Garden Living Fair 2010

Dette års Garden Living Fair blev desværre lidt uheldigt ramt af vejret. Det regnede som bekendt i weekenden og det kunne mærkes på besøgstallet, men ikke på købelysten, som var helt i top. Det er hvad vi hørte rundt om på messen og vi klager heller ikke.

Frederiksborg Slot med flot blomsterkunst i forgrunden
Den smukke park ved Frederiksborg Slot danne igen rammen for messen

Sådan så vejret ud torsdag da vi skulle stille op…!!! Godt der var klap på traileren så vi kunne pakke vores ting ud af kasserne uden de blev våde.

Regnen silede ned torsdag aften
Allerede torsdag aften silede regnen ned

Her kan du måske i baggrunden se at nogle af teltene og parasollerne væltede i et ordentligt orkanagtigt vindstød lige inden det begyndte at regne…

opstilling af messestand på Garden living Fair 2010
Tja men kan lige skimte nogle væltede telte i baggrunden

Greg Corbett var lige blevet færdig med at sætte deres flotte solsejl op da det blæste omkuld og her var han så blevet færdig igen… det blev stående resten af messen.

Regnen silede ned i al den tid vi stille op og til sidst var vi så våde at vandet løb ned af ryggen og maven på os – ja gennemblødt til skindet 😉

Men nu var det jo ikke kun dårligt vejr og elendighed det hele, der var også mange gode og sjove oplevelser i løbet af weekenden.

Eventyr Havers stand på Garden Living Fair
De besøgende var klædt behørigt på og vi gemte os under de store træer

Fredag klarede det op til middag og det blev en skøn eftermiddag med sol og varme over Hillerød.  Så jeg smuttede en tur rundt med kameraet og tog nogle billeder så du også har en mulighed for at være med og se hvor hyggeligt det var.

Stemningsbillede fra Eventyr Haver's stand
Et lille kig ud over søen, fra vores stand

Det blev alt i alt en dejlig messe med gode oplevelser – tag et kig på resten af billederne og nyd dem.

Hesteskosøen i Frederiksborg Slotshave
Udsigten ud over hesteskosøen er fantastisk
Eventyrlige blomster dekorationer ses rundt om i Frederiksborg slotshave
Bjarne Als har gjort det igen – skønne blomster opsætninger pryder haven
Garden Living Fair 2010
Glade og flotte farver – hjalp godt på humøret
Sjovt og anderledes birkehegn - helt eventyrligt
Flot og eventyrligt birkehegn fra unikke hegn
En eventyr have af pil det må man vist sige
Det var en hel eventyrhave fra middelalderen der er blevet lavet i pilebyen
De små gæslinger ligger på græsset som i et eventyr
Det er som taget ud af et eventyr fra H. C. Andersen, de små svaneunger ligger i græsset
Skønne eventyrlige pilekurve med blomster
Flot flettede pilekurve stod rundt om den lille sø med de skønneste blomster
Søndag på Garden Living Fair
Søndag inden solen kom med varme og mange gæster

Det var så lidt om årets Garden Living Fair – vi glæder os til næste år og de skønne omgivelser.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.