Forfatter: Nette

  • På besøg i dejlige haver…

    Vi tog på tourné her i Nordjylland i dag, for det blæste simpelthen for meget til at vi gad og lave noget i vores have. Man bliver helt bims i hovedet når det blæser en ½ pelikan og vi har desværre ikke meget læ her i haven, så vi valgte at holde fri…

    Første stop blev en dejlig have med mange sjove kroge og hyggelige rum, dejligt drivhus og …tja sørme om ikke der var en planteskole også, jo jo og jeg kom til at købe en klematis…!! De nye stativer manglede lige en…

    Vi besøgte Henriette’s Have først, se lige hvor dejligt der er!

    På besøg i en dejlig have

    En dejlig havesti med flot belægning af brosten, chausse sten og store fliser.

    Flot kig til en buksbum søjle i krukke

    Der var mange lange og flotte kig til eks. flotte krukker med buksbom søjler.

    Langt kig i drivhuset

    Et meget dejligt drivhus med mange spændende detaljer og skønne planter.

    Næste stop blev Anne Just’s have, den er som altid dejlig og hyggelig at besøge, og den er så frodig og fyldt med detaljer, så selv om vi har været der mange mange gange, kan vi stadig få øje på nyt. Det er også dejligt at gense det vi kender fra haven og nyde denne årstid. Hvor det hele ser så skønt og dejligt ud. Vi har købt årskort så vi kan tage derop lige når vi har tid og lyst.

    Vi nød vores eftermiddags kaffe i det store drivhus med alle bamsemalerierne. Der var som sædvanlig den mest vidunderlige hjemmebagte kringle til. Se lige hvor dejligt der er i Anne’s have.

    Lysthuset

    Lysthuset med den lille dam der altid er godt fyldt med andemad. Dejligt sted til at lade tankerne flyve afsted.

    De mange andre gæster beundrer det smukke hus som står i regnvandsbassinet.

    Anne's andehus...

    Anne’s andehus fra Claus…

    Skrubtudsen varmer sig i solen

    En tudse soler sig på kanten af bassinet…

    Et helt bassin fyldt med haletudser

    Mon den har noget at gøre med alle de haletudser…?

    smukt springvand

    Det smukke springvand i den gule have, der er så dejlig og smuk, de gule roser blomstrede og duftede dejligt.

    Dagen endte med en tur  på endnu en planteskole, hvor vi fik købt nogle dejlige stauder. Det var en skøn, skøn fridag, som vi nød i fulde drag.

  • Haveturné eller inspirationstur i nordjylland idag…!

    Det er ikke det mest oplagte havevejr i dag – det blæser vanvittigt her i det nordjyske, så vi tager på turné i dag. Vi, Torsten og jeg, vil rundt og besøge haver og hyggelige planteskoler.
    Ikke fordi vi skal købe en hel masse planter, bare for at komme rundt og hygge os med have inspiration.

    Rosen eller klematisstativ du vælger selv
    Stativ til klematis sat i rosenbedet

    Jeg skrev i går at jeg ville købe flere roser, men det blev det ikke til;  i stedet satte vi nogle af vores egne jernstativer i bedet hvor vi i fællesskab satte klematis ind i midten, så de kan vokse der midt i mellem alle roserne. Flyttede rundt på vores Estella havelamper med LED, så der kom lidt højde på rosenbedet.

    Hvad synes du om at sætte klematis i stativer i rosenbedet?

  • Den engelske rose Lillian Austin

    Denne uges rose er en Lillian Austin, som er en forholdsvis lav rose. Den har den skønneste pink farve med gul øje , så den bliver i den gyldne skala. Dufter vidunderligt og blomstrer velvilligt fra juni til frosten tager den. Denne rose har jeg opdaget har en dejlig egenskab.

