Spring til indhold

Formklippede hække er et spektakulært syn

Formklippede hække er noget af et spektakulært syn, som vi ikke ser mange steder her i Danmark. Det er også et stort arbejde at holde dem, og klippe dem flere gange om året. Men når det er sagt så er det noget der kan få sådan en som mig til at stoppe op og tage billeder, og vise dig.

Formklippet hæk med figurer

Billederne her af den formklippede hæk er fra en lille by i Cotswolds, England (hvor ellers). Jeg havde, sammen med Torsten og 2 andre været på havetur til Snowshill Manor , på turen hjem, kørte vi igennem denne lille by og forbi denne smukke hæk og den var vi simpelthen nødt til at se nærmere på, så stor og helt igennem imponerende.

Tænk sig, vi kunne meget nemt have overset den, for som du kan se, er det nederste af selve hækken en mur, med smukke Costwolds sten. Muren er vel godt 2m høj og først derefter kommer hækken..? Men vi overså den helt tydeligt ikke og sikke et syn da vi først kom op på en bakkeskråning overfor.

Skarpt formede og flot klippede figurer i hække

Det er en takshæk og hvor gammel den er det må guderne vide, men flot og fantastisk det er den. Den er også meget meget lang og fyldt med det mest fantastiske klippede figurer.

Er det en anderumpe ? i den formklippede hæk

De forskellige figurer er meget forskellige lige fra de flotte geometriske til disse der ligner fugle. Den ene må være en påfugl med opslået hale, den anden lidt svær at se, men det ligner lidt en and med rumpen der vender denne vej.

Formklippede figurer i hækken

Da jeg stod her på bakkeskråningen og tog billederne, kan man godt forstå hvorfor de har en hæk, selv om den starter i 2m højde i forhold til vejen, de ville jo slet ikke have noget privatliv fra dem der bor på vejen overfor. Jeg er bare glad for det ikke er mig der skal klippe… Tænk sig at skulle stå på så høj en stige… jeg har højde frygt og ville aldrig få klippet den hæk!

Formklippet hæk med spændede figurer

Et helt igennem imponerende syn det må du da indrømme?

Haveknus Annette.

 

 

 

2 tanker om “Formklippede hække er et spektakulært syn”

  1. hej Annette.Sikke da et syn der mødte jer.Kan godt forstå at i stoppede op,for den hæk er da helt fantastisk.Men som du skriver,så er det et kæmpe arbejde at klippe den.
    Englænderne kan bare det med at faconklippe.Men danskerne kan nu også godt være med.Har lige lavet et indlæg fra Lille Malunds have,og der er rigtig mange smukke klippede træer og buske.God aften til dig knus Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.