Et surbundsbed er et dejligt bed at have i sin have. Ddet meste er stedsegrønt, men også fordi der findes mange forskellige planter der trives i surbund. Man kan få et bed, der er virkelig flot at se på, fra det tidlige forår til…. Ja igennem hele vinteren..
Da vi skulle i gang med at anlægge bedet, blev vi enige om at det ikke skulle gøres med spagnum, både af miljø hensyn og af hensyn til vores pengepung. Miljømæssigt fordi det tager vore moser rigtig mange år at genopbygge den opgravede spagnum. Vi havde planlagt et ret stort bed, så det ville blive ret dyrt hvis det hele skulle være spagnum.
Bedet blev lavet som en stor trekant og er på bagsiden bygget op med sveller, 2 lagt oven på hinanden. Fortil er der kun en svelles højde. Dette bevirker at bedet bliver skråt og vender skråningen ind mod vores hus, så vi kan nyde det når roserne ikke tager sig ud og gør væsen af sig.
Ideén og udførelsen
Første skridt var at fjerne alle de buske der var i bedet forvejen. De var lidt kedelige og gamle at se på, så skulle vi lave nyt, kunne vi lige så godt starte helt frisk fra bunden. De bageste sveller blev lagt i og en kæmpe stor presenning blev lagt ud. Jorden under bedet ikke skulle suge al kraften og vandet ud af vores snart fine surbundsbed. Der blev lavet huller i presenningen til dræn, så hvis det regnede for meget kunne vandet komme ned og ud.
Vi havde en idé om at det skulle laves med hestemøg, blade og kviste samt grannåle, så vi kløede på med krum hals, kørte den lange vej til Dronninglund. Her har vi gode venner med ca. 10 heste, der kan producere en del møg til os. Problemet var bare at vi kun har en forholdsvis lille trailer, så der skulle køres rigtigt mange gange inden det bed var fyldt op, og så bliver det dyrt selv om møget er gratis. Det med at tage i skoven og hente til husbehov det kunne vi godt glemme alt om. Så hvad så…??? Jo nu er vi heldigvis ikke fagfolk, ud i det der med jordbundsforhold. Så vi kom i tanke om, at det måtte blive kompost, fra kommunens renovationsplads, der skulle i bedet sammen med det efterhånden pænt tykke lag hestemøg. Senere erfarede vi fra en gartner, at sådan gør man ikke, det bliver for basisk. men det ved planterne heldigvis ikke ;o) . Nå, men som tænkt så gjort, så begyndte vi at køre ud og hente kompost når vi havde noget til genbrug, hvilket var tit når man laver om i haven. Det opgav vi også hurtigt og vi tænkte det måtte kunne gøres nemmere….
Kommunekompost
Aha tænkte jeg!!! Jeg bestiller da bare komposten ved Gemidan. De leverer og det koster ikke ret meget mere end leveringen. At vi skulle bruge meget, var jeg ikke i tvivl om. Den person jeg snakkede med i telefonen og jeg blev enige om at ca. 16 tons (læs 23m3) sikkert var det der skulle bruges….!!! ja grin du bare….!!! Det var meget, rigtig meget jeg havde bestilt. Hold da op et tilløb der blev her på vejen, da den lokale maskinstation blev hyret til at skubbe komposten sammen i en stor dynge, så dem der bor længere nede af vejen kunne komme ned til deres huse….!!
Nå, der var ikke andet for end at starte fra en ende af. Begynde at køre kompost på vores surbundsbed, så vi også kunne få folk på gåben forbi ude på fortovet. Det skal siges at kompost heldigvis ikke vejer ret meget, så det var forholdsvis nemt at arbejde med, fordi det også var tørt og varmt. Men fordi der var sat ny hæk og komposten var lagt helt ud på vejen og skubbet så langt ind som muligt på vores forplads. Var vi nødt til at gå hele vejen ind bag i haven og ned til forhaven igen, for at læsse af, der blev kørt nogle km med trillebøren. God motion hvis du spørger mig..
Den regnfulde februar dag fik vi desværre ikke gjort plads til fodgængere… men det kom da lige så stille og roligt, i løbet af et par dage, da vi fik fyldt bedet mere og mere op. Sjovt så mange i byen der skulle forbi og se vores vanvittige store bunke kompost…!!!
Det færdige resultat
Det blev heldigvis til et rigtig flot surbundsbed, som gjorde et kæmpe indhug i den store bunke kompost. Jeg har helt glemt at tage billeder af kompostbunken. Jeg havde så travlt med at tænke på at den skulle flyttes.
I 2008 tænkte jeg ikke på, at jeg senere skulle skrive på en blog om lige netop den….!!!