    Lillian Austin engelsk rose
    Årets første Lillian Austin rose 2010

    Jeg laver om på mine bede sådan en gang imellem og det er også gået ud over Lillian Austin og derved har jeg opdaget at det er en rose, der meget nemt sætter nye skud og deler sig. Det er helt fantastisk, nu har jeg hele 4 af slagsen og til næste år eller året efter kan jeg dele dem jeg flyttede i efteråret, og så vil jeg have 8 roser af denne skønne og dejlige lave rose. Det har jeg aldrig set med nogen anden engelsk rose, at den bare laver nye grene fra basis. Når man så graver dem op kan du fint dele dem, sætte dem i jorden og vupti har du en ny plante. Den er også meget robust, men det siger næsten sig selv. Kan bruges som rose i forgrunden af et bed eller du kan gøre som jeg: sætte den mellem søjler i et indgangsparti.

    kan bruges til bundække rose Lillian Austin
    Lillian Austin en god og hårdfør rose der kan klare sig uden vinterdække

    Jeg havde sat den under en anden lækker rose nemlig Rosarium Uetersen. Den har jeg som opstammet, du får den at se en anden fredag, men det duede ikke, idet de kom til at kæmpe om opmærksomheden.

  • Roserne står på spring…

    Ja så er det lige før det sker her ved mig eller er ved at ske! Roserne står på spring og lover mig at det snart bliver smukt, dejligt og velduftende herude.

    Golden Celebration i knop
    En af de første knopper i Golden Celebration i 2010

    Jeg har sammen med min mand luget og luget, for at komme alt ukrudtet til livs inden jeg strøede gødning og  kogleskæl hen over  jorden under mine roser. Når vi ikke er hjemme, men afsted på messer,  jobs og har børn kan tiden altså godt gå hen og blive knap, så vi har valgt at bunddække roserne, for at få mere tid til at få lavet de sidste helt store  projekter rundt om i haven. Vi skal flytte drivhus, lave køkkenhave, gjort klart til endnu et rosenbed rundt om den runde terrasse i baghaven, sat en halvtag op som skal beklædes med rionet og fungere som tørreplads, lave lege areal til børnene og os selv, lavet vores holdeplads til bilen, skjulet til vores cykler og lagt fliser og til sidst tror jeg vi skal have lavet vores skovsti færdig – men men det må komme som vi har penge til det…. gider vi blive stressede over det! NEJ slet ikke…. vi tager det som vi kommer til det  😉

    Skønne og dejlige Mary Magdelena
    Mary Magdelena kan virke lyserød inden udspring men bliver abrikosfarvet

    Roserne står alle på spring med store flotte knopper og det er noget af det mest livsbekræftende, når jeg tænker på hvor langt jeg havde klippet dem ned i år…. uha det gjorde ondt da jeg sad med saksen og klippede de døde grene af….  Frosten havde taget godt for sig af roserne og de har været klippet helt ned. Normalt lader jeg de engelske roser stå og kun klipper dem lidt tilbage, for at få et helt stort bed kun med ene af forskellige roser der dækker det hele. Jeg synes det er så dejligt at komme ud og kigge på mit store “rosenhav” som det bliver til, når de igen vokser sig store. Især om aftenen bliver det dejligt for da har vi mulighed for at nyde vores skønne roser og vores udendørslamper i skøn forening.

    Det er lige før roserne springer ud!
    Rosen bedet lige inden det hele sker….

    Jeg elsker når det vokser til og de forskellige roser viser deres pragt. Jeg gør ikke det at jeg sætter dem i farveorden, det prøvede jeg et år, at lave et pink bed og et gul/orange bed, men i mine øjne blev det for kedeligt, at der ikke var noget farvespil, så derfor er mine roser blandet i alle farver rundt om i bedet og jeg og min mand elsker det sådan.

    så er det lige før den folder alle kronbladene helt ud
    Golden Celebration lige før den folder alle kronbladenen ud

    Der er kommet nogle bare pletter så jeg skal i morgen ud og købe nogle roser til at sætte i bedet så det kan blive fyldt helt ud. Til efteråret tager jeg buketrosen op, fordi den ikke passer sammen med de andre, men ellers beholder jeg de få ikke engelske roser, for de er smukke og kan sagtens matche de engelske. Derefter skal jeg lægge kogleskæl så der ikke kommer ukrudt igen. Under bunddækket ligger der en siveslange så at jeg kan vande roserne en gang imellem, for vandet får svært ved at komme igennem bunddækket til at begynde med, men omvendt holder bunddækket også på fugten så der er flere plusser ved det. Så det bliver en lettelse og befrielse når det bliver helt færdigt.

