Mistelten…

I går blev jeg ringet op af en herre som søgte frø til mistelten,  om jeg ikke kendte nogle som havde dem her i Nordjylland, eller bare havde en plante med bær på???

Det måtte jeg melde pas til da jeg ikke sælger frø eller noget i den retning…!

Jeg gav mig til at søge på nettet og fandt ud af at den rare mand der ringede bor på Sjælland….?!?!  Nå jeg fandt nogle steder og ringede tilbage for at være behjælpelig med at finde det han søgte. Det viste sig så, at det havde han prøvet og forsøgt sig rundt omkring, og ingen han havde kunnet finde på nettet lå inde med frø.

Paradisæbletræ uden mistelten

 

Nå uforrettet sag, og de skal åbenbart sås her i februar, marts og april… Det viste sig så at grunden til at han søgte i Nordjylland var at han har et sommerhus her oppe hvor herligt. 🙂

Jeg havde i mellemtiden spurgt mit netværk på Facebook og der kom Merete Møller med dette link til en planteskole der har specialiseret sig i frø og paradisæbletræer med flere forskellige mistelten på et træ, for at der er han- og hun-planter. Den ligger i Kalundborg og hedder hold, nu fast i kastetten, www.mistelten.dk ; jo det hedder den, så hvorfor den ikke kom frem i min søgning eller den rare mands søgning skal jeg lade være usagt 🙂 Nå, men den rare mand fik efterfølgende en sms, om hvor han kunne få mistelten frø og træer, samt et held og lykke med projektet… 😀

skønne knopper af paradisæbleblomster

Al den snak om mistelten fik da mig til at tænke: sådan et paradisæbletræ med flere forskellige mistelten podet på, det må og skal jeg have til efteråret 🙂 – for jeg plejer at købe en mistelten hvert år til jul, for jeg synes det er sådan en dejlig skik at blive mysset der, lige under a’ mistelten 😉

 

Comments

11 svar til “Mistelten…”

  1. Knud Erik Rasmussen Avatar

    Knud Erik
    16. marts 2012 kl 24.00
    Hej,
    Jeg har lavet mange forsøg med mistelten, og de er nemmer at få til at spire
    end at få persille til at gro.Det er rigtigt at frøene bliver spist af fugle,
    og især mejser og musvitter, da der i perioden, hvor frøene sættes er sparsomt
    med insekter og larver. Jeg har udviklet et stykke værktøj til beskyttelse
    af frøene, samt fange frøene i tilfælde af regnvejr. Ud af forsøg i 2010, fik jeg 140 frø ud af 200 til at spire, men den største fare er hård frost den
    første vinter, hvor frøet endnu ikke har lavet rodsystem i værtsplanten. Har
    den først overlevet 1.år skal den nok gro.

  2. Annette Avatar

    Nej hvor spændende Hanne – glæder mig til at høre om du lykkes med at få mistelten i dine træer 🙂 og ja det er en rigtig sød værtindegave

  3. Annette Avatar

    1000 tak for tilbuddet, det er vi mange der er rigtig glade for 🙂

    og helt sikkert en del der vil benytte os af ikke mindst 😉

  4. hanne Avatar

    Jeg har lige fået foræret – og sået – et glas med frø (bær). De var emballeret i et syltetøjs glas med et lille skilt med vejledning. Men jeg ved ikke, hvor de var købt. Men en sjov værtindegave, synes jeg. Nu håber jeg så på at de spierer.

  5. Lønbæk Planteskole Avatar

    Jeg har masser af frø, så send en frankeret svarkuvert, mærket mistelten, så returnerer jeg straks. Husk at så den på æble/paradisæble på en tørvejrsdag på en ung gren med glat bark. Den skal ikke podes! kun såes uden på barken.
    Hilsen
    Anne Marie

  6. Annette Avatar

    Der var du vel nok smart hva’ Bente, med placeringen af misteltenen her op til jul 😉

  7. Annette Avatar

    Marianne det er godt med erfaringer om at man skal passe på at fuglene ikke spiser de nye planter.

    Det bliver spændende at se om du får mere held næste gang? Hvad vil du beskytte med, mod fuglene ?

  8. Bente Avatar
    Bente

    Nej hvor sjovt, at planteskolen hedder Mistelten, slet og ret. Jeg har også prøvet, at så fra frisk indkøbte mistelten mange gange – og mine er også forsvundet igen. Jeg troede det var larver af en slags, som spise dem!
    Ja mistenten hører julen til – i år hang min udenfor hoveddøren – det fik jeg også mange kys for!
    Dejlig tradition.

  9. Marianne Avatar

    Hej Annette!

    Knuthenborg Dyrepark sælger også frø af mistelten.
    Jeg har selv prøvet at så nogle frø fra en af julens mistelteene og blev jublende lykkelig, da de spirede. Desværre var jeg ikke opmærksom på at de også vakte fuglenes interesse, så lige så pludselig var de altså væk igen!
    Nu tror jeg snart, jeg er parat til at gøre eksperimentet om igen – og denne gang ved jeg, at de små spirer skal beskyttes for fuglene.

  10. Annette Avatar

    TinaDet lyder da bare så dejligt med dine mistelten – det kunne være jeg bare skulle prøve med frø på mit paradisæbletræ og så se hvad det udvikler sig til 😉

    Så må jeg hellere få sat et paradisæbletræ omme i haven bag ved huset så vi kan få os en ufrostyrret kysseplads her i huset, Det vil da være dejligt med sådan en 😀

  11. Tina Engstrup Nielsen Avatar

    Er selv den heldige ejer af mistelten. Gemalen kom hjem med 12 frø for 5 år siden, de blev sat på nogle forskellige træer. Der dukkede en fin lille plante op på et af vores æbletræer, men den fik ikke lov til at blive siddende for fuglene. Så opdagede vi at der var en plante på et af paradisæblerne, og efter endnu et år opdagede vi at der sad endnu en fin lille plante lige ved siden af. I år har vi så kunne høste 3 bær fra vores egen mistelten, og de er troligt sat ind på et træ inde i haven – og ikke ude ved vejen ;o) Så på med vanten, det er en fornøjelse at se den skønne snylter vokse og udvikle sig til en kysseplads i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.