Spring til indhold

Blomster til konfirmanden, drengen der er vild med rødt….

Blomster til konfirmanden, drengen der er vild med rød, sort og hvid, var selv med til at bestemme farver i borddækning og valg af blomster til den store dag.

 

Vi skulle holde konfirmation i fredags Store Bededag, og konfirmanden havde selv fået lov til at bestemme farvetemaet til sin store dag. Hvide duge var et absolut no go… det måtte bare ikke blive tøset….!!!

 

De sorte duge er sort bomuld købt i Ikea, en hel rulle med 25m og så lavet så de passer til hvert af de lange borde, selv om de har forskellige længder, det er jo muligt og ser flot og færdigt ud når det hele er ens, uanset længden på de forskellige borde. Her var det de borde vi sad ved, gavebord, tagselvbord og bordet med slush ice maskinen.

De store røde servietter er fra Duni og en almindelig sort/hvid ternet serviet som topserviet, en rød Ikea serviet til mellemlæg (forretten blev sat på senere).

Bordkort og velkomstsang lavet i rødt karton og med hvid og sort, papir og tekst.

 

Blomsterne var røde gerbera, hvide små liljer i buketter, samt en smuk enkel stor rose hvid/ grøn som matchede det grønne i gerbera buketterne og lilje buketterne.

Lys; hvide og røde lys som ligger på strandsand i små Ikea stager. Lysene holdt til hele festen selv om der står de kun kan brænde i 3 timer…!

Service er det som Vrå Højskole har til deres rådighed, der hvor vi holdt festen. Vi fik helt fantastisk mad og betjening. Jeg kan varmt anbefale det til en af dine fester.

 

 

6 tanker om “Blomster til konfirmanden, drengen der er vild med rødt….”

  1. Flot rigtig flot, og selvfølgelig er det konfirmander der bestemmer.. Sidste år holdt vi også for vores ældste dreng han valgte pink og sort, og vi gik all in så selv vores tøj( konfirmanden , far og mor) matchede med bord m.m. Tilykke til drengen.. Hilsen Helle

  2. Godt gået – både ved at tage den unge fyr med på råd og så få så fint et resultat ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.