    Rhapsody in Blue lækker lilla rose
    Rhapsody in Blue – smuk lilla rose, som dufter skønt og er hårdfør

    Min forkærlighed for de engelske roser startede for 8 år siden da jeg var i Jesperhus Blomsterpark og mødte Dansk Rosenselskab på Mors, de havde lavet en aftale med Knud Pedersen, om at sælge roser denne ene dag. De stod inde i det store telt der er/har været på plænen. Sikken en duft og jeg var solgt på stedet. Jeg havde lige haft fødselsdag og fået et pengebeløb, så det var dejligt at kunne vælge sin fødselsdagsgave lige der midt i duften, men det var svært for hvilken skulle jeg vælge. Det blev til 10 af slagsen som jeg stadigvæk har undtagen 1, den er blevet smidt ud fordi den altid fik skimmel og var træls, så derfor er den ikke længere i min have, det var en kæmpe klatrerose, men men det var ikke det store tab, for der er jo så mange andre.

    De forskellige engelske roser i mit bed er:

    Abraham Derby
    Charles Austin
    Evelyn
    Fair Bianca
    Gertrud Jekyll
    Golden Celebration
    Heather Austin
    Jubilee Celebration
    Mary Magdelena
    Pat Austin

    Ikke engelsk rose
    Rhapsody in Blue
    Amelia Renaissance
    Samt 2 roser jeg ikke kender navnet på

  • Fredags rosen Maid Marion

    Jeg har i nogen tid på Facebook gruppen for Eventyr Haver udsendt et billede af en rose hver fredag, jeg tænkte at det ville være en ting som kunne være dejligt at dele med dig også, så du ikke behøver være på Facebook for at se de dejlige roser.

    Denne første bliver en af de helt nye fra David Austin for 2010. Rosen hedder Maid Marion.

    Rosen har en afrundet kopform med store ydre kronblade som omslutter mange mindre blade, disse åbner sig  til den helt perfekte roset formede blomst, med de yderste kronblade der fuldender en perfekt afrundet rand.

    Farven er klar pink  – vokser meget opret, men alligevel busket og kompakt.

    Duften er let myrra og som den ældes bliver den mere kløveragtig i karakter

    Maid Marion var Robin Hoods elskerinde

    Engelsk rose Maid Marion fra David Austin

  • De skønneste træer

    Jeg har det sidste år solgt disse skønne hængepile i kobber fra Eventyr Haver

    Jeg har dog fået eneforhandlingen her i Danmark på dem, så nu har jeg mulighed for også at vise jer, nogle af de mange andre der kommer på shoppen i løbet af juni måned.

    Alle træerne kommer med komplet pumpe og der kan købes kobber kar til nogle af dem og til andre hører det med i prisen.

    De store træer er en oplagt ide til en indgangsparti i et hotel, en bank, eller ved et firma, de kan selvfølgelig også bruges udenfor, ved de samme steder.

    Kobberhængepil med eller uden kar

    På kronen på hængepilen er det nemt at se det utrolige flotte udførte lodde arbejde…

    Trækronene på kobberspringvandet / vandkunsten

    Alle træerne er lavet af kobberrør og derigennem løber vandet så ned i enten havebassinet eller i det kar der kan købes til….

    Japansk løn udført i kobber

    Billeder taget på Chelsea Flower Show 2010 af den japanske løn

    Kobbertræ som japansk løn

    Et bonsai træ som springvand / vandkunst i kobber er bare fantastisk..

    Bonsai lavet i kobber som vandkusnt

    Der er mange forskellige træer, som det fremgår af dette billede og de har ikke alle den samme pris og slet ikke lige så billige som kobber Hængepilen i Eventyr Haver webshoppen.

    Kobbertræer fra www.eventyrhaver.dk

    Stort kobbertræ fra Eventyr Haver's webshop

  • Staudehøj og skovbed

    Puha! Vores have er godt nok blevet grøn mens vi har været væk mere eller mindre i 3 uger.

