Tag: rindende træer

  • Nye billeder fra springvandet på Egeskov

    Jeg har som du jo godt ved været på livsstilsmesse på Ledreborg i weekenden. Da jeg bor heroppe i det “meget mørke og meget dunkle” Nordjylland, besluttede jeg mig for at køre forbi Egeskov inden køreturen for alvor gik nordpå. Sidst jeg tog billeder af Titania, var det jo april og der var ingen blade på træerne i baggrunden, derfor var jeg nede for at tage billeder og vise dig forskellen.

    Titania på Egeskov - Det smukke rindende træ

    Træet skinnede næsten som guld eller ja helt nyt kobber, så jeg vil gerne vise dig hvordan det kommer til at se ud når det får lidt tid på bagen og vejr og vind gør sit til at træet ændrer sig, men så sandelig også for at vise dig de utrolig smukke omgivelser der er på Egeskov i den hvide have ved restauranten.

    Lige nu er der fyldt med hvide allium, storkenæb, pæoner og lifligt duftende hvide syrener, ja selv den store hvide klematis er begyndt at blomstre på den fantastiske pavillon.

    Denne gang får du lov til bare at nyde de dejlige billeder af den hvide have.

    Det rindende træ titania set fra 2 vinkler

    Det rindende træ's krone tæt på, Titania et kobbertræ

    Bassinet i den hvide have hvor Det rindende træ står

    Indgangen til den hvide have, set fra slottet

    Så smuk er den hvide have lige nu

    De smukke guldsmede ved Titania det rindende træ

    Snup en brochure og lær mere

    Hvis du nu fik lyst til selv at eje et af de skønne springvand eller rindende træer når du står der i den hvide have, eller bare har lyst til at læse mere om Eventyr Haver, ja så kan du nemt gøre dette da der lige ved springvandet er sat en flot kasse op med vores brochurer.

    Synes du ikke også at den hvide have er rigtig flot? prøv så lige at forestille dig når alle roserne i juli er sprunget ud… jo jo du skal da helt sikkert til Egeskov i år 🙂

  • Egeskov og det rindende træ..

    Om godt 6 uger slår Egeskov portene op til en ny sæson i 2011, helt nøjagtig d. 30. april.

    Egeskov Slot på Fyn

    Det glæder vi os rigtig meget til, for Egeskov har en utrolig smuk slotshave, som absolut er et besøg værd. I år er meget specielt for os i Eventyr Haver, for et at vores smukke springvand – rindende træer – kommer til at pryde bassinet i Den Hvide Have.

    Bassinet i den hvide have hvor Titania skal stå

    Se lige dette flotte bassin på hvor “træet” skal stå i. Det bliver simpelthen så smukt med de hvide roser og de smukt klippede buksbom hække. Det er en flot indramning og jeg glæder mig til at vi i næste måned skal ned og sætte det op; jeg skal nok tage billeder af opsætningen så I alle kan få lov at se hvordan det foregår.

    Titania - det rindende træ

    Vi har i samarbejde med Chefgartneren Peter Bonde Poulsen udvalgt det træ der hedder Titania fra vores sortiment, det er ikke på vores Eventyr Haver webshop, da træet egentlig var udsolgt, fordi det kun er lavet i et begrænset antal. Vi har dog fået kunstneren til at lave et enkelt eksemplar i specialhøjde til Egeskov, og vi synes at træet passer rigtig godt til Egeskov og omgivelserne, samt at der inde på slottet findes det skønneste palads ved navn Titanias Palads, lavet til alfedronningen af samme navn.

    Det er ikke det bedste billede jeg har af Titania træet, men som du nok kan fornemme så er bladene lavet som egeblade – jo jeg har gennemtænkt det hele så der er en sammenhæng 🙂

    Udsigten fra restauranten

    Dette er indgangen til den Hvide have fra slotspladsen. Den er fyldt med flotte hvide blomster af enhver slags.