Spring til indhold

Tålmodighed er en dyd…

…og ikke noget jeg besidder en hel del af..! Men en gang imellem kommer det over mig og i denne sammenhæng har det vist sig at være en rigtig god ide…!

I efteråret skulle vi på vores første indendørs udstilling i Gigantium i Aalborg og til dette skulle jeg bruge nogle store kugletræer, jeg fandt dem engros og tænkte dem sætter jeg da bare ud i haven bagefter.. de stod ude da jeg købte dem…

Her kan du se vores stand og de 2 flotte træer der desværre ikke er helt ens, men pyt med det.

Nå men som sagt blev de sat ud i haven foran vores skyggeterrasse, for det ville da se rigtig godt ud… Jeg havde bare ikke lige taget højde for at den ene var en ægte laurbær og den kan ikke tåle frost…  den anden er en kirsebærlaurbær og kan sagtens tåle at stå ude… sårn’.

Heldigvis nåede jeg at få begge ind inden de blev taget af frosten.  Så burde alt jo være godt, men så glemte jeg at vande dem, ja du læste rigtig; de stod i et rum der kun er opvarmet af vores fryser, men da det er godt isoleret er der en rigtig god temperatur…!

Så hvad frosten ikke gjorde var jeg lige ved selv at gøre… da jeg endelig kom i tanke om dem, og begyndt på livgivende førstehjælp til træerne, så det meget meget længe ud som om det slag var tabt…

Men prøv så lige at se her, jeg har vandet og puslet og rystet visne blade af den ægte laurbær og tænkt at når den skyder nede ved foden med en masse små nye skud (det har den gjort fra jeg købte den)  kunne den jo ikke være helt død, så den skulle have en chance .

Godt den fik livgivende førstehjælp

Se lige den er kommet sig ganske godt…

Den står stadig inde i pavillonen for jeg synes den skal have al den hjælp den kan få nu, og så må den senere komme ud, ja, altså hvis det bliver sommer nu kommer den ud..

Undrer du dig over hvor den anden laurbærkirsebær blev af, så står den såmænd foran vores skyggeterrasse…

…den står her og er ved at komme sig….!  jeg skal vist lige efter den og de brune blade…

Terrassen vender mod nordøst og ligger i skygge det meste af dagen, men her om morgenen og formiddagen er den dejlig som solterrasse.

2 tanker om “Tålmodighed er en dyd…”

  1. Pyyha… sikke en gyser. Sandelig godt du fik reddet de to skønne træer og nu er du jo forberedt til næste vinter. Og du kan regne med at vi spørger til dem og hører om de har det godt… ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.