt med andemad. Dejligt sted til at lade tankerne flyve afsted.

    De mange andre gæster beundrer det smukke hus som står i regnvandsbassinet.

    Anne's andehus...

    Anne’s andehus fra Claus…

    Skrubtudsen varmer sig i solen

    En tudse soler sig på kanten af bassinet…

    Et helt bassin fyldt med haletudser

    Mon den har noget at gøre med alle de haletudser…?

    smukt springvand

    Det smukke springvand i den gule have, der er så dejlig og smuk, de gule roser blomstrede og duftede dejligt.

    Dagen endte med en tur  på endnu en planteskole, hvor vi fik købt nogle dejlige stauder. Det var en skøn, skøn fridag, som vi nød i fulde drag.