    Først var vi på messe, så en tur i London og bagefter syge. Så vores have har måttet undvære vores hænder i hele 3 uger…. og som der da ser dejligt ud hvis man ser bort fra alt det ukrudt der er imellem alle planterne 😉

    Vi har nu taget konsekvensen af at vi ikke kan nå alt uanset hvor meget vi gerne vil, derfor har vi købt 4 paller kogleskæl ved Linda og Morten på Solhøj Plante Skole. Det vil sige at det helt store luge arbejde er sat ind for at komme til bunds i det hele og så vil vi, som vi kommer frem, lægge et meget tykt lag kogleskæl på jorden så ikke vi skal døje med fuglegræs, meld og andet “godt” ukrudt, som kommer frem bare vi tænker på det 😉   …jeg ved godt at det smager himmelsk i retter, lige det jeg nævnte men der er så meget at vi ikke kan nå at spise det hele.

    Bortset fra dette er vi kommet hjem til en dejlig og frodig have, som blomstrer med de fineste stauder lige nu. Se lige denne flotte staudehøj vi har i baghaven, roserne står også i knop. Se lige billederne…

    Desværre ser det ud til at en af de store bøgeplanter fra mine svigerforældre desværre ikke springer ud… den har endnu grønt ved indenunder barken så jeg håber den begynder at skyde fra stammen i løbet at sommeren hvis vi vander den godt, men men vi må se, for den er først sat i efteråret og det er ikke sikkert at den kunne klare den hårde vinter og det kolde forår vi har haft samtidig med at den blev flyttet som stor plante…

    Jeg købte nogle nye bregner Polystichum setiferum “Herrenhausen” vinterhårdfør/stedsegrøn og hostaer Blue angle og Wide Brim  i weekenden på Bangsbo Blomsterfestival og i går var jeg i gang med at få det hele arrangeret på den høj der forlænger vores fine skovbed. Først billeder af hvordan jeg havde tænkt mig det skulle se ud med planterne i potterne….

    …og så hvordan det egentligt kom til at se ud. Jeg synes selv det er blevet rigtig flot og hyggeligt, så mangler vi bare lige at få forlænget vores buegang og plantet kaprifolier op ad buerne så stien kan blive til en helt rigtig skovsti.

    Nu mangler jeg bare kogleskællene, så jeg kan holde alt ukrudtet væk 😉

  • Cartier og Chelsea Flower Show

    Hvert år laver Cartier juveleren og Tiffanys juveleren på Sloan Square en udstilling af blomster i deres vinduer. Desværre for Tiffany syntes jeg ikke at deres var noget særligt så jeg viser kun billeder fra Cartier, som til gengæld har været ret fantasifulde.

    Det hører lige med til historien at Chelsea Flower Show forgår på det gamle militærhospitals grund som er hjem for gamle vetaraner.

    Den måde der bliver samlet penge ind til dem, samt i anledningen af 70 året for afhentningen af de Britiske styrker i Donkirk (som de staver det i UK) er, at der sælges små røde valmuer, for at mindes de faldne for både 1. og 2. verdens krig.

    Derfor havde Cartier lavet en kæmpemæssig valmue. Som du kan se begynder den ude på fortovet, fortsætter inde i vinduesudstillingen og slutter i en kæmpe blomst ude på gaden igen.

    Det var et virkeligt flot syn og jeg forsøgte at tage billederne så godt jeg kunne, men det er ikke nemt igennem vinduesglas. Nyd billederne og se den fantasifulde udsmykning af vinduerne.

  • Blomsterfestival i Frederikshavn 5. og 6. juni

    Hvad skal du lave i weekenden? Der er blomsterfestival i Frederikshavn og det plejer at være rigtig godt og spændende

    Her er nogle stemningsbilleder fra sidste år… fra vores stand

    Hængepil - kobberspringvand
    Springvandet – vandkunsten trækker mange til

    Torsten er ved at forklare om vores udendørslamper med LED…

    Udendørslamper med LED og Kobberspringvand
    Der var stor interesse for vores uddendørslamper Estella og Crystal

    Du kan se flere billeder her og  læse mere om årets festival her

  • Turen til Chelsea Flower Show

    Vi har været en tur på Chelsea Flower Show – det er derfor der har været stille på bloggen i en uges tid.

