Spring til indhold

Besøg i åbne haver i maj

Åbne haver i maj, flere skønne besøgt på en weekend. Dog var det med at være påklædt, da det regnede meget af tiden.

Det har været en meget travl weekend og hele familien har været af huse for at se på Åbne haver 🙂

Det første stop blev i Ryå, hvor der ligger en helt fantastisk have som er skabt gennem de sidste 10 år.

Eventyret starter allerede ved indgangen og man ledes helt naturligt om mod d. 1. terrasse foran huset.

Eventyrlig indgang til haven i Ryaa

Haven er fyldt med skønne formklippede træer og buske. Mange gemmesteder som børnene udnyttede, mens jeg rendte rundt og tog maaaaange billeder 🙂

Læg lige mærke til hvor mange små træer der er bare på dette billede – så det med at der ikke er plads til træer i en have, det passer altså ikke. Der er altid plads til et eller flere hvis du spørger mig.

Flotte bassiner og bede

Over alt i haven er der lavet formede bede i plænen. De er hævet ved hjælp af kommunekompost. Det er der brugt i rigelige mængder for at få jorden til at blive til god og lækker havejord. De har kun gode erfaringer med at bruge komposten, og de døjer ikke med ukrudt fra komposten, som man kan læse flere steder at andre gør.

Der er flere bassiner i haven i ryaa

Der er mange sjove og anderledes træer. Det er spændende at gå rundt og se alle de forskellige slags sjældne træer.

Stedsegrønne træer er der mange af som også er helt skulpturelle

Der er mange sjove kig i haven. Man kan sætte sig og fordybe sig i sine  tanker og slappe af på de mange siddepladser, som findes i haven.

Et kig op mod huset i haven fra Ryaa som er helt fantastisk

Et kig op mod huset, det er kun en meget lille del af haven som du ser her. Vejret var heldigvis med os om formiddagen og først på eftermiddagen til dette besøg i den åbne have i Ryaa.

Disse åbne haver kan du finde under havefestivallen med åbne haverfor hele danmark på Haven hjemmeside

Elses rhododendron- og rosenhave er en skøn skøn have, som absolut er et besøg værd. Den ligger i skovbrynet og putter sig godt op imod den store skov bagved. Else holder åben have 2 gange hvert år; 1. gang her sidst i maj og 2. gang sidst i juni eller først i juli, når roserne står i fuldt flor.

Alle var klædt godt på til at se haven i regnvejr

Else selv står med ryggen til og hendes mand går der i den ternede skjorte. Regn er ingen hindring, når man er have interesseret; det er kun et spørgsmål om at klæde sig på efter vejret…

Så smukt kan det gøres i pagt med naturen at lave en skovhave

Se hvor smukt de skønne rhododendron og rhododendron Azalea-hybrider blomstrer i denne del af skoven. Der er også blevet plads til en lille hyggekrog med stole.

Denne skønne gule azalea både dufter og blomstre overdådigt

Som du nok kan fornemme var vejret ikke det bedste i går eftermiddags, se blot på træernes grene på billedet nedenunder…

Hosater findes i mange afskygninger og størrelser i Elses have

Så smukt hostaerne står i de fine træbaljer og lyser op i alt det grønne – en god måde at skjule grimme dæksler i haven.

Elses roser var begyndt at springe ud - allerede i maj måned

Det blev det sidste billede du får i denne omgang. Et sløret kig på de smukkke rhododendron og den fine rose i forgrunden.

 

 

1 tanke om “Besøg i åbne haver i maj”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.