Tag: rosenbænk

  • Siddepladser i haven, er et must

    Siddepladser i haven er et must og helts rigtig mange af dem, Det er vidst kun fantasien der sætter grænserne for hvordan din sidde plads skal se ud, eller hvor den skal anbringes.

    Om siddepladserne skal være bænke eller stole, nye eller gamle, om de skal være i træ eller metal ja der er rigtig mange muligheder for hvordan en siddeplads kan være og hvor i haven den skal gemme sig eller om den skal være midt i det hele.

    Fælles for siddepladserne er, at de er der for at skabe plads til at sætte sig og fordybe sig…

    Siddepladserne eller siddepladsen kan også være en del af havens fikspunkter eller de kan være skjulte huler, som man kan gemme sig i og sætte sig for at slappe af fra hverdagens stress og jag…

    Det er så fantastisk at sætte sig i haven og bare være, ens puls falder, men du sidder der mellem alle blomster og kigger ud på alt det grønne din have kan være med til at få dig til at blive helt afstresset….

    Her er en hel del eksempler på forskellige siddepladser som kan opfylde forskellige krav, nogle er hjemmelavede, andre er gamle og nogle er meget moderne….! Men hvilken er mon din favorit ?

    Den skjulte bæn eller siddeplads

    Den skjulte bænk hvor man kan sidde uforstyrret og nyde en stille stund.

    aIMG_8323

    Den rustikke en bænk i skovhaven, lavet af en træstamme..

    aIMG_9888

    Siddepladsen midt på græsplænen, med udsigt til haven og markerne bagved…

    aIMG_9848

    Den antikke stol, sat midt i alt det grønne – man får lyst til at sætte sig og fordybe sig.

    aIMG_9847

    De nye og mere moderne siddepladser i form af metalstole fra Ikea, skønne farveklatter der passer fint til havens farve mæssige design med planterne i den gule have.

    aIMG_9299

    Bænken på terrassen sat ind i en flot blomsterbue, med skønne klematis.

    aIMG_9192

    En af de mere særprægede og nok ikke helt så komfortable siddepladser, men sjov og dekorativ som et fikspunkt, er denne skønne gamle kærestebænk eller dobbeltbænk.

    en siddeplads for 2 i haven

    Siddepladsen for 2 til en kop kaffe og en hyggelig snak eller en god bog, det er skønt at kunne sidde her og nyde alle roserne og duften fra dem, når de kommer i blomst…

    Rosenbænken somm den ser ud i vores have

    Den hjemmegjorte bænk lavet til de smukke roser der skal beklæde buen, det bliver en dejlig siddeplads med tiden når roserne når op og dækker metal rosenbuen. Hvordan du laver en bænk som denne, kan du ser mere om her: Rosenbænk.

    Hvilken var så din favorit…??

  • Rosenbænken

    Til en messe vi var på sidste år på Valdemar Slot lavede vi 2 flytbare skillevægge i jern; de blev beklædt med sort stof på den ene side og fungerede på den måde som baggrund for 2 af vores lamper for at illudere aften. Effekten var dog ikke helt tilfredsstillende og vi blev derfor enige om at bruge dem i haven i stedet.

    De skulle i stedet være siderne i en rosenbue, med en stolpe i hvert hjørne og et ”tag” i samme størrelse rør som siderne, og det hele stod færdigt sidste efterår. ”Gulvet” kom til at bestå af nogle gamle 50cm x 50cm beton-fliser vi havde til overs fra et andet sted i haven. Planen var at der skulle stå en bænk i buen, med udsigt til det store rosenbed, men vi kunne desværre ikke finde en bænk vi syntes om, så vi kom ikke længere dengang.

    Rosenbuen i vinteren 2010/2011

    Som mange sikkert ved deltog vi på messen på Ledreborg i år, og Linda fra Solhøj Planter, som vi udstillede sammen med, havde nogle store blåregn hun gerne ville have et stativ til. Der var ikke tid til at lave en ny bue, så buen med sider fra messen på Valdemar Slot blev pillet ned og forsynet med sortmalede stolper 7cm x 7cm og taget med som alternativ. På toppen af stolperne satte vi kobberstolpetoppe, de to med henholdsvis en bi og en guldsmed.

    Det var rigtig sjovt at se hvor mange der skulle have taget billeder af buen, for at lave noget tilsvarende derhjemme, og vi fik meget god respons på designet, som jo egentlig var opstået lidt ved en tilfældighed.

    Rosenbuen brugt som portal på livsstilsmessen på Ledreborg

    Efter Ledreborg blev buen dog monteret på de gamle stolper igen i haven, og nu var det projekt bænk det gjaldt!

    Ved et besøg på Egeskov, da vi var nede for at stille kobbertræet Titania op i den hvide have, satte vi os på en af de hvide bænke ved bassinet. Vi kom til at snakke om at det da egentlig var nogle fine bænke, og da vi snakkede med Peter Bonde Poulsen om dem, fandt vi ud af at de var lavet af gamle sadelknægte fra hestestalden på Egeskov.

    En af rosenbænkene i den hvide have på Egeskov slot

    Jamen sådan nogle havde vi for øvrigt også derhjemme! Eller rettere kopier lavet ud fra en sadelknægt fra en Herregård i Nordjylland, men designet var sjovt nok fuldstændig det samme. Så inden TV2Nord kom på besøg i vores have blev der lavet en fin lille bænk med sadelknægte i sortmalet støbejern og sortmalet træ, afsluttet med de kobber stolpetoppe vi er så glade for.

    I hver side er der plantet en klatrerose ”A Shropshire Lad”, og vi glæder os til at sidde i skyggen af rosen og nyde synet og duften af alle roserne.

    Rosenbænken somm den ser ud i vores have

    Den færdige og fine rosenbænk ala Egeskov

    Saddelknægtene som vi brugte til vores rosenbænk

    Sådan ser saddelknægtene ud tæt på – de er da flotte

    Rosenbuen med bænk og den skønne klatrerose shropshire lad