    Har du aldrig været på Chelsea så skulle du unde dig selv det en dag, det var så spændende at se de flotte konkurrencehaver.Jeg har tage en hav af forskellige billeder og vil skrive indlæg om de haver jeg har taget billeder af og gå mere i detaljerne.

    Lige nu får du et indtryk af stemningen og nogle af de mange forskellige ting der var at se…

    Godt besøgt, dejligt vejr på Chelsea Flower Show 2010
    Der var mange mange mennesker på Chelsea – helt til lukketid

    Vejret var med os den dag vi besøgte Chelsea Flower Show, og vi nød det i fulde drag.

    Lækker tilbage lænet på Chelsea Flower show 2010
    Der var ikke mange sidde pladser så det var med at benytte lejligheden

    Der var mange sjove og lækre ting at finde på de forskellige stande. Denne hængestol var en af de mere specielle, men den var altså behagelig. Hov jeg passer jo i farven til puderne, har du lagt mærke til det… 🙂

    Allium i mange farver og størrelser
    De er skønne de allium

    Inde i det stor telt var der mange forskellige nyheder bl.a. en del nye allium

    Klematis i lange baner og smukt sammensat
    Der var mange nyheder også inden for klematis.

    Standen med klematis var rigtig flot,  jeg har en svaghed for denne klatrende plante. De er så smukke og dejlige.

    Bonderoser var der mange af i flotte farver
    Der var utrolig mange flotte bonderoser.

    Bonderoser i mange forskellige farver og rigtig mange mennesker…

    Rosenbuket fra David Austin Roses
    Sådan en buket kan købes ved David Austin Roses og sendes i Uk

    …men der var også en kæmpe stand fra David Austin Roses og det duftede så herligt 🙂

    Har du ikke været der selv endnu så skulle du unde dig selv at tage afsted og besøge Chelsea Flower Show til næste år eller hvorfor ikke Hamton Court Palace Flower Show 2010 her i juli måned

  • Stemningsbilleder fra Valdemars Slot i pinsen

    Så er vi kommet hjem fra en utrolig god og dejlig Livsstilsmesse på Valdemars Slot på Tåsinge.

    Det startede med dejligt vejr og høj solskin da vi stillede vores stand op. Ja vi nåede endda så langt som til at blive lidt solskoldede fordi vi ikke tænkte på det i vores iver for at sætte vores stand op.

    Du får lige billederne i omvendt rækkefølge fra søndag tilbage til fredag.

    Kobberspringvand - hængepil
    Børn og vand er uadskillelige – Kobberhængepil med kar

    Både børne og voksne bliver så facineret af vores kobberspringvand.

    Typiske kommentarer:

    “Hvor kommer vandet fra?” eller “Er det et rigtigt træ!”  Ja vores springvand/vandkunst er meget fascinerende og tiltrækker sig utrolig meget opmærksomhed.

    Det samme sker for vores flotte kobberinsekter!

    Kobberinsekterne tiltrak sig meget opmærksomhed
    Kobberinsekter og glasfigurer tiltrak sig meget opmærksomhed!

    Vejret var desværre ikke helt med os Mandag, men det holdt ikke publikum væk og det var en travl dag trods byger og blæst, iblandet solskin sidst på dagen.

    Eventyr Havers messestand
    Der var godt besøgt på standen…

    Det gjorde ikke noget at det var gråvejr om lørdagen for temperaturen lå pænt og det var dejligt lunt, så publikum og vi nød dagen.

    Torsten er god til at snakke med folk på messen
    Travlhed og hygge på en gang

    Her ser det ikke ud som om vi ville blive færdige med at sætte op og der er kasser alle vegne. Vi endte dog med en dejlig stand som du kan se ovenfor.

    Vi pakker ud i dejligt Pinse vejr
    Der var ikke kaos men det lignede…

    Ja det var lidt stemning fra Valdemars Slot i Pinsen. Håber du selv havde en rigtig god